Gem annonce

Pladsanviser og administrativt talent til sekretariatet i Center for Skole og Dagtilbud

Egedal Kommune

Nordsjælland

Indrykket
28-11-2019
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650
Ølstykke
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-11-2019
Udløber
12-12-2019
Kviknummer
LJA-77882541
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration

Pladsanviser og administrativt talent til sekretariatet i Center for Skole og Dagtilbud

Kan du sætte dig i andres sted og sørge for god service til alle, der kontakter pladsanvisningen? Kan du formidle din viden klart og tydeligt, og vil du være med til at sikre et højt fagligt niveau i administrationen af skole- og dagtilbudsområdet i Egedal Kommune? Så er det dig, vi søger.

Center for Skole og Dagtilbud søger en pladsanviser med et veludviklet servicegen og stærke administrative kompetencer. Din indsats skal bidrage til at sætte nye standarder for god borgerservice og skal sikre effektiv og korrekt administration til gavn for hverdagen for familier i Egedal Kommune.

Om Center for Skole og Dagtilbud

Center for Skole og Dagtilbud driver og udvikler dagtilbud, skoler, fritids- og specialtilbud af høj kvalitet. Centeret har ca. 1.500 medarbejdere fordelt på følgende områder: Dagtilbud 0-6 år, folkeskole, SFO, ungdomsklubberne Ung Egedal, klubberne Klub Egedal, den pædagogiske og psykologiske rådgivning (PPR), sundhedstjenesten samt tandplejen.

Om sekretariatet

I sekretariatet for Center for Skole og Dagtilbud, som stillingen tilknyttes, løser vi en række tværgående drift- og udviklingsopgaver i tæt samarbejde med ikke mindst skoler, dagtilbud og de øvrige centre i kommunen. Vi lægger vægt på at være et moderne og professionelt sekretariat med klare administrationsgrundlag og effektive arbejdsgange, der skaber sammenhæng og værdi for borgere og samarbejdspartnere.

Sekretariatet varetager blandt andet en række centrale driftsopgaver vedrørende pladsanvisning, forældrebetaling, kørsel, opfølgning på budget, ledelsesinformation, fakturering og personaleadministration. Samtidig arbejder sekretariatet med en række udviklingsopgaver inden for centerets eget fagområde og som del af Egedal Kommunes samlede koncern. Dette omfatter bl.a. opgaver vedrørende analyser, organisering, budgetmodeller og betjening af ledelse og politiske udvalg.

Om dig og stillingen som pladsanviser og administrativt talent

Du vil blive en af kommunens to pladsanvisere, og du skal trives med at møde forældre i kommunen på deres præmisser. Stillingen kræver, at du formår at formidle regler og muligheder i et klart og tydeligt sprog med afsæt i den enkelte borgers situation og forventninger. Samtidig vil du få ansvar for en række administrative opgaver knyttet til skoleområdet og centerets rådhusfunktioner, som stiller krav til din systematik og evner til at udnytte mulighederne i centerets forskellige it-systemer til at sikre en effektiv og korrekt opgavevaretagelse. Dine opgaver vil kræve et tæt samarbejde med kolleager og ledere i centeret, og en god helhedsforståelse er afgørende for, at du lykkes i dit arbejde.

 

Konkret vil du bl.a. skulle varetage opgaver vedrørende:

  • Pladsanvisning på dagtilbudsområdet og håndtering af forældrebetalingsspørgsmål

  • Indskrivning af skolestartere til kommende 0. klasser i tæt samarbejde med bl.a. skolesekretærer

  • Elevadministrative opgaver via kommunens fagsystem

  • Post-fordeling for centerets rådhusfunktioner

  • Håndtering af mødebookinger og kalender for centerledelse

  • Opdateringer på centerets del af kommunens hjemmeside og intranet

 

Vi forventer, at du

  • Har en relevant administrativ uddannelse og er dygtig til dit fag

  • Har kendskab til rammer og lovgivning inden for centerets arbejdsområder, herunder særligt på dagtilbudsområdet

  • Er god til at kommunikere med alle og formår at tage udgangspunkt i den enkelte borgers situation og forventning

  • Er stabil, mentalt stærk og kan håndtere svære samtaler

  • Har flair for IT og gerne kendskab til centerets fagsystemer Tabulex TEA og KMD Institution

  • Er systematisk og er god til at bevare overblikket, selvom du til tider har mange bolde i luften

  • Er selvstændig, ansvarsfuld og i stand til at igangsætte, følge op på og afslutte dine opgaver

  • Er god til at formidle din viden mundtligt og på skrift i et klart og letforståeligt sprog

  • Har udpræget servicegen og trives i en hverdag med mange skiftende opgaver og bred kontaktflade

 

Vi tilbyder

  • Dygtige kollegaer med et godt sammenhold og en uformel omgangstone

  • Tæt samarbejde med centerledelse, områdeledere samt skole- og dagtilbudskonsulenter på rådhuset

  • En afvekslende og til tider travl hverdag, hvor der både arbejdes med opgaver med længere aftræk og med korte deadlines

  • Faglige udfordringer på tværs af en bred administrativ og borgerrettet opgaveportefølje

  • En arbejdsplads, der prioriterer at skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv

  • Adgang til et godt træningscenter og kantineordning

  • Moderne og lyse omgivelser i nybygget rådhus lige ved siden af Egedal St. kun ca. en halv time fra København H

 

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation. Stilling er på fuld tid svarende til 37 timer om ugen med mulighed for fleks i henhold til kommunens lokalaftale om fleksibel arbejdstid i administrationen.

Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest d. 1. februar 2020.

Ansøgningsfrist er torsdag d. 12. december 2019. Du bedes vedlægge CV, uddannelsespapirer og evt. øvrige relevante dokumenter, når du søger. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 51.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål til stillingen kan rettes til økonomi- og sekretariatsleder Jacob Hartmann Sørensen på tlf. 7259 9363. Spørgsmål vedr. ansøgnings- og ansættelsesprocedure bedes rettet til Peter Gersholm på tlf. 7259 9337.

Egedal Kommune

Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Vi tror på, at en spændende arbejdsdag, hvor din faglighed kommer i spil sammen med kollegaernes, giver gode jobs, gode medarbejdere og god service. Kommunen har flere spændende jobtilbud og med en rivende byudvikling, er her også mange boliger under opførelse, og nye byer på vej. Læs mere om os på www.EgedalKommune.dk


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Egedal Kommune
Dronning Dagmars Vej 200
3650
Ølstykke
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-11-2019
Udløber
12-12-2019
Kviknummer
LJA-77882541
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed
Gem annonce