Gem annonce

Plejehjemmet Ingeborggården søger teamleder til barselsvikariat

Ingeborggården

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
14-01-2020
Ingeborggården
Troels-Lunds Vej 27-29
2000
Frederiksberg
Praktisk information
Oprettet
14-01-2020
Udløber
27-01-2020
Kviknummer
LJA-78890926
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Behandling og sundhed

Brænder du for faglig ledelse og udvikling af sygeplejen til ældre? Har du erfaring som faglig leder eller ønsker du at prøve kræfter med det? Så har vi pr. 01.03.20 et ledigt barselsvikariat som teamleder på Ingeborggården.

Har du lyst til, i tæt samarbejde med dine kollegaer og leder, at sikre en høj faglig kvalitet af plejen til vores beboere? Trives du godt med daglig planlægning, hvor du ud fra et fagligt overblik over personalets kompetencer, og beboernes forskellige kompleksitet, fordeler ressourcerne i dagligdagen? Sætter du en ære i, at vores ældre oplever livsglæde, har du et højt fagligt niveau og trives du med at følge opgaver til dørs? Brænder du derudover for at arbejde med praksisnær læring og kompetenceudvikling? Vil du være med til forsat at understøtte vores kultur, hvor vi værner om hinanden og arbejder konstruktivt med at holde, og højne, det faglig niveau? Oplever du arbejdsglæde når du støtter og vejleder andre i deres arbejde, og ser du feedback som et uundværligt redskab til at udvikle både dig selv og andre?
 
Så vil du, som teamleder, kunne få det faglig ansvar for vores 24 skønne beboere. Vores beboere har et bredt udsnit af geriatriske sygdomme, samt de sygeplejefaglige problemstillinger der følge med at blive ældre. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med ældre plejen og forståelse for den kompleksitet der ligger i plejen til ældre. Du vil være ansvarlig for den sygeplejefaglig dokumentation, opfølgning på lægebesøg samt andre sygeplejefaglige tiltag. Derudover vil du være tovholder og have overblik over hvad der sker på dagen.
 
I efteråret deltog vi i sundhedsstyrelsens Demensrejsehold, og efterfølgende afholder vi nu faste beboerkonferencer i hele huset. Triagering af beboerne er en del af vores faste rutiner i hverdagen, hvor du som teamleder vil have fokus på at identificere de beboere, der er komplekse og ustabile. Vi varetager den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende på 1, 2 og 4 semester. VI har på vores afsnit et særligt ansvar for de studerede, så erfaring som vejleder vil være en fordel. Vi har i huset en faglig udviklingssygeplejerske, en uddannelsesansvarlig, eget køkken, fys- og ergo terapeuter som du som teamleder vil få et samarbejde med.

Vi ønsker, at vores nye teamleder:

  • har en bred sygeplejefaglig baggrund gerne fra geriatri, rehabilitering, demens og almen medicin
  • kan tage ansvar for den sygeplejefaglige dokumentation, gerne erfaring med fagsystemet CURA og FSIII
  • har erfaring med at navigere i en mangeartet og travl hverdag, uden at miste overblikket
  • kan kvalitetsudvikle sygeplejen i samarbejde med den faglige udviklingssygeplejerske, gerne erfaring med audits og gennemgang af UTHér
  • evner at etablere en tillidsfuld relation til beboere, pårørende og kolleger, hvor dialog er nøgleordet
  • har ledelseserfaring eller lyst til at prøve kræfter med ledelse
  • gerne har erfaring med vejledning og/eller supervision af elever/studerende eller personale.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du:
  • får mulighed for at arbejde med faglig udvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere
  • vil blive mødt med dialog og nysgerrighed på, hvad du kan bringe ind i samarbejdet
  • har et tæt samarbejde omkring faglig udvikling med faglig udviklingssygeplejerske, afdelingssygeplejerske og de øvrige teamledere i huset
  • vil få mulighed for at indgå i forskellige faglige fora på tværs i huset, både sygeplejefaglige og tværfaglige
  • får en måneds introduktionsprogram
  • kan få mulighed for at være vejleder for sygeplejestuderende.
     
Stillingen er sat til 35 timer ugentligt i dagvagt, uden weekendvagt. Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2020 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er mandag d. 27. januar 2020. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler tirsdag d. 28 og onsdag d. 29 i uge 5.
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller har du lyst til at komme forbi til et uforpligtigende besøg, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Pia Bærentzen på telefon 3877 7949 elller mail: piba03@frederiksberg.dk.
 
Ved ansættelse i Frederiksberg Kommune, skal vi bede dig fremvise straffeattest inden tiltrædelse i stillingen.
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener knap 104.000 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Ingeborggården
Troels-Lunds Vej 27-29
2000
Frederiksberg
Praktisk information
Oprettet
14-01-2020
Udløber
27-01-2020
Kviknummer
LJA-78890926
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Behandling og sundhed
Beliggenhed
Gem annonce