Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nysgerrig studentermedhjælper søges til udviklingsafdeling

Politik og Strategi

Faaborg-Midtfyn, Fyn

Indrykket
08-08-2018
Kontakt
Politik og Strategi
Tinghøj Alle 2
5750
Ringe
Praktisk information
Oprettet
08-08-2018
Udløber
13-08-2018
Kviknummer
LJA-64229286
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

Nysgerrig studentermedhjælper søges til udviklingsafdeling
 
Vil du gerne snuse til processerne i det kommunale system? Og er du god til at arbejde alsidigt? Så er det dig, vi har brug for i Politik og Strategi i Faaborg-Midtfyn Kommune!
Om stillingen

Du bliver ansat i afdelingen Udvikling og Styring, hvor vi lægger vægt på at inddrage dig i arbejdet og ikke er bange for at give dig ansvaret for egne opgaver. Vi søger en studentermedhjælper, der generelt kan tage del i de daglige driftsopgaver i afdelingen.
Jobbet som studentermedhjælper byder på en bred vifte af opgaver inden for både kommunikation, ad hoc, udvikling, events, analyse og kampagner.
I hverdagen bliver dit arbejde fx at:

       Opdatere hjemmeside og intranet
       Medudvikle på diverse kampagner
       Agere praktisk gris til events
       Udarbejde mindre analytiske opgaver
       Hjælpe med lavpraktiske opgaver

Om dig
Vi forestiller os, at du:

       er i gang med en videregående uddannelse
       er en skarp kommunikator
       er initiativrig
       har en analytisk tilgang
       ikke er bange for arbejdsopgaver i ukendt land.

Derudover er vi på jagt efter dig, der:
       arbejder selvstændigt, struktureret og overholder deadlines
       har gode formidlingsevner både i tale og på skrift
       har let ved at sætte dig ind i nye værktøjer og har flair for systemer
       er indstillet på, at der vil være lavpraktiske opgaver  
       er imødekommende, servicemindet og trives med at hjælpe dine kolleger.

Til gengæld får du praktisk erfaring og faglig udvikling i en politisk organisation med mange muligheder og udfordringer.

Derudover får du også imødekommende og kompetente kolleger, og du vil desuden få udbygget dit netværk i samarbejdet med bl.a. forskellige kultur- og fritidsaktører i området.
Om os
Afdelingen Udvikling og Styring er forankret i staben Politik og Strategi. I Politik og Strategi er vi ca. 70 ansatte, der hver dag går på arbejde for at servicere vores organisation, kommunalbestyrelse og direktion.

Udvikling og Styring rummer otte medarbejdere og en leder, der arbejder dedikeret med at implementere Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi inden for bl.a. bosætning, projektstyring, udvikling og erhverv.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset: 1. september til 31. december 2018.
Vi har brug for dig ca. 10 timer om ugen. Arbejdstid og dage aftaler vi nærmere, men vi er fleksible og tager naturligvis hensyn til dit studie.

Dit nye skrivebord står på Rådhuset i Ringe, Tinghøj allé 2. Rådhuset ligger 5 minutters gang fra Ringe Station, og det tager ca. 15 minutter med tog fra Odense Banegård.
Du skal dog være opmærksom på, at nogle arbejdsopgaver kan foregå andre steder i kommunen.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte strategisk udviklingskonsulent Thomas Røddik Konradsen på thork@fmk.dk eller telefon 72 53 32 96.
Ansøgning

Send os en kort ansøgning (max 1 side) samt CV og udskrift af relevante eksamensresultater. 

Ansøgningsfristen er den 13. august 2018 kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler i uge 33.
 

Ansøg nu
Kontakt
Politik og Strategi
Tinghøj Alle 2
5750
Ringe
Praktisk information
Oprettet
08-08-2018
Udløber
13-08-2018
Kviknummer
LJA-64229286
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan