Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nationalt Genom Center søger jurist til direktionssekretariatet

Nationalt Genom Center

København, Storkøbenhavn

Indrykket
17-05-2020
Kontakt
Nationalt Genom Center
Ørestads Boulevard 5.
2300
København S
Tlf
21829221
Praktisk information
Oprettet
17-05-2020
Udløber
28-05-2020
Kviknummer
LJA-80287763
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration

Har du bred erfaring med juridiske opgaver fra et ministerium? Kan du levere løsningsorienteret og juridisk rådgivning inden for den politiske skive? Har du mod på at medvirke til at løfte det danske sundhedsvæsen ind i fremtiden? Så søg jobbet som jurist hos Nationalt Genom Center. Her vil du komme på hold med kollegaer med skarpe kompetencer inden for sundhed, bioteknologi og IT, og du får en central rolle i at sikre det forvaltningsmæssige grundlag for centerets opgaver.

Om Nationalt Genom Center
Nationalt Genom Center, der blev etableret i maj 2019, har til opgave at udvikle og drive en national infrastruktur til anvendelse af personlig medicin i det danske sundhedsvæsen. Centeret er en styrelse under Sundheds- og Ældreministeriet og har omfattende samarbejdsflader til de øvrige nationale og regionale myndigheder på sundhedsområdet.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af centerets sekretariat, som betjener direktionen og koordinerer betjeningen af Sundheds- og Ældreministeriets departement. Du vil blandt andet få til opgave at:

  • udarbejde og vedligeholde interne retningslinjer for centerets forvaltning og departementsbetjening
  • bistå centerets ledelse og medarbejdere med løsning af diverse juridiske opgaver
  • besvare henvendelser om aktindsigt
  • arbejde med love, bekendtgørelser og vejledninger inden for centerets ansvarsområde
  • samarbejde med andre myndigheder.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er uddannet jurist og har bred erfaring med flere typer af juridiske opgaver. Du har mod på at sætte dig ind i komplekse problemstillinger inden for sundhed og IT. For at kunne bestride jobbet, skal du:

  • have flere års erfaring med juridiske opgaver fra en styrelse eller et departement
  • have erfaring med betjening af direktion, departement og minister
  • være i stand til selvstændigt at levere løsningsorienteret, juridisk rådgivning.
Det er endvidere en fordel, hvis du har kendskab til sundhedsvæsenet eller til IT-området, og at du er fortrolig med reglerne om databeskyttelse. En del af dine kolleger taler ikke dansk og det er derfor væsentligt, at du har stærke engelskkundskaber.

Som person er du samarbejdsorienteret og optimistisk. Du besidder sikkerheden til at foretage selvstændige vurderinger og du har gennemslagskraft til få implementeret de rigtige løsninger. Endelig har du pædagogiske evner, som gør, at du kan vejlede kolleger uden juridisk baggrund om korrekt forvaltning.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en centralt placeret stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret organisation med stærk pionerånd. I sekretariatet får du kolleger, som beskæftiger sig med sekretariatsbetjening af møder og udvalg, person- og patientdata, forskningssamarbejde, internationalt samarbejde, økonomistyring og kommunikation. Beslutningsvejene er korte, og der er gode muligheder for at præge såvel hele centerets opgaveløsning som dine egne opgaver.

Nationalt Genom Center er en organisation under Sundheds- og Ældreministeriet og er placeret på Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, sammen med blandt andet Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut. Centeret har pt. ca. 50 medarbejdere og ansætter løbende flere.

Om ansættelsen
Ansættelsen vil ske efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Afhængig af dine kvalifikationer vil ansættelsen ske som enten fuldmægtig eller som special- eller chefkonsulent.

Kontakt os gerne
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til ledelsesrådgiver Hanne Kristensen på tlf. 25 11 71 37.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Vi forventer at afholde samtaler i uge 23 og 24.

Ansøg nu
Kontakt
Nationalt Genom Center
Ørestads Boulevard 5.
2300
København S
Tlf
21829221
Praktisk information
Oprettet
17-05-2020
Udløber
28-05-2020
Kviknummer
LJA-80287763
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed