Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Neuropsykologer søges til BOMI - Center for rehabilitering og hjerneskade

Roskilde Kommune, BOMI

Roskilde, Midtsjælland

Indrykket
10-01-2020
Kontakt
Roskilde Kommune, BOMI
Maglegårdsvej 15
4000
Roskilde
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-01-2020
Udløber
28-01-2020
Kviknummer
LJA-78833160
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Forskning og undervisning

Grundet en stor opgavetilgang, særligt ift. VISO-opgaver, søger vi 1-2 neuropsykologer, som har lyst til at indgå i udrednings- og rådgivningsopgaver, primært indenfor VISO-området. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer og er til besættelse pr. 1.3.2020 eller efter aftale.

 

BOMI er VISO-leverandør inden for følgende områder; erhvervet og medfødt hjerneskade, udviklingshæmning, samt opmærksomhedsforstyrrelser. VISO-opgaver løses i hele landet.

 

Som neuropsykolog på BOMI vil du blive en del af en gruppe på 17 neuropsykologer på tværs af teams, og samtidig blive en del af et stærkt tværfagligt VISO-team. Der vil være oplæring og introduktion til opgaverne, og der vil ligeledes være mulighed for sparring og supervision på opgaveløsningen af erfarne neuropsykologer med stor viden indenfor VISO. Psykologgruppen mødes fast og er tilknyttet en psykologfaglig leder.

 

Vi lægger vægt på følgende:

  • Erfaring med udredning af borgere med hjerneskade, udviklingshæmning samt tilgrænsende lidelser

  • Interesse for tværfagligt samarbejde

  • Gode formidlingsevner såvel skriftligt som mundtligt

  • Interesse i at udvikle sine færdigheder inden for neuropsykologi og neurorehabilitering 

  • Gerne erfaring med eller interesse for psykiatrisk komorbiditet

  • Erfaring og lyst til at undervise og rådgive vores samarbejdspartnere i forhold til neuropsykologi og anvendelsen heraf i praksis

  • Mod på at arbejde med komplekse problemstillinger

  • Gerne erfaring med eller interesse for konsulentrollen

  • Kørekort BOMI løser i overvejende grad opgaverne i borgers nærmiljø 

 

Afhængig af kompetenceprofil og interesse hos ansøger kan stillingerne endvidere indeholde en fast konsulentopgave med en samarbejdskommune (ca. 1 dag ugentligt) og løbende undervisningsopgaver. 

 

Vi tilbyder til gengæld:

  • Et godt tværfagligt samarbejde, som vi er stolte af!

  • Mulighed for hjemmearbejdsdage og fleksible arbejdstider

  • De rette rammer for at opnå autorisation og/eller specialistuddannelse

  • Fast supervision og mulighed for kompetence udvikling

  • Spændende og alsidige arbejdsopgaver

  • Vidensudvikling og deltagelse i forskningsprojekter

  • En høj grad af selvstændighed og selvtilrettelæggelse i hverdagen

  • Et specialiseret neurofagligt og tværfagligt miljø

  • Muligt at aftale timetal individuelt, såfremt der ikke ønskes fuldtidsansættelse

 

Om BOMI:

BOMI er et konsulenthus med specialiseret viden inden for hjerneskade og hjernerystelse, men også tilgrænsende diagnoser som f.eks. ADHD. Vi lægger stor vægt på at orientere os i forskningen inden for bl.a. neurologi, psykiatri, udredning og rehabilitering og anvende denne viden aktivt i vores arbejde, og der er således også flere igangværende forskningsprojekter på BOMI, samt en aktiv forsknings- og udviklingsenhed. BOMI løser som organisation en bred vifte af opgaver, både internt og eksternt, i form af neuropsykologiske undersøgelser, samtaleforløb, tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløb, konsulentbistand til samarbejdskommuner, herunder Specialiseret Rehabilitering jf. visitationsretningslinjerne, rådgivning, undervisning og supervision af andre faggrupper, samt faglig sparring internt med BOMIs øvrige faggrupper.

 

Den samlede personalegruppe på BOMI er på +70 medarbejdere og består foruden neuropsykologer af fysio- og ergoterapeuter, socialpædagoger, socialrådgivere samt administrativt personale. Herudover samarbejder vi med en række eksterne konsulenter inden for jura, neurologi og psykiatri. 

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Neuropsykolog Eva Meldal Foged tlf. 3084 4490 / evamf@bomi.roskilde.dk  

Centerchef Henning Olsen tlf. 4061 3045 / henningo@bomi.roskilde.dk   

Teamleder Marlene Munch - tlf. 3084 4480 / marlenem@bomi.roskilde.dk  

 

Ansøgningsfrist:

Der ansøges via linket i stillingsopslaget senest d. 28. januar kl. 8.00.

 

Skriftlig ansøgning vedhæftes dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelsesforhold.

Samtaler forventes afholdt d. 29. januar.

 

Løn og ansættelsesforhold:

I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.

 

BOMI betragter mangfoldighed som et aktiv, og vi opfordrer derfor både mænd og kvinder uanset alder, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Læs mere om BOMI på http://www.bomiroskilde.dk  

 

 

I Roskilde Kommune sætter vi borgeren først. Vi handler, tager ansvar og skaber velfærd sammen. Vi prioriterer høj faglighed og engagement og skaber resultater, der giver mening for vores borgere. Det gør vi gennem tillid og mod. Roskilde Kommune har 87000 borgere og er en attraktiv og meningsfuld arbejdsplads for i alt 7500 medarbejdere.

 


Ansøg nu
Kontakt
Roskilde Kommune, BOMI
Maglegårdsvej 15
4000
Roskilde
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-01-2020
Udløber
28-01-2020
Kviknummer
LJA-78833160
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Forskning og undervisning
Beliggenhed