Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejdere søges til Team Socialpsykiatri

Egedal Kommune

Egedal, Nordsjælland

Indrykket
12-07-2017
Kontakt
Egedal Kommune
Krogholmvej 49
3660
Egedal
Praktisk information
Oprettet
12-07-2017
Udløber
14-08-2017
Kviknummer
LJA-47653686
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Socialrådgivning

GENOPSLAG
Vi mangler 2 dygtige kollegaer til det udkørende team ved Egedal Kommunes socialpsykiatri.
Er du vores kommende kollega?
Vi søger erfarne og engagerede medarbejdere med lyst til at indgå i et fagligt fællesskab.
Team Socialpsykiatri hører under Center for Social Service og varetager udkørende støtteopgaver hos ca. 250 af kommunens socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrug, sindslidelse og hjemløshed jf. SEL §§ 85, 99, 104 og 107.
Vi er 17 engagerede medarbejdere og en teamleder. Teamet har et højt fagligt niveau og er optaget af, at udvikle og styrke indsatserne til gavn for borgerne. Hele centret er aktuelt i gang med at implementere et projekt ved navn "Tæt på Tværs", der sætter fokus på forebyggelse, tættere opfølgning og et styrket samarbejde på tværs af sektorer.

Vi søger en kollega, der kan varetage følgende opgaver:

   • Kerneopgaven som støtte- og kontaktperson til personer med et stof- eller alkoholmisbrug, personer med sindslidelse og til personer med særlige sociale problemer
   • Stabilisere og motivere personer i målgruppen med personlig støtte og rådgivning
   • Pædagogisk støtte og afklaring af borgere i eget hjem eller i kommunens midlertidige afklaringstilbud
   • Bidrage til at udvikle indsatsområdet for personer i målgruppen
   • Bidrage til udvikling af indsatser til personer med anden etnisk baggrund end dansk
   • Udarbejdelse af målrettede socialpædagogiske indsatsplaner
   • Koordinere afklaringsforløb på midlertidigt botilbud i samarbejde med kollegaer
   • Tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
   • Kan bidrage med arbejdsmarkedsrettet indsats i samarbejde med jobcenter.

Vi forventer, at du:

   • Er uddannet socialpædagog eller har anden relevant uddannelse/efteruddannelse, med høj faglighed, og mod og lyst til at arbejde med udvikling
   • Har solid erfaring med indsatsen for målgruppen
   • Er rummelig, empatisk og ser muligheder fremfor begrænsninger
   • Er optaget af at arbejde med borgernes recoveryproces gennem en psykosocial rehabiliterende tilgang
   • Er reflekterende over egen indsats, samt vant til feedback og sparring på praksis
   • Kan samarbejde med kolleger i opgaveløsningen
   • Befinder dig godt i en omskiftelig hverdag
   • Kan arbejde selvstændigt og engageret med skiftende opgaver
   • Kan skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af faggrænser
   • Er åben og fleksibel i relationen til borgerne, kollegaer og samarbejdspartnere
   • Har kendskab til IT på brugerniveau. Vi bruger programmet ’Bosted’ til dokumentation, vidensdeling og effektmåling.
   • Har gyldigt kørekort.

Vi tilbyder:

   • Et udfordrende, dynamisk og alsidigt arbejde
   • Engagerede tværfaglige kollegaer, der vægter metodeudvikling og udvikling af indsatser
   • Et godt arbejdsmiljø, hvor faglighed og sparring vægtes højt.
   • En værdibaseret organisation, der har fokus på trivsel
   • Ekstern supervision, og prioritering af intern faglig sparring
   • En fremtidsorienteret organisation i udvikling, hvor sammenhængende borgerforløb, psykosocial rehabilitering, recovery samt sundhedsfremme og forebyggelse er omdrejningspunkt for samarbejdet med borgeren.

Løn og ansættelse
Stillingerne er på hhv 32 og 37 timer. Løn efter gældende overenskomst og efter principper om Ny løn. Til stillingerne er tilknyttet tillæg for selvstændig tilrettelæggelse af arbejdstiden, hvilket medfører mulighed for arbejde uden for normal arbejdstid. Ved ansættelse i Egedal Kommune, vil der blive indhentet straffeattest. Egedal kommune er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplyser
Vil du høre mere om stillingerne, kan du ringe til afdelingsleder Søren Hvid Karsten på tlf. 7259 9704(efter 1. august) eller teamleder Gitte Pedersen på tlf. 7259 6492 (efter 7.august)

Ansøgningsfrist
Kan du genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning, CV samt relevante uddannelsespapirer, så det er os i hænde senest d. 18. august 2017.
Ansættelsessamtaler forventes d. 24. august 2017.
 

Ansøg nu
Kontakt
Egedal Kommune
Krogholmvej 49
3660
Egedal
Praktisk information
Oprettet
12-07-2017
Udløber
14-08-2017
Kviknummer
LJA-47653686
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Socialrådgivning
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan