Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Neuropsykolog til Center for Hjernerehabilitering Kbh

Københavns Kommune - Center for Hjernerehabilitering

København, Storkøbenhavn

Indrykket
08-08-2019
Kontakt
Københavns Kommune - Center for Hjernerehabilitering
Bystævneparken 17
2700
Brønshøj
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-08-2019
Udløber
22-08-2019
Kviknummer
LJA-74727514
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Psykiatri

Vil du være arbejde med neurorehabilitering i et tværfagligt felt? Og vil du medvirke til et udviklende og dynamisk arbejdsmiljø indenfor det neuropsykologiske fagområde? Så er det dig, vi søger.

 

Vi søger en neuropsykolog til et 1-års vikariat på 37 timer ugentligt.

 

Om Center for Hjernerehabilitering Kbh

Center for Hjernerehabilitering Kbh er et kommunalt rehabiliteringstilbud til borgere i Københavns Kommune, der efter en erhvervet hjerneskade eller andre neurologiske sygdomme har behov for genoptræning og rehabilitering.

 

Centret har to neurologiske afdelinger, en afdeling med 30 midlertidige døgnpladser og en ambulant afdeling, der årligt modtager ca. 650 ambulante forløb.

 

På centret har vi fokus på borgerens aktive medvirken i rehabiliteringsforløbet og udvikling af den tværfaglige indsats i neurorehabilitering.

 

Vi arbejder i teams med sigte på rehabilitering af borgerens fysiske, kognitive, psykiske, sproglige og sociale funktioner.

 

Teamet består af ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, neuropsykologisk specialkonsulent, neuropsykologer og neurologisk speciallægekonsulent.

Centeret har herudover også en serviceafdeling og administrativt personale.

 

Som følge af Københavns Kommunes strategi for midlertidige døgnophold skal pladserne til neurorehabilitering flytte i 2020. Det nye center vil udelukkende varetage rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade og andre neurologiske sygdomme.

 

Vi tilbyder

  • Oplæring og relevant supervision samt deltagelse i relevante temadage

  • Mulighed for at udvikle og optimere den neuropsykologiske indsats

  • En stilling med mangeartede og skiftende arbejdsopgaver

  • En inspirerende og bred samarbejdsflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere i kommunen og på hospitalerne

  • Et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling, trivsel, faglig sparring og tværfagligt samarbejde, hvor der lægges vægt på selvstændighed, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær

 

Om stillingen

Du vil få en primær tilknytning til vores ambulante afdeling med 18 engagerede medarbejdere med reference til afdelingslederen. Du vil også varetage enkelte neuropsykologiske opgaver på døgnafdelingen.

Som psykolog vil du være med til at understøtte rehabilitering af borgere, der modtager genoptræning på avanceret niveau og enkelte borgere, der modtager specialiseret rehabilitering.

På afdelingen vil du indgå i det tværfaglige team om borgere med erhvervet hjerneskade eller andre neurologiske sygdomme og medvirke til at understøtte borgernes mål og plan i rehabiliteringsforløbet.

 

Dine opgaver vil være

  • At foretage klinisk observation, vurdering og beskrivelse af borgere

  • At formidle information om hjerneskade og løsningsstrategier til borgere og pårørende

  • At deltage i tværfaglige teamkonferencer og statusmøder

  • At afholde samtaler med pårørende i krise og med følger efter stress

  • At varetage undervisning og supervision af personalet

  • At være opdateret på nyeste viden og evidens inden for det neuropsykologisk område

 

Vi forestiller os, at du

  • har viden om og erfaring med neurologisk rehabilitering fra hospital eller fra kommunalt regi

  • har gode samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til borgere, pårørende, kolleger og ledelse

  • kan arbejde selvstændigt og struktureret i samarbejde med egen faggruppe og skiftende tværfaglige teams

  • er engageret i at medvirke til udviklingen af det neuropsykologiske fagområde

 

Vil du vide mere om Center for Hjernerehabilitering Kbh

Du kan læse mere om Center for Hjernerehabilitering Kbh på: www.hjerneskadeogrehabilitering.kk.dk og om tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i Københavns Kommune på www.hjerneskade.kk.dk.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse 1. oktober 2019 eller snarest muligt.

 

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte neuropsykologisk specialkonsulent Lars Siert på 2010 0751 eller centerchef Susanne Lorentzen på 6162 2359.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Sammen med din ansøgning bedes du uploade dit CV og uddannelsesbevis.

 

Søg via nedenstående link senest torsdag den 22. august 2019

Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 26. august 2019.


Ansøg nu
Kontakt
Københavns Kommune - Center for Hjernerehabilitering
Bystævneparken 17
2700
Brønshøj
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-08-2019
Udløber
22-08-2019
Kviknummer
LJA-74727514
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Psykiatri
Beliggenhed