Gem annonce

Områdeleder til Campus Service på Aalborg Universitet København (Genopslag)

Aalborg Universitet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-05-2020
Kontakt
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers vej 7F
9220
Aalborg Øst
Tlf
99409940
Praktisk information
Oprettet
15-05-2020
Udløber
07-06-2020
Kviknummer
LJA-80279216
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse

Har du lyst og evner til at stå i spidsen for den løbende ejendomsdrift og bygningsvedligehold på Aalborg Universitets campus i København (AAU CPH)? Kan du gennem din bygningsfaglige indsigt, serviceorientering og stærke lederskab sørge for, at du og dine syv medarbejdere i fællesskab leverer en lang række services af høj kvalitet til ansatte og studerende på campus? Så er du måske vores nye områdeleder i Campus Service CPH (CAS CPH).

Stillingsbeskrivelse
Områdelederens væsentligste opgave er at sikre stabil drift og service af AAU CPH’s bygninger. Det gælder både den løbende, faste vedligeholdelse og i forbindelse med større og mindre udviklingsprojekter. Det sker i tæt samarbejde med campuschefen på AAU CPH og Campus Service i Aalborg (CAS), som har det overordnede ansvar for drift og udvikling af AAU’s fysiske campusområder.
Enheden håndterer også en mængde forskellige services – eks. posthåndtering, informationsdrift, koordinering af lokalebooking og administration af adgangskort. Derfor skal områdelederen sikre, at der inden for alle ansvarsområder er fokus på at give ansatte, studerende, virksomheder, eksterne kunder og ledelsen den bedste service og rådgivning.

Dine primære opgaver:

  • Sikring af en effektiv organisering og koordineret arbejdstilrettelæggelse af facility support opgaver i CAS CPH, herunder sikring af grundig og rettidig kommunikation til campus’ brugere, eks. ved ombygninger og reparationer, som kan påvirke brugerne på kort og lang sigt
  • Personaleledelse og udvikling af medarbejderne i CAS CPH, så de til stadighed har de nødvendige kvalifikationer og kompetencer
  • Ansvar for overholdelse og opfølgning på CAS CPH’s budget
  • Udarbejdelse af ansøgningsmateriale vedr. udviklingsprojekter på AAU CPH
  • Overordnet projektledelse på til- og ombygningsprojekter på AAU CPH
  • Koordinering med Campus Service i Aalborg (CAS) i forhold til centralt styrede opgaver og tiltag, der skal implementeres på AAU CPH
  • Bidrage til planlægning af udvikling og optimering af de fysiske rammer for AAU CPH – herunder deltagelse i ad hoc projekter såsom bæredygtighedstiltag
CAS CPH er en del af den administrative enhed på AAU CPH, Fælles Service CPH, og består foruden områdelederen af syv medarbejdere med blandet faglig baggrund, eks. bygningskonstruktør, maskinmester, og facility supportere, som du får personaleansvar for.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine fagligt specialiserede medarbejdere, eksterne samarbejdspartnere, CAS i Aalborg, og campuschefen på AAU CPH, som stillingen refererer til. Derfor er det vigtigt, at du kan kommunikere klart og tydeligt, og omsætte din tekniske viden til tilgængelig information til mange forskellige modtagere.

Vi tilbyder et alsidigt job, hvor du får både dine ledelsesmæssige og bygningsfaglige kompetencer i spil. Din kontaktflade bliver bred, og omfatter både interne kolleger og brugere, samt eksterne samarbejdspartnere og leverandører. Fælles Service CPH er præget af stort fagligt engagement, en uformel omgangstone, stor fleksibilitet under ansvar, og gode muligheder for at skabe en passende work/life balance.

Om dig
Du er en troværdig og struktureret leder, som evner at have det store overblik og følge de mange opgaver tæt til dørs i en kompleks, politisk styret organisation. Samtidig har du indsigt i, og erfaring med ejendomsservice og –drift, samt projektledelse inden for til- og ombygningsprojekter. Dertil præger din effektive arbejdsform, loyalitet og ansvarsfølelse din tilgang til opgaverne, og kan mærkes i dit samarbejde med både under- og overordnede.

Vi lægger særlig vægt på at du:
  • Har en relevant byggeteknisk uddannelse og erhvervserfaring – gerne med nogle års personaleledelsesansvar
  • Har interesse for personaleledelse og gerne vil videreudvikle dine ledelseskompetencer
  • Er naturligt serviceminded og er drevet af et ønske om at levere en sikker, smidig og effektiv drift til de mange interne og eksterne brugere af campus
  • Har erfaring med budgetopfølgning og projektøkonomi (inkl. relevante It-systemer)
  • Har analytiske evner, og kan udarbejde skriftligt materiale af høj kvalitet; bl.a. projektansøgninger/-beskrivelser, notater og oplæg
  • Kan formulere dig godt på dansk og engelsk i skrift og tale
  • Er en rutineret bruger af Office pakken og andre relevante IT-systemer – gerne AutoCAD og Mdoc
Hverdagen på AAU CPH er omskiftelig, og du må derfor være indstillet på at der kan ske løbende justeringer i arbejdsfordeling og opgaveportefølje.

Om AAU CPH
AAU CPH udgør Aalborg Universitets forsknings- og uddannelsesaktiviteter i Københavnsområdet. Vi er en moderne campus, som er præget af den energi, der er i et innovativt studie- og læringsmiljø. Vi huser ca. 3300 studerende og 450 ansatte, heraf en stor del både studerende og ansatte med international baggrund.

Læs mere om AAU CPH på www.aaucph.dk
Arbejdstid: 37 timer/uge (fuldtid)

Tiltrædelse: 1. september 2020, eller hurtigst muligt derefter.

Arbejdssted: Aalborg Universitet København, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 Københavns SV.
Ansøgningsfrist: 7. juni 2020
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 25.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte campuschef Martin Vive Ivø på telefon 9940 3777 eller email: mvi@adm.aau.dk.
Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i Staten, herunder OAO- og CO10-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Stillingsnummer
2020-000-00217

Søg stillingen online

 

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Kontakt
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers vej 7F
9220
Aalborg Øst
Tlf
99409940
Praktisk information
Oprettet
15-05-2020
Udløber
07-06-2020
Kviknummer
LJA-80279216
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse
Beliggenhed
Gem annonce