Gem annonce

Løn- og personaleadministration

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-09-2018
Kontakt
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-09-2018
Udløber
21-09-2018
Kviknummer
LJA-65476638
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR og personale

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

 

Vil du være vores nye løn- og personalemedarbejder, der bliver krumtappen i løn- og personaleadministration? Vi glæder os til at få en ny kollega, som kan indgå i løsningen af løn og personaleopgaverne i VIVEs administration.

 

JOBBET

Din arbejdsdag vil være afvekslende og du har masser af kontakt til ledere og medarbejdere i hele VIVE. Du bliver især vigtig for, at løn- og personaleadministration på VIVE opleves som administration til tiden med stærk faglighed og højt serviceniveau.

 

Du kommer i stort omfang til at arbejde med:

 

  • Lønadministration i HR-Løn og SLS i et tæt samarbejde med Statens Administration.

  • Ansættelseskontrakter, anciennitetsberegninger og andre personaleadministrative opgaver.

  • Tidsregistreringssystemet mTIME (superbruger)

  • Refusioner i forbindelse med sygdom, barsel og fleksjob.

  • Timeløn for en stor gruppe studentermedhjælpere

  • Udarbejde lønoversigter, medarbejderoversigter m.v. ofte i Excel som bruges i forbindelse med kontroller, ledelsesinformation, lønforhandling m.v.

  • Ad hoc-opgaver på løn- og personaleområdet.

 

DINE KVALIFIKATIONER

Vi forventer, at du har bred erfaring med løn- og personaleadministration, gerne fra en statslig virksomhed. Vi forventer også, at du er rutineret bruger af de mange it-systemer, der understøtter administrationen i staten; eller at du hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer.

 

For at falde i hak med jobbet skal du endvidere:

  • Trives med driftsopgaver, faste rutiner og deadlines, hvor du både har forståelse for helheden og detaljen.

  • Have en god talforståelse og analytisk sans.

  • Arbejde struktureret og have fokus på at få opgaver afsluttet.

  • Have en naturlig imødekommenhed og kunne formidle og dele din viden i samarbejde med kolleger inden for afdelingen og på tværs af VIVE.

 

VI TILBYDER

Et attraktivt og udviklende job med afveksling i opgaverne og bred kontaktflade til hele huset. Stor fleksibilitet i hverdagen, en uformel og respektfuld omgangsform og gode kolleger, der lægger vægt på samarbejde.

 

VILKÅR

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem OAO-HK/Stat og Finansministeriet. Afhængigt af erfaring og kvalifikationer er udgangspunktet indplacering i løngruppe 3, sats 1, med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

 

VIL DU VIDE MERE 

Yderligere oplysninger om VIVE kan du finde på http://www.vive.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomi- og administrationschef Hanne Friis Kaas på telefon 2240 5363 eller på mail: hfk@vive.dk.

 

ANSØGNING

Vi skal have modtaget din ansøgning bilagt CV senest fredag den 21. september 2018, kl. 12. Du søger jobbet ved at uploade ansøgning, cv og evt. bilag via vores elektroniske rekrutteringssystem. Gå til Ansøg via link eller til VIVEs hjemmeside http://www.vive.dk under Stillingsopslag, hvor du finder adgangen til rekrutteringssystemet i stillingsopslaget. Vi forventer at holde samtaler i uge 39.

 

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.

 

OM VIVE 

VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er en uafhængig statslig institution, som producerer og formidler forskning og analyser om velfærdssamfundet og den offentlige sektor. VIVE blev etableret den 1. juli 2017 efter en fusion mellem KORA og SFI, og VIVE står for Viden til Velfærd. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi, offentlig ledelse og andre emner, der har relevans for borgernes velfærd.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Kontakt
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-09-2018
Udløber
21-09-2018
Kviknummer
LJA-65476638
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR og personale
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Gem annonce