Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Miljøstyrelsen søger 2 AC-teknikere med strategisk forståelse og skarp pen - til spændende opgaver med grundvand/drikkevand

Miljø- og Fødevareministeriet - Miljøstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
12-09-2017
Kontakt
Miljø- og Fødevareministeriet - Miljøstyrelsen
Haraldsgade 53
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-09-2017
Udløber
24-09-2017
Kviknummer
LJA-49310955
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse, Forskning og undervisning

Har du en teknisk baggrund og erfaring med administration på grundvand/ drikkevand? Og kunne du tænke dig at arbejde på et område med politisk bevågenhed, hvor du er med til at fastlægge rammerne for at beskytte drikkevandet? Så er Miljøstyrelsens enhed Vandforsyning måske en arbejdsplads for dig! 

 

Opgaver og organisering 

Vi søger 2 kolleger til grundvand/drikkevandsområdet. Stillingerne er placeret i Vandforsyning, der er en enhed i Miljøstyrelsen, København. Vi regulerer vandet i hverdagen, som borgeren møder det. Vi skaber rammerne for at grundvandet beskyttes, at vandforsyningen er sikker og stabil, og for at spildevandet bliver renset, så det kan ledes videre ud i vandløb, søer eller hav og indgå i det samlede vandkredsløb igen. Vi arbejder også for at tilpasse Danmark til de øgede regnmængder, så vandet ledes de rigtige steder hen, hvor det gør mindst skade. 

 

Du vil som tekniker på grundvands- og drikkevandsområdet være med til at håndtere en række faglige problemstillinger, og du vil også medvirke til at udvikle nye politiske initiativer. Ministerbetjening vil udgøre en væsentlig andel af dine opgaver, og det er derfor afgørende, at du er dygtig til at omsætte din faglige viden til klart sprog i en politisk kontekst. 

Arbejdsområdet på grundvand/drikkevand er bredt; fagemnerne spænder fra drikkevandets kemi over geologi og geofysik til data og GIS. 

 

I dagligdagen vil de teknisk betonede opgaver typisk handle om at indgå i dialog med omverdenen og vejlede om de gældende regler vedr. f.eks. krav til drikkevand og grundvandsbeskyttelse. 

Det kunne også være at svare på borgerhenvendelser og at styre udviklingsprojekter eller oplysningskampagner. Vi bidrager også til ministerbetjening og fornyelse af reglerne. 

Du vil blive en del af en velfungerende og engageret enhed, som består af i alt ca. 40 dygtige kolleger. Dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde med kolleger i Miljø- og Fødevareministeriet og andre ministerier, samt myndighedspartnere og interessenter. 

 

Profil 

Du har en solid faglig uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, cand.scient. eller lign. Herudover må du meget gerne være i besiddelse af arbejdserfaring inden for fagområdet grundvand/drikkevand, meget gerne fra ansættelse i kommune, region, staten, vandforsyningsvirksomhed eller fra rådgiverbranchen. 

Du tænker strategisk og udviklingsorienteret, stiller skarpt og finder løsninger på komplekse problemstillinger. Du inddrager andre i dit arbejde og kan samarbejde med andre myndigheder, interesseorganisationer og virksomheder. Du har god dømmekraft, blik for detaljen og viser overblik og fremdrift i opgaverne. 

 

Kompetencer 

Vi lægger vægt på, at du har:  

 

  • En teknisk kandidatuddannelse, f.eks. som ingeniør eller cand.scient 

  • Indgående kendskab til grundvands- og drikkevandsområdet 

  • Arbejdserfaring inden for området, f.eks. fra kommune, region, staten, vandforsyning eller rådgiver 

  • Politisk tæft og stærk strategisk forståelse, samt at du som skriftlig formidler evner at omsætte kompliceret fagligt stof til klare budskaber  

  • Gode samarbejdsevner i forhold til håndtering af samspillet med forskellige aktører  

 

Vi tilbyder 

En fleksibel arbejdsplads med gode muligheder for at præge og tilrettelægge opgaveløsningen. Gode udviklingsmuligheder herunder mulighed for at rokere til andre dele af Miljø- og Fødevareministeriet. 

 

Løn og ansættelsesvilkår 

I henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestested er i København. 

 

Flere oplysninger 

Du er velkommen til at kontakte kontorchef Rasmus Moes tlf. 41 96 94 27, hvis du ønsker flere oplysninger. 

 

Sådan søger du stillingen 

Du søger stillingen online ved at trykke på "Søg stillingen til højre i stillingsopslaget. Dine oplysninger vedlagt ansøgning og CV skal vi have senest den 24. september 2017. Vi planlægger at afholde samtaler den 27. september 2017. 

 

 

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

 

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 1.000 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i København og 10 enheder over hele landet.

Ansøg nu
Kontakt
Miljø- og Fødevareministeriet - Miljøstyrelsen
Haraldsgade 53
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-09-2017
Udløber
24-09-2017
Kviknummer
LJA-49310955
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse, Forskning og undervisning
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan