Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kunderådgiver til filialen i Slagelse

Arbejdernes Landsbank

Slagelse, Vestsjælland

Indrykket
30-10-2019
Kontakt
Arbejdernes Landsbank
Jernbanegade 2
4200
Slagelse
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-10-2019
Udløber
17-11-2019
Kviknummer
LJA-76919952
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank, Konsulent og rådgivning

Én af vores kunderådgivere har fået nye udfordringer i anden AL filial. Og da vi stadig får rigtig mange nye kunder, søger vi derfor en rådgiver, som brænder for at rådgive og servicere privatkunder, og kan sikre, at de får den rådgivning der præcis matcher deres behov. Vi er danskernes foretrukne bank for 10. år i træk, og det kan vi kun være, fordi vi har de mest engagerede medarbejdere.

 

Det bliver dit job

I Slagelse bliver du del af et stærkt team på 9 personer. Du får et tæt makkerskab med dine kolleger, da vores fokus ikke alene er på den enkelte medarbejder, men også som ét samlet team. Som vores nye kollega fordeler du din tid mellem at rådgive og sparre med dine egne kunder og medvirker aktivt til at øge filialens kundetilvækst. Porteføljen er tilpasset størrelsesmæssigt, så der er tid til hver enkelt kunde. Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

 

  • Rådgive og sparre med eksisterende og nye kunder om alt lige fra bolig og pension til investering

  • Være med til at markedsføre filialen i lokalområdet via forskellige aktiviteter og events

  • Medvirke til den daglige ekspedition af filialens kunder via telefon, beskeder mv.

 

Hvem er du?

Du har en bankmæssig baggrund og har bestået Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende. Du har erfaring med bl.a. kreditpolitik, boligfinansiering, pension, forsikring, investering og daglig økonomi. Derudover lægger vi vægt på, at du:

 

  • Er proaktiv, udadvendt og god til at skabe relationer

  • Ser det som en spændende mulighed at være med til at pleje og udvikle din egen kundeportefølje

  • Kan sætte dig ind i kundernes ønsker og behov og komme hele vejen rundt om deres økonomi     

    

Hvem er vi?

Du kommer ind i vores team bestående af 2 kunderådgiver service, 5 kunderådgivere samt en souschef og en filialdirektør, hvor vi har fokus på arbejdsglæde, sammenhold, udvikling, samt ikke mindst lysten til at skabe verdens bedste arbejdsplads.

 

Vi er alle forskellige, hvilket gør, at vi sammen står stærkt, og er gode til at udvikle hinanden. Vi kan lide at lave forretninger med kunden i fokus og lægger stor vægt på, at det skal være godt og sjovt at gå på arbejde. Når vi har det godt, kan kunderne også mærke det, og de føler sig hjemme - hvilket giver et godt udgangspunkt for en god rådgivning, udtaler filialdirektør Hans Erik Sonn.

 

Filialen i Slagelse har gennem de senere år været i en særdeles positiv udvikling med mange nye og gode kunder. Filialen er centralt beliggende på Jernbanegade 2 i Slagelse, kun få minutters gang fra Slagelse station og lige ved siden af Vestsjællands centret.

 

Det bliver du en del af

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ansvarlighed, nærvær og enkelthed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

 

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren

  • En bank som 10 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank

  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser

  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

 

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, attraktiv bonusordning og mulighed for at gøre brug af forskellige rabataftaler.

 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Filialdirektør Hans Erik Sonn på tlf. 3848 3740 eller HR-konsulent Leif Jespersen på tlf. 3848 4662.

 

Hvis jobbet matcher dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

 

Ansøgningsfrist 17. november

 

 

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

 

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 7 største pengeinstitutter med ca. 300.000 kunder. Banken er repræsenteret med 71 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

 


Ansøg nu
Lignende job

Flora RaniaBo Familiehus ApS

Flora RaniaBo Familiehus ApS
Kontakt
Arbejdernes Landsbank
Jernbanegade 2
4200
Slagelse
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-10-2019
Udløber
17-11-2019
Kviknummer
LJA-76919952
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed