Gem annonce

Kontorfunktionær - Retten i Aarhus

Retten i Aarhus

Aarhus, Østjylland

Indrykket
14-07-2017
Retten i Aarhus
Vester Allé 10
8000
Aarhus C
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-07-2017
Udløber
22-08-2017
Kviknummer
LJA-47702369
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration

Retten i Aarhus søger en uddannet kontorfunktionær, 37 timer, med til tiltrædelse snarest. 

Vi lægger stor vægt på trivsel og samarbejde, men lægger også afgørende vægt på at der ydes en god service overfor borgerne, samt høj kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen.

Arbejdsområde: 

Du skal som en del af et sagsbehandlerteam være med til at behandle nogle af de mange forskellige sagstyper, som vi modtager. Stillingen vil derfor indeholde selvstændigsagsbehandling.

Som kontorfunktionær vil du komme til at arbejde med mange forskellige og spændende opgaver. Dit arbejde vil blive ansvarsfuldt og med kontakt til domstolens brugere. Vi forventer, at der ydes stor selvstændighed i jobbet. 

 Vi søgeren medarbejder, der primært skal arbejde med at behandle fogedsager. Det vil  derfor være en fordel, hvis du har erfaring med følgende opgaver:

  • Modtagelse og oprettelse af fogedsager, tvangsauktioner og betalingspåkrav.
  • Beramme, telefonforkynde, indkaldelse og forberedelse af sagerne
  • Afholdelse af selvstændige møder i henhold til bemyndigelse efter retsplejelovens 19, stk. 3
  • Tinglysning i forlængelse af udlæg
  • Ekspeditioner herunder af post og mails
  • Ekspedition af telefoniske og personlige henvendelser
  • Arkivering
  • Opfølgning på fristlister

Hvis du er uddannet notar, vil du eventuelt også kunne komme til at afholde notarforretninger. På længere sigt vil du også kunne komme til at løse opgaver vedrørende behandling af skiftesager.

Vi får muligvis også brug for en medarbejder mere til Retsafdelingen. Vi vil derfor også gerne høre fra dig, hvis du har erfaring med at behandle straffesager og/eller civile sager. 

Vi forventer, at ansætte en medarbejder, der:

  • er kontoruddannet og god til dansk retsskrivning
  • er udadvendt og serviceminded
  • har lyst og evne til at lære nyt
  • kan arbejde selvstændigt, effektivt og ansvarsbevidst
  • har et godt humør og samarbejdsevner
  • er positiv, engageret initiativrig og fleksibel
  • kan trives med et vist arbejdspres

Vi tilbyder: 

Spændende og ansvarsfulde arbejdsopgaver med sagsbehandling. 

Vi kan desuden tilbyde en travl og afvekslende hverdag, hvor den enkelte har mulighed for at arbejde meget selvstændigt. Vi har et godt kollegialt samarbejde på tværs af faggrænser og med en god og humørfyldt omgangstone. Vi arbejder hverdag på at leve op til Danmarks Domstoles mål om at være en attraktiv arbejdsplads blandt andet ved at arbejde målrettet med videndeling.  

Vi er, sammen med de øvrige retter ved Danmarks Domstole, i gang med en omfattende digitalisering, og vi prioriterer, at du har flair for IT især nyt IT og har lyst til at give dit aktive bidrag til denne digitalisering.   

Løn og ansættelsesforhold: 

Stillingen besættes i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministerietog Statsansattes Kartel samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT om kontorfunktionærer i statens tjeneste.

Stillingener omfattet af ny løn og er indplaceret som retsassistent i løngruppe 2 sats II svarende til en månedsløn på 23.505,92 kr. med tillæg af pension efter gældende regler.

Spørgsmål:

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte retspræsident Bodil Ruberg

Du kan læse mere om Retten i Aarhus  på rettens hjemmeside: www.domstol.dk/aarhus

Hvor skal du sende din ansøgning hen? 

Ønsker du at søge stillingen, skal du sende din ansøgning elektronisk. Det sker viavores rekrutteringssystem på www.domstol.dk/aarhus under Job i Retten. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen Søg stillingen i stillingsopslaget på vores hjemmeside. Alle ansøgninger læses og behandles via rekrutteringssystemet, hvorfor en ansøgning sendt på en anden måde, ikke kan forventes at blive behandlet.

Du skal vedhæfte CV, indscannet eksamensbevis samt et vellignende digitalt foto og eventuelt andre udtalelser. 

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den22. august 2017, kl. 12.00.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne.

 Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 34 og/eller uge 35 2017.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Retten i Aarhus
Vester Allé 10
8000
Aarhus C
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-07-2017
Udløber
22-08-2017
Kviknummer
LJA-47702369
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Gem annonce