Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog eller ergoterapeut til Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Hillerød Kommune

Fredensborg, Nordsjælland

Indrykket
13-01-2020
Kontakt
Hillerød Kommune
Nødebovej 40
3480
Fredensborg
Tlf
72320000
Praktisk information
Oprettet
13-01-2020
Udløber
28-01-2020
Kviknummer
LJA-78872809
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Socialrådgivning

Vil du arbejde i et specialiseret miljø med høje krav til din faglige kunnen?

Vi arbejder på Bocentret fokuseret med metodeudvikling og med velfærdsteknologi, for at borgerne kan leve et liv med størst mulig selvbestemmelse og udvikling. Vil du bidrage til det arbejde, og har du en uddannelse inden for det pædagogiske eller ergoterapeutiske felt, så læs videre her.

Følstruphusene i Nødebo danner rammen om 59 borgeres hjem og liv; på Botilbuddet Vingen i Hillerød bor der 20 borgere. Borgerne, som har varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, bor i egne lejligheder med fælles stue og køkken, og har derfor mulighed for at vælge fællesskabet til og fra. En del af borgerne befinder sig inden for autismespektret; det betyder, at vi tilrettelægger miljøet og dagligdagen med dette for øje. Forudsigelighed, visuel struktureret pædagogik og kommunikation er derfor nøglebegreber for os, ligesom værktøjer som BoardMaker, GoTalkNow og MemoAssist ofte er i brug.

Vi er en stor organisation, der vægter det tværfaglige samarbejde højt. Vores mål er, at borgerne oplever en hverdag med selvbestemmelse og selvhjulpenhed, og mulighed for at føre et sundt og aktivt liv i fællesskab med andre. Velfærdsteknologiske løsninger er centrale i dette arbejde og Bocentrets mange tilbud koordineres via vores IBG skærme, som samtidig bidrager til forudsigelighed og selvstændighed for borgerne.

Vi arbejder systematisk med borgernes indsatsmål, med faglig metode og dokumentation og bruger vores nye selvudviklede e-læringssystem som en del af kompetenceudviklingen for medarbejderne.

Konkrete opgaver i hverdagen

  • Socialpædagogisk og ergoterapeutisk indsats med fokus på at borgeren oplever en helhedsorienteret indsats præget af struktur, forudsigelighed og visualisering.
  • Grundlæggende omsorg, pleje, vedligehold og udvikling af borgernes færdigheder.
  • Arbejde med totalkommunikation på alle niveauer eventuelt med velfærdsteknologiske hjælpemidler.
  • Varetage kontaktpersonfunktionen for flere borgere, herunder ansvaret for den social- og sundhedsfaglige indsats samt administration og praktiske opgaver.
  • Dokumentation af den faglige indsats.

Vi forventer, at du
  • Er pædagog, ergoterapeut eller har en beslægtet uddannelse.
  • Har en faglig tyngde, som giver ballast i vanskelige situationer.
  • Har en veludviklet mentaliseringsevne og møder borgerne med empati, respekt og anerkendelse for deres individuelle personligheder og integritet.
  • Har en veludviklet analyse- og refleksionsevne, som du kan kombinere med din faglige viden og derigennem skabe de bedste muligheder for livskvalitet og udvikling for borgerne.

Vi tilbyder dig
  • At samarbejde med en gruppe borgere med særlige behov, der dagligt beriger og udfordrer os.
  • At samarbejde med en gruppe medarbejdere og ledere med fokus på faglig sparring og med hjertet på rette sted.
  • En arbejdsplads med fokus på faglig kvalitet og udvikling samt vedvarende kompetenceudvikling.
  • Gode mulighed for at sætte dine kompetencer i spil, tilegne dig nye kompetencer og præge udviklingen i Bocentret.

Hvor og hvornår
Der er skiftende arbejdstider med arbejde hver anden weekend og på helligdagene. Arbejdstiden ligger mellem 6.30 og 23. Følstruphusene ligger smukt i Nødebo på bredden af Esrum Sø, ca. 7 km fra Hillerød; Vingen ligger grønt i Hillerød i udkanten af Store Dyrehave. Stillingerne er på mellem 30-37 timer om ugen.

Er det dig?
Kan du se dig selv i ovenstående - så søg flere oplysninger på Bocentres hjemmeside.

Har du yderligere spørgsmål, kan du ringe til afdelingsleder Inger Fuglsang på 72 32 61 11 eller afdelingsleder Gitte Wikke på 72 32 6112.

Frist
Vi skal have ansøgningen fra dig senest 28. januar og forventer at holde samtaler i uge 6.
Skriv gerne i din ansøgning, hvor mange timer du søger.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Ansøg nu
Kontakt
Hillerød Kommune
Nødebovej 40
3480
Fredensborg
Tlf
72320000
Praktisk information
Oprettet
13-01-2020
Udløber
28-01-2020
Kviknummer
LJA-78872809
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Socialrådgivning
Beliggenhed