Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Praktikanter til beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune

Jobcenter Horsens

Horsens, Midtjylland

Indrykket
06-11-2018
Kontakt
Jobcenter Horsens
Samsøgade 3
8700
Horsens
Tlf
76294820
Praktisk information
Oprettet
06-11-2018
Udløber
19-11-2018
Kviknummer
LJA-67530846
Jobtype
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Administration

Vil du bidrage til udviklingen på et komplekst velfærdsområde, som ligger højt på den politiske dagsorden og har stor betydning for det enkelte menneske? Så søg én af to stillinger som praktikant på beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune.
 
Hvem er vi?
Du vil blive ansat i jobcentrets sekretariat, hvor fagligheden er stærk, opgaverne varierede og tempoet højt. Lige nu arbejder vi bl.a. med at booste CSR og det rummelige arbejdsmarked i Horsens, at imødekomme en stigende mangel på arbejdskraft, og at afprøve nye metoder til at få de borgere i job, som trods højkonjunktur endnu står uden for arbejdsmarkedet.
 
Du kan søge én af to praktikstillinger
Vi har to ledige praktikstillinger. Vi vil gerne have dig til at angive, hvilken af de to stillinger, du er mest interesseret i. Her kan du se eksempler på opgaverne i de to stillinger:
 
1. Kommunikation, politik og organisationsudvikling

  • Kommunikation til virksomheder og borgere fx om CSR og jobcentrets services via Linkedin, presse, hjemmeside, pjecer mm.
  • Brugerundersøgelser henvendt til jobcentrets brugere
  • Sagsfremstillinger og præsentationer til det politiske udvalg
  • Planlægning og afholdelse af jobmesse
  • Deltagelse i udviklingsprojekter i jobcentret
 
 
2. Effektmåling, resultatstyring og dataanalyse
  • Udarbejdelse og udvikling af effektmålinger på beskæftigelsesområdet
  • Målgruppeanalyse af borgere på forskellige ydelser med henblik på at afdække eventuelle mønstre
  • Udarbejdelse og vedligehold af ledelsesinformation, herunder opfølgning på resultatstyring
  • Udarbejdelse af notater til det politiske niveau
  • Datavalidering
  • Brugerundersøgelser henvendt til jobcentrets brugere
 
Hvem er du?
Du interesserer dig for offentlig forvaltning, organisationsudvikling, styring og ledelse, og du ønsker erfaring fra praksis som del af din uddannelse. Derudover skal du:
 
  • være i gang med kandidatdelen på en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse
  • kunne arbejde selvstændigt og struktureret
  • have personlighed, humor og gode samarbejdsevner
 
 
Vi tilbyder
Det er vigtigt for os, at dit praktikophold bliver en succes for både dig og os. Derfor får du en mentor i teamet, der sikrer, at din praktik vil indeholde opgaver og projekter, som særligt har din interesse og personlige udvikling i fokus og som løbende giver dig feedback.  Du bliver også en del af praktikant-netværket i Horsens Kommune, hvor du indgår i et socialt og fagligt fællesskab. Derudover får du
 
  • Spændende opgaver på en spændende arbejdsplads i en værdibaseret og udviklingsorienteret organisation
  • Erfaring med at arbejde på et højt niveau i en politisk styret organisation
  • Stor mulighed for at præge opgaveløsningen og
  • Et tværfagligt miljø, hvor professionel servicering og kollegialt fællesskab er i højsædet.
 
Praktikantstillingen løber som udgangspunkt fra den 1. februar 2019 til ultimo juni 2019. Stillingen er sammensat af et 30 timers ugentligt praktikophold med mulighed for syv timers aflønnet studenterarbejde sideløbende. Derudover godtgøres evt. transport svarende til togkort til/fra Horsens i praktikperioden.
 
Til ansøgningen bedes du vedlægge dit CV og en karakterudskrift for BA samt din igangværende uddannelse. Spørgsmål kan rettes til Specialkonsulent Mettelise Pasgaard M: mpaa@horsens.dk eller T: 29656756
 
Ansøgningsfristen er den 19. november 2018 kl. 12:00. Der vil blive afholdt samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=274c4c4e)

Ansøg nu
Kontakt
Jobcenter Horsens
Samsøgade 3
8700
Horsens
Tlf
76294820
Praktisk information
Oprettet
06-11-2018
Udløber
19-11-2018
Kviknummer
LJA-67530846
Jobtype
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed