Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog - Botilbuddet Bøge Allé 123-125-127

Esbjerg kommune

Esbjerg, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
10-01-2019
Kontakt
Esbjerg kommune
Kastanie Alle 7
6760
Ribe
Praktisk information
Oprettet
10-01-2019
Udløber
24-01-2019
Kviknummer
LJA-69499646
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Socialrådgivning

Udviklingscenter Vest søger en pædagog til en fast stilling 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. marts 2019 eller snarest muligt derefter.
 
Udviklingscenter Vest
Udviklingscenter Vest er et bo- støtte- og aktivitetstilbud under Esbjerg Kommune, inden for Serviceloven, der yder støtte og hjælp til 701 borgere med varigt psykisk og fysisk funktionsnedsættelse.

En del af borgerne bor i et af Udviklingscenter Vest 22 døgntilbud (SEL §§ 107/108 og ABL § 105 stk. 2), mens andre bor i egne lejligheder rundt i Esbjerg, Ribe og Bramming by (SEL § 85).


Der er 522 årsværk repræsenteret ved dygtige kolleger som vægter faglighed, tværfaglighed og samarbejde meget højt. Det kommer til udtryk i, at vi gør brug af de mange forskellige kompetencer, vi har i vort center. Det gør vi bl.a. gennem vidensdeling, dialog og fleksibilitet.

Vi har et stærkt fokus på vores kerneopgave, som er at skabe udvikling og læring for den enkelte borger – borgerinddragelse er derfor et helt centralt omdrejningspunkt i vores faglige som tværfaglige samarbejde.

Udvikling og læring skaber vi ved at gøre brug af forskellige metoder, i tæt samarbejde med hinanden, pårørende, myndighed og øvrige interessenter. Yderligere læring og kvalificering af indsatsen for den enkelte borger skaber vi desuden ved efteruddannelse og supervision.

Udviklingscenter Vest pædagogiske praksis tager udgangspunkt i KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, neuropædagogik og på botilbud med autismespektrum forstyrrelser, satses der på autismepilotuddannelsen.

OBS Pr. 1. januar 2019 fusionerer Udviklingscenter Esbjerg og Udviklingscenter Ribe til Udviklingscenter Vest.
 
Botilbuddet Bøge Allé 123-127:

   • Botilbuddet har 21 borgere
   • Medarbejderstaben består ca. 25 personaler som fortrinsvis er pædagoger
   • Bøge Allé 123-125-127 er et botilbud for borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Målgruppen er borgere med aldringssymptomer herunder bl.a. demens
   • Vores værdigrundlag tager udgangspunkt i, at det enkelte menneske er unikt. Alle har krav på at blive mødt med respekt og værdighed. Alle bør bestemme mest muligt i eget liv, ud fra den enkeltes forudsætninger og de givne rammer.
   • Vi tager i vores pædagogiske arbejde udgangspunkt i KRAP – Kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik.
   • Vi arbejder med resultatdokumentation, for derigennem at skabe yderligere læring og kvalificering af indsatsen.
   • Vores kerneopgave er at understøtte borgerens individuelle udvikling og læring, men også at håndtere forskellige livsfaser, herunder bl.a. at sige farvel, når livet slutter.



Vi søger en pædagog der:

   • Er fysisk og psykisk robust
   • Har en stærk faglig bevidsthed, og kan koble teori med praksis
   • Har en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang
   • Gerne med erfaring indenfor området
   • Kan opstille og arbejde efter mål jfr. borgernes indsatsplaner
   • Er god til såvel mundtlig som skriftlig dokumentation
   • Kan samarbejde og er bevidst om den professionelle rolle
   • Er fleksibel
   • Har kørekort

 
Vi tilbyder:

   • Et arbejde, hvor opgaven er i centrum
   • Et arbejde med skiftende arbejdstider og arbejde hver 2. weekend
   • En spændende arbejdsplads i udvikling
   • En arbejdsplads, hvor vi uddelegerer ansvar og opgaver, og bevidst bruger hinandens kompetencer
   • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer medindflydelse og et godt arbejdsmiljø
   • En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden på tværs i grupperne
   • En arbejdsplads, hvor vi hele tiden er i udvikling i form af vidensdeling, supervision, kurser og uddannelse
   • Et arbejde hvor der er tæt samarbejde og dialog mellem pårørende og myndighed
   • En kompetent og dynamisk personalegruppe

 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til konstitueret afdelingsleder Karin Høiberg på enten mail:
karin@esbjergkommune.dk eller på telefon: 76168391.
 
Du har også mulighed for at læse mere på vores hjemmeside www.udviklingscenterribe.esbjergkommune.dk
 
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
 
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.
 
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation i Word eller PDF-format.
 
Ansøgningsfrist den 24. januar 2019.
 
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 31. januar 2019.
 

Ansøg nu
Kontakt
Esbjerg kommune
Kastanie Alle 7
6760
Ribe
Praktisk information
Oprettet
10-01-2019
Udløber
24-01-2019
Kviknummer
LJA-69499646
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Socialrådgivning
Beliggenhed