Gem annonce

Ny overtandlæge til Middelfart Kommunes kommunale tandpleje

Middelfart Kommunale Tandpleje

Middelfart, Fyn

Indrykket
14-07-2020
Middelfart Kommunale Tandpleje
Tlf
88885790
Praktisk information
Oprettet
14-07-2020
Udløber
17-08-2020
Kviknummer
LJA-80657434
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed


Middelfart Kommune med ca. 38.000 indbyggere søger ny overtandlæge til den 1. oktober 2020 eller snarest derefter. Rikke, der de seneste år har stået i spidsen for Tandplejen flyver til en større adresse. Overtandlægen skal varetage den faglige, personale- og budgetmæssige ledelse af tre faggrupper

7 tandlæger
2 tandplejer
11 klinikassistenter


De fysiske rammer består af to distrikter øst og vest. I Øst er der behandlingsklinik på Ejby skole og forebyggelsesklinik på Nørre Åby skole. I Vest er der en behandlingsklinik på Lillebæltskolen og en forebyggelsesklinik på Strib skole.

Overtandlægen bliver en del af Familie og Forebyggelses lederteam. Teamet giver mulighed for sparring i forhold til din ledelse og der vil være mulighed for ekstern supervision fra en erhvervspsykolog. Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling herunder gode efteruddannelsesmuligheder bl.a. inden for ledelse.

I Familie og Forebyggelse lægger vi vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø gennem god ledelse og tæt samarbejde med såvel tillidsrepræsentanter som AMIRer. Vi ser trivsel, arbejdsglæde og gensidig respekt som et af fundamenterne for gode resultater.

I Tandplejen brænder alle for at arbejde med børn og unge. Den fælles faglige udvikling har et tydeligt fokus på sundhedsfremme. Tandplejen lægger stor vægt på det non-operative behandlingsprincip. Dette fokus betyder, at vi prioriterer dialog med børnene og deres forældre meget højt og arbejder ud fra den anerkendende tilgang.

Vores tandpleje består af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere og en stor spændvidde i vores patientgruppe og samarbejdsparter.

Ud over børne- og unge tandpleje for kommunens 8.400 børn udfører vi også omsorgstandpleje for ca. 100 borgere og lokale ortodontiske behandlinger. Tandreguleringen drives i samarbejde med Fredericia Kommune i et I/S; med egen ledelse og budget. Der er naturligvis et tæt samarbejde med I/S-et, og som overtandlæge deltager du sammen med Familie- og Forebyggelseschef i bestyrelsesmøderne.

Tandplejen har udarbejdet et arbejdsgrundlag, der nøjere beskriver indhold og målsætning for vores arbejde.

Dine opgaver:
Du skal have lyst til ledelse i en politisk styret organisation. Indenfor de seneste år har Tandplejen styrket og opprioriteret sit forebyggende arbejde. Det er en vigtig opgave med stor politisk bevågenhed. Så en af dine opgaver er at fortsætte denne udvikling og følge den til dørs.

Tandplejen har i deres arbejdsgrundlag nærmere beskrevet retning og prioritering af det forebyggende arbejde.

Du skal være det centrale ledelsesmæssige holdepunkt og sikre den røde tråd for en organisation med kompleks lovgivning, mange forskelligartede opgaver og en fysisk placering de to klinikker.

Du skal sammen med Familie- og Forebyggelseschefen have fokus på det gode arbejdsmiljø. Det er centralt for Byrådet i Middelfart Kommune at Tandplejen drives i kommunalt regi, og vi skal derfor sørge for det bedst mulige rekrutteringsgrundlag.

Vi forventer, at du:

  •  har erfaring med ledelse med en åben, reflekteret og gennemsigtig ledelsesstil
  •  er uddannet tandlæge og har god indsigt/viden i faget
  •  vil indgå i tværgående samarbejder og netværk i både kommunen og regionen
  •  har fokus på et respektfuldt og effektivt samarbejde mellem de forskellige faggrupper til gavn for vores patienter
  •  lægger vægt på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med rum til kompetenceudvikling i det daglige
  •  er ambitiøs og engageret med gennemslagskraft
  •  kan motivere dine medarbejdere med både tydelighed og empati
  •  har gode samarbejdsevner og mestrer en anerkendende og konstruktiv dialog

 har et positivt menneskesyn


Om Middelfart Kommune

Broerne begynder her lyder Middelfart Kommunes vision. Her bor godt 38.000 indbyggere, og Tandplejen betjener ca. 8.000 børn og 100 omsorgstandplejepatienter.
Den gode infrastruktur med motorveje, meget hyppige togforbindelser og busser gør det let at komme til kommunen, der ligger midt i Danmarks entreprenante centrum. Flere end 400.000 jobs, et stort universitet og en perlerække af andre videregående uddannelsesinstitutioner kan nås inden for en times kørsel i bl.a. Kolding og Odense.
Senest har Middelfart Kommune markeret sig som en af landets mest grønne vækstkommuner, bl.a. i kraft af et stort, ambitiøst klimaprojekt og med en etablering af en unik naturpark, der ligger på Hindsgavlhalvøen i noget af Danmarks flotteste natur, og som samtidig rummer en mængde historiske og kulturhistoriske attraktioner.
Endelig er Middelfart samlingssted for en række markante kulturbegivenheder fra musikfestivaller, koncerter, litteraturfestival samt i øvrigt hjemby for Clay Danmarks nationale keramikmuseum for dansk og international moderne keramisk samtidskunst.


Vil du vide mere?

For yderligere oplysninger kan du kontakte Familie- og Forebyggelseschef Jørn Nielsen. Jørn Nielsen kan kontaktes på 2140-2015 eller jorn.nielsen@middelfart.dk.

I perioden 25. juli 2020 - 9. august 2020 vil vi bede dig sende en sms eller en mail med kontaktoplysninger; så vil du blive kontaktet snarest.


Om ansættelsen


Tiltrædelse: 1. oktober 2020 eller snarest derefter

Ansøgningsfrist mandag 17. august 2020.

Første samtale forventes afholdt torsdag 20. august i tidsrummet kl. 15- 18 og anden samtale torsdag 27. august 2020 i samme tidsrum.

Kandidater, der går videre til anden samtale, skal gennemføre en Præferenceprofil, og der vil blive taget referencer inden endelig aftale om ansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Ansatte Tandlægers Organisation samt aftale om lokal løndannelse.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Middelfart Kommunale Tandpleje
Tlf
88885790
Praktisk information
Oprettet
14-07-2020
Udløber
17-08-2020
Kviknummer
LJA-80657434
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed
Beliggenhed
Gem annonce