Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Juridisk studentermedhjælper med interesse for arbejds- og ansættelsesret

Danmarks Tekniske Universitet

Lyngby-Taarbæk, Storkøbenhavn

Indrykket
13-08-2019
Kontakt
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 101
2800
Kgs. Lyngby
Tlf
40601303
Praktisk information
Oprettet
13-08-2019
Udløber
19-08-2019
Kviknummer
LJA-74777405
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration, Jura

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) søger en jurastuderende til at bistå HR Jura, som har lyst til at være med til at yde løsnings- og forretningsorienteret HR-juridisk rådgivning.

Vi tilbyder et spændende studiejob med mulighed for at bruge dine kompetencer i praksis. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor ambitioner og høj kvalitet i opgaveløsningen går hånd i hånd med kollegial sparring.

HR jura (5 medarbejdere) er en del af Koncern HR (80 medarbejdere), som supporterer 32 DTU-institutter og enheder med tilsammen over 6.000 ansatte. Godt 1/3 af DTUs medarbejdere er internationale og repræsenterer 101 forskellige nationaliteter.

Spændende og udfordrende stilling
Som student vil du særligt komme til at beskæftige dig med følgende opgaver:

  • deltage i sagsbehandling af lettere HR-juridiske opgaver
  • deltage i udarbejdelse af notater og paradigmer
  • bistå i aktindsigtssager og sygesager
  • bistå ved formidling og implementering af ny lovgivning, ny retspraksis mv.
  • elektronisk journalisering
  • research, herunder søgninger i litteratur og retspraksis

Herudover vil du skulle bistå i forbindelse med de særlige forhold, som gør sig gældende ved ansættelse af vores udenlandske medarbejdere eller udsendelse af DTU's medarbejdere.

Langt de fleste sager løses i tæt samarbejde med kollegaer i juridisk team og andre relevante personer i Koncern HR.

Vi lægger vægt på, at du:
  • er godt i gang med en juridisk eller erhvervsjuridisk uddannelse (fx stud.jur. eller stud.merc.jur.).
  • har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk
  • har god IT-forståelse
  • er udadvendt og god til selv at tage initiativ og opsøge arbejde.
  • er nysgerrig på at lære, og har lyst til at være en del af en HR-organisation
  • kan samarbejde med mange forskellige personer, da du vil komme til at løse opgaverne i samspil med øvrige medarbejdere i HR

Kendskab til arbejds- og ansættelsesret, forvaltningsret og/eller sagsbehandling vil være en fordel, men det er ikke et krav.

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder en god introduktion til jobbet, og herefter et spændende og udfordrende job i et internationalt anerkendt, akademisk miljø med stor holdånd og muligheder for faglig og personlig udvikling.

På DTU bliver du en del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme samfundet til gavn er hjørnestene på DTU.

Vi værdsætter en høj faglighed og et godt kollegialt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansattes som student efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), eller som bachelor efter overenskomsten mellem Finansministeriet og AC, afhængig af kvalifikationer.

Den forventede arbejdstid vil være 12-15 timer om ugen, fordelt over 2-3 dage med mulighed for fleksibilitet under eksamensperioder.

Tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest mandag den 19. august 2019. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og karakterudskrifter.

Ønsker du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Dorthe Birch Madsen på 4525 1164.

Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler løbende, så vi vil meget gerne modtage din ansøgning snarest muligt.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

Ansøg nu
Job i virksomheden
Kontakt
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 101
2800
Kgs. Lyngby
Tlf
40601303
Praktisk information
Oprettet
13-08-2019
Udløber
19-08-2019
Kviknummer
LJA-74777405
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration, Jura
Beliggenhed