Gem annonce

Kunstkonservator til Skagens Kunstmuseer

Skagens Kunstmuseer

Nordjylland

Indrykket
06-11-2018
Skagens Kunstmuseer
Brøndumsvej 4
9990
Skagen
Danmark
Praktisk information
Oprettet
06-11-2018
Udløber
09-12-2018
Kviknummer
LJA-67539277
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kultur

Skagens Kunstmuseer er et statsanerkendt kunstmuseum, som beskæftiger sig med verdens største samling af skagensmalernes værker og historien om kunstnerkolonien i Skagen. Museet har ca. 60 ansatte og tre besøgsadresser: Anchers Hus, Drachmanns Hus og Skagens Museum. Konserveringsværkstedet på Skagens Museum er forholdsvis nyetableret. Det åbnede i 2016 og har de seneste to år varetaget et stort antal konserverings- og bevaringsopgaver. Den primære opgave er at tage vare på museets store samling, som omfatter 9.000 værker, hvoraf ca. halvdelen er malerier, men der er også løst mange konserveringsopgaver for private ejere. Samtidig er der et stærkt fokus på at skabe formidling og åbenhed overfor museets gæster i forhold til de forskellige og meget spændende konserveringsprocesser.

 

Arbejdsområde

Konservatoren er placeret i museets kunstfaglige afdeling og arbejdet omfatter primært konservering og restaurering af malerier.

 

Genstandene til konservering vil hovedsageligt være ejet af Skagens Kunstmuseer, men stillingen omfatter også konservering af malerier fra andre samlinger og private ejere. Desuden varetager konservatoren opgaver inden for bevaring samt rådgivning og konsulentbistand i forbindelse med restaurering af bemalede overflader. Endvidere sags- og projektstyring samt ind- og udtjekning af kunstværker i forbindelse med udstillinger. Kendskab til ind- og udlån af kunstværker, kurertjenester samt formidling af faget for offentligheden vægtes højt.

 

Kvalifikationer

Du skal have en kandidatgrad fra Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Konservatorskolen eller en dermed ligestillet uddannelse. Du skal være fortrolig med alle discipliner inden for bevaring af maleri, herunder undersøgelse, overslag/tilbud, konservering og dokumentation.

 

Viden om og praktisk erfaring med periodens konserveringsproblematikker for malerier vil være en fordel, ligesom kendskab til præventiv konservering i forbindelse med kunstnerboligernes interiørers alsidige sammensætning af genstandstyper, herunder tekstiler og møbler. Erfaring med formidling vil desuden blive vægtet, samt lyst og kreativitet til at udvikle nye formidlingstiltag i samarbejdet med museets ansatte. Da samlingen består af både malerier, papir og inventar vil kendskab til konservering af sådanne genstande være en fordel. Der stilles krav til samarbejdsevner og fleksibilitet, men du skal også kunne arbejde selvstændigt. Arbejdet forudsætter anvendelse af de teknologier, der stilles til rådighed af arbejdspladsen.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer ugentlig. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er forbundet med tjenesterejser i ind- og udland af kortere eller længere varighed. Du skal være i besiddelse af kørekort.

 

Ansøgning

Skriftlig ansøgning sendes til info@skagenskunstmuseer.dk.

Ansøgningen skal være museet i hænde senest søndag den 9. december 2018.

Samtaler forventes afholdt onsdag, torsdag eller fredag i uge 50. 

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til kunstfaglig chef Charlotte Linvald, cl@skagenskunstmuseum.dk, tlf. 9844 6444.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Job i virksomheden
Skagens Kunstmuseer
Brøndumsvej 4
9990
Skagen
Danmark
Praktisk information
Oprettet
06-11-2018
Udløber
09-12-2018
Kviknummer
LJA-67539277
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kultur
Beliggenhed
Gem annonce