Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

KULTURDIREKTØR

Vejle Kommune

Vejle, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
16-04-2018
Kontakt
Vejle Kommune
Skolegade 1
7100
Vejle
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-04-2018
Udløber
16-05-2018
Kviknummer
LJA-59306365
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kultur, Ledelse

Vejle Kommune har stærke visioner og realiserer ambitiøse mål inden for velfærdsudvikling, læringsmiljøer, erhvervsfremme og er samtidig en attraktiv bosætningskommune. Barren er sat højt, og ledere og medarbejdere når i mål med det meste med fokus på samskabelse, hverdagsinnovation, bæredygtighed og ledelse med vilje.

 

Den nye kulturdirektør skal være et nyskabende, strategisk og fagligt fyrtårn, så kommunen summer af vækst og udvikling inden for kultur og idræt. Direktøren skal udfolde sit potentiale ved at tænke nyt og gå nye veje så kommunen udvikler sin stærke egenart og identitet.

 

Opgaven

Direktøren har det overordnede ledelsesansvar for kommunens kultur-, idræts- og fritidsområde og er således ansvarlig for områdets samlede udvikling, drift og økonomi. Det er en vigtig opgave at fungere som sparringspartner og rådgiver for byråd, borgmester og for Kultur- og Idrætsudvalget.

 

Den nye direktør skal som en af kultur-, idræts- og fritidslivets frontfigurer sætte retning og sikre, at organisationen geares til at indfri vigtige mål og indsatser, som for alvor sætter Vejle Kommune på landkortet i kultur og idræt til vands, til lands og i luften.

 

Direktøren skal:

 

  • Fremme kultur- og idrætsaktiviteter, der engagerer og skaber liv til kanten.
  • Sikre spændende og samskabende kultur- og fritidsaktiviteter på tværs.
  • Finde gode balancer mellem udvikling, innovation og drift, mellem professionelle og frivillige og mellem bredde og elite.
  • Give borgere i alle aldre mulighed for at deltage og engagere sig både som tilskuere og aktive i kultur og idræt.
  • Sikre en aktiv ungekultur, der udvikles på de unges præmisser og skaber rammer for en engagerende og rig kultur for børn og unge.
  • Dyrke dialogen, netværk og partnerskaber med det lokale kultur-, fritids- og erhvervsliv.
  • Skabe nye kreative tilbud og miljøer, hvor bredde, talent og nye vækstlag kan udvikles.
  • Styrke forenings- og borgerinddragelsen i kultur-, idræts- og fritidstilbuddene i hele kommunen.
  • Være en dynamisk og ny profil i direktionen.

 

 

Den nye direktør får også indflydelse på udviklingen af kommunens samlede virksomhed. Den nye direktør træder ind i en direktion og et ledelsesmiljø, hvor helhedstænkning og viljen til at agere på tværs er fremtrædende.

 

Kultur-, idræts- og fritidsområdet har ca. 200 medarbejdere.

 

Kvalifikationer

Den nye direktør skal være en tydelig, synlig, inspirerende og motiverende topleder, der kan gå forrest i udviklingen af kultur-, idræts- og fritidsområdet og dermed fungere i en konstruktiv og udfordrende position.

 

Direktøren skal være en ambitiøs og passioneret leder med viden og kendskab til kultur-, idræts- og fritidsområdet, og som kan og vil gå nye veje. Der skal være orden i økonomien og god balance i prioriteringen af aktiviteter og ressourcer.

 

Den nye direktør skal agere med et stort netværk, etablere brede samarbejder i kultur-, idræts- og fritidslivet og sikre de organisatoriske og ledelsesmæssige processer internt i organisationen.

 

Det forudsættes, at direktøren skal være målrettet og strategisk orienteret og have politisk tæft. En anerkendende og tydelig ledelsesstil er et krav, hvortil kommer dokumenteret erfaring med at lede ledere, lede forandringsprocesser og have evne til at skabe engagement i en mangfoldig organisation.

 

Den uddannelsesmæssige baggrund og de opnåede ledelseserfaringer skal understøtte stillingens indhold og opgaver.

 

Yderligere oplysninger

Kontakt gerne kommunaldirektør Niels Nybye Ågesen, tlf. 20 45 25 33, eller adm. direktør Lars Muusmann, tlf. 40 76 72 27. Se stillings- og personprofilen på www.vejle.dk eller www.muusmann.com.

 

Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger

 

Ansøgningsfrist: Onsdag den 16. maj 2018

 

Vejle Kommune har ca. 113.000 indbyggere og er Danmarks sjette største kommune. Kommunen er inde i en spændende vækstperiode, hvor innovation er højt på dagsordenen gennem en række initiativer, f.eks. deltagelse i et globalt bynetværk for robuste byer, proaktiv byudvikling, prioritering af iværksætteri og entrepeneurskab. Kommunen præges af et mangfoldigt og spændende kultur-, idræts og fritidsliv med stærke kulturinstitutioner, aktive græsrødder og ildsjæle, store events og frem for alt politisk fokus på kultur og idræt. En kommune i udvikling og bevægelse, der har vilje til mere.

Ansøg nu
Kontakt
Vejle Kommune
Skolegade 1
7100
Vejle
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-04-2018
Udløber
16-05-2018
Kviknummer
LJA-59306365
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kultur, Ledelse
Beliggenhed