Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kommunikations- og sekretariatsmedarbejder til Københavns Kommunes Ungdomsskole (barselsvikariat)

Københavns Kommunes Ungdomsskole

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-05-2018
Kontakt
Københavns Kommunes Ungdomsskole
Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf
20854818
Praktisk information
Oprettet
15-05-2018
Udløber
21-05-2018
Kviknummer
LJA-60997371
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Kommunikation og medier

Da vores kommunikationsmedarbejder skal på barsel, søger Københavns Kommunes Ungdomsskole en medarbejder til at indgå i ledelsessekretariatet, hvor du skal arbejde med kommunikationsindsatsen på tværs af hele organisationen.

Københavns Kommunes Ungdomsskole arbejder for, at alle unge skal have mulighed for uddannelse og fritidstilbud, der understøtter deres personlige udvikling og faglige vækst. Hvert år benytter ca. 7.000 unge mellem 13-18 år sig af vores fritidstilbud, 10. klasse eller heltidsundervisning.

Som kommunikationsmedarbejder i ledelsessekretariatet skal du skal varetage samtlige opgaver inden for kommunikation, web, sociale medier og pressehåndtering. Desuden vil du komme til at indgå som projektmedarbejder i flere projekter og i den daglige drift i sekretariatet, hvor vi hjælper hinanden med løse ad hoc-administrative opgaver og sekretariatsfunktioner. Stillingen er på 37 timer/uge.

Opgaverne, som du skal løse, er blandt andet at

  • omsætte ungdomsskolens kernefortælling i kommunikationen
  • opdatere og videreudvikle ungdomsskolens hjemmeside og sociale medier
  • udarbejde publikationer: ungdomsskolens program, plakater, foldere, faktaark og rapporter. Her fungerer du både som journalist og grafiker.
  • bistå de forskellige ungdomsskoleafdelinger i formidlingen af den gode historie
  • beskrive og dokumentere ungdomsskolens virksomhed
  • stå for relationer til de øvrige kommunikationsteams i kommunen
  • udvikle og styrke organisationens interne kommunikation bl.a. ungdomsskolens nyhedsbrev, faglige arrangementer og kommunikationen med forskellige fagteams
  • indgå som projektmedarbejder på større events og arrangementer
  • indgå i administrative opgaver som sagsbehandling og udviklingsopgaver efter behov
Vi forventer derfor, at du
  • har en akademisk kommunikationsfaglig profil, som fx cand.mag., cand.comm. eller journalist med kommunikationsfaglig profil
  • er en ørn til Drupal, Mailchimp, Photoshop og lnDesign. Det er en selvføIge, at du er superbruger i Office-pakken
  • kender til unge-, skole- og uddannelsesområdet
  • kan gebærde dig løsningsorienteret og problemfrit i en organisation med forskelligartede afdelinger og skoler
  • er skarpsindig, fleksibel og har respekt for andre fagligheder og kan inddrage dem i dit arbejde
  • har en tilgang til såvel samarbejdspartnere som kolleger, der er præget af respekt og tillid
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Københavns Kommunes Ungdomsskole anvender straffeattest og børneattest som led i rekrutteringen.

Tiltrædelse snarest muligt. Bemærk, at sekretariatet er på sommerferie i juli måned.

Yderligere information
Læs mere om ungdomsskolen på http://www.ungdomsskolen.kk.dk
Oplysninger om stillingen kan også fås ved henvendelse til Frank Størup på 2085 4818.

Vi betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset alder, køn, race, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 21. maj 2018

Ansøg nu
Kontakt
Københavns Kommunes Ungdomsskole
Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf
20854818
Praktisk information
Oprettet
15-05-2018
Udløber
21-05-2018
Kviknummer
LJA-60997371
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Kommunikation og medier
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan