Gem annonce

Leder til rådgivnings- og behandlingscenter i København

Dansk Stalking Center

København, Storkøbenhavn

Indrykket
16-02-2021
Dansk Stalking Center
Vestergade 12, 1. tv.
1456
København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-02-2021
Udløber
14-03-2021
Kviknummer
LJA-81724708
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Konsulent og rådgivning, Ledelse

Er du en erfaren psykolog, der er klar til at stå i spidsen for en gruppe engagerede medarbejdere og brænder du for at gøre en forskel for personer berørt af stalking? Så er stillingen måske noget for dig?

 

Dansk Stalking Center søger en engageret og udviklingsorienteret leder pr. 1.5.2021. Stillingen omfatter såvel kliniske og interventionsfaglige som ledelsesmæssige opgaver indenfor et nydefineret voldsområde.

 

Om stillingen

 

Faglig udvikling og ledelse

Som leder af interventionscentret vil det være din opgave at sikre et højt fagligt niveau og den bedst mulige hjælp til centrets brugere. Du vil have ansvar for at sikre den faglige udvikling og kvalificering af den tværfaglige indsats, som består af psykologforløb, psykosociale støtteforløb og -rådgivning, samt juridisk hjælp og rådgivning. En central del af stillingen vil være den daglige drift, herunder personaleansvar for en tværfaglig gruppe af 8-9 engagerede kollegaer, bestående af psykologer, socialrådgivere og en jurist fordelt på centrets afdelinger i København og Aarhus.

 

Det vil være din opgave at omsætte ledelsesbeslutninger og -strategi til handling. Vi forestiller os at du er åben og inddragende, samt at du har blik for at skabe sammenhæng i den tværfaglige gruppe og mellem centrets to interventionsafdelinger. Du vil indgå i et dynamisk og udviklingsorienteret lederteam bestående af direktøren og lederen af videnscentret.

 

Faglig stærk psykolog med klinisk baggrund

Som psykolog forventes det, at du har terapeutisk erfaring og at du har interesse for at have egne terapiforløb med centrets brugergrupper, som ofte er kriseramte og traumatiserede. For en del brugeres vedkommende befinder de sig i komplekse og langvarige forløb. Brugergruppen består af voksne udsatte, børn af udsatte samt udøvere. I forbindelse med centrets interventionstilbud anvendes forskellige test- og evalueringsredskaber, som du forventes at have en faglig interesse i at anvende i dit arbejde. Samtalerne praktiseres i centrets lokaler, over telefon eller Teams.

 

Derudover vil du have supervisionsopgaver med fx psykologer på vej til autorisation og centrets frivillige, samt udføre faglig sparring for eksterne samarbejdspartnere. Du vil også have lejlighedsvise formidlingsopgaver i forbindelse med afholdelse af oplæg og seminarer for samarbejdspartnere. Disse opgaver kan foregå i hele landet.

 

Dine kvalifikationer:

  • Autoriseret psykolog med terapeutiske erfaringer, gerne med PTSD-ramte, traumatiserede o.l.

  • Motiverende, struktureret og god til at skabe overblik

  • Metodemæssigt velfunderet, gerne med erfaringer fra den mentaliseringsbaserede eller psykotraumatologiske tilgang - evt. fra arbejde med socialt udsatte og/eller krænkere

  • Erfaring med intern supervision og faglige sparring

  • Stærk og tydelig formidling såvel internt som eksternt og i forbindelse med oplæg og seminarer

 

Som person er du:

  • Åben og rolig og du bidrager til en harmonisk og samarbejdsorienteret atmosfære

  • God til at samle folk omkring dig samt tilgængelig for kollegial støtte og faglig sparring

  • God til at møde mennesker i øjenhøjde, ligesom du altid ser muligheder frem for begrænsninger

  • Fleksibel og synes det er spændende at arbejde på en arbejdsplads i stor udvikling med alsidige og omskiftelige opgaver

 

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i et tværfagligt team med høj faglighed

  • Arbejde med en ny voldsform med meget fokus både politisk og fra medier

  • Faglig udvikling i et åbent og inspirerende miljø

  • Mulighed for at være med til at udvikle et nyt indsatsområde

  • Et godt kollegialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone

  • Ekstern supervision

 

Om os

Dansk Stalking Center består af et interventions- og et videnscenter og har afdelinger i København og Aarhus med ca. 18 medarbejdere. I interventionscentret tilbydes også anonym telefonrådgivning, som varetages af ca. 45 frivillige. Videnscentret har bl.a. til opgave at generere ny viden, sikre dokumentation og udvikling af centrets indsats. Du kan læse mere om vores arbejde på www.danskstalkingcenter.dk - Facebook: Dansk Stalking Center.

 

Praktisk:

Stillingen er på 37 timer fordelt på kliniske og ledelsesopgaver. Der må forventes nogen rejseaktivitet. Stillingen refererer direkte til direktøren.

 

Din arbejdsplads bliver på Vestergade 12, 1. Sal 1456 København K.

Løn og ansættelsesvilkår: Lønnen tager udgangspunkt i Statens overenskomst ved ansættelse

Tiltrædelse: 1. maj 2021

Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til direktør Lise Linn Larsen på telefon 21954004

 

Ansøgning:

Motiveret ansøgning, CV, eksamensbevis mv. sendes til: job@danskstalkingcenter.dk

Ansøgningsfrist: 14. marts 2021

Ansættelsessamtaler: 1. og 2. samtale 17. + 23. marts. Kandidater der går videre til 2. samtale, vil deltage i test med feedback-samtale 22. marts. v/ekstern konsulent

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Dansk Stalking Center
Vestergade 12, 1. tv.
1456
København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-02-2021
Udløber
14-03-2021
Kviknummer
LJA-81724708
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Konsulent og rådgivning, Ledelse
Beliggenhed
Gem annonce