Gem annonce

Ny medarbejder til Miljøstyrelsen for Råstofområdet

Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet

Nuuk

Indrykket
20-05-2020
Kontakt
Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet
Imaneq 1A - 801
3900
Nuuk
Grønland
Praktisk information
Oprettet
20-05-2020
Udløber
09-06-2020
Kviknummer
LJA-80303297
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Miljø

Miljøstyrelsen for Råstofområdet har brug for en imødekommende og social kollega med stærke miljøfaglige kompetencer og erfaring til vores team. En kollega der holder en fast kurs i komplekse arbejdsgange på tværs af faggrænser i et internationalt miljø - og som naturligt forhandler gode løsninger på plads i processen.

Tiltrædelsesdato er den 1. august 2020 eller efter aftale.

Om stillingen 

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med de øvrige medarbejdere i Miljøstyrelsen, som består af en styrelseschef og fire medarbejdere. Styrelseschefens opgaver varetages i den første del af ansættelsesperioden af en af styrelsens medarbejdere med funktion som barselsvikar indtil maj måned 2021. Du vil samarbejde i det daglige med medarbejdere i Departementet for Natur og Miljø, medarbejdere i Departementet for Råstoffer samt Miljøstyrelsens videnskabelige rådgivere hos Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut (GN). Derudover vil der være løbende kommunikation med selskaber og interessenter på området.

Du skal varetage en bred vifte af opgaver vedrørende miljøregulering af råstofselskabers efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og kulbrinter. Det indebærer primært sagsbehandling af miljømæssige forhold ved råstofaktiviteter og miljøfaglig sparring til kollegaer. Derudover skal du være i stand til at udarbejde orienteringer og beslutningsoplæg til Naalakkersuisut inden for dit fagområde, samt varetage opgaver i forbindelse med miljøtilsyn og koordinering af miljøtilsyn. Slutteligt vil der i et mindre omfang være tale om miljøfaglige bidrag i internationalt arbejde. Al kommunikation foregår på engelsk, grønlandsk og dansk.

Det vigtige for os er, at du er fagligt velfunderet, grundig og selvstændig og har både lysten og evnen til at udvikle og strømline dine arbejdsopgaver. Som kollega er du social og imødekommende og god til at skabe konstruktive samarbejdsrelationer.

Vi forventer

  • At du har en relevant videregående uddannelse og relevant erfaring primært inden for miljøområdet, gerne inden for biologi eller lignende fagområder
  • At du har interesse for- og faglig indsigt i miljøområdet og råstofområdet i Grønland
  • At du har lyst og evne til at arbejde med en bred vifte af opgaver i et internationalt orienteret miljø
  • At du har en proaktiv og organiseret tilgang til dine opgaver
  • At du har erfaring med eller lyst til at lære at gennemføre interessebaserede forhandlingsprocesser
  • At du har erfaring med og sætter pris på god projektstyring
  • At du har erfaring med at arbejde og skrive på engelsk, da meget af vores kommunikation foregår på engelsk
  • At du har gode IT-kompetencer
  • At du formår at formidle eksempelvis videnskabelige rapporter på et let og forståeligt sprog og holder af at formidle din miljøfaglighed til andre
  • At du har generelt gode sprogkompetencer og skriftlige kompetencer


Vi tilbyder

Et alsidigt og udfordrende job med høj grad af frihed under ansvar. Du får i jobbet gode muligheder for udfordring samt udvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Du får derudover en spændende stilling i en enhed under udvikling. Vi lægger vægt på sammen at udvikle os til en tydelig, sammenhængende og imødekommende enhed, som bidrager til en effektiv opgavevaretagelse i forvaltningen. Du bliver i stillingen del af en enhed med et stærkt fagligt funderet netværk, hvor der er gode muligheder for ledelsesmæssig og kollegial sparring.

Om rejseaktivitet 

Rejseaktivitet i og uden for Grønland må forventes i mindre omfang, i forbindelse med bl.a. tilsyn.

Om os - Miljøstyrelsen for Råstofområdet

Miljøstyrelsen for Råstofområdet er en styrelse under Departementet for Natur og Miljø.  Miljøstyrelsen for Råstofområdet udgør sammen med Råstofstyrelsen, Råstofdepartementet og Departementet for Erhverv og Energi den centrale råstofmyndighed. Miljøstyrelsen foretager vurderinger og træffer afgørelser om miljø-, -natur og klimaforhold på råstofområdet baseret på rådgivning fra en eller flere videnskabelige og uafhængige miljøinstitutioner. Miljøstyrelsen har flerårige samarbejdsaftaler med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet samt Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut (GN). I Miljøstyrelsen stræber vi efter at være tydelige, objektive og anerkendende i enhver sammenhæng. Vi lægger i teamet vægt på et højt fagligt niveau, grundighed, selvstændighed og tillidsskabende kommunikation.

Samtaler forventes afholdt løbende.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte styrelseschef Najaaraq Demant-Poort på telefon +299 34 68 38 eller e-mail: nasd@nanoq.gl.

Se mere om råstofområdet på Råstofmyndighedens hjemmeside på www.govmin.gl

Du kan også finde Miljøstyrelsen for Råstofområdet på Naalakkersuisuts hjemmeside på www.naalakkersuisut.gl


Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig 

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Kontakt
Grønlands Selvstyre, Miljøstyrelsen for Råstofsområdet
Imaneq 1A - 801
3900
Nuuk
Grønland
Praktisk information
Oprettet
20-05-2020
Udløber
09-06-2020
Kviknummer
LJA-80303297
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Miljø
Beliggenhed
Gem annonce