Gem annonce

Privathospital søger psykolog til udredning og behandling af børn

Skovhus Privathospital

Indrykket
08-02-2019
Skovhus Privathospital
Annebergparken 14
4500
Nykøbing Sj.
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-02-2019
Udløber
03-03-2019
Kviknummer
LJA-70522423
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Konsulent og rådgivning

Vi søger en autoriseret psykolog til at varetage en række forskellige opgaver på vores afdelinger i Kongens Lyngby og Nykøbing Sj. Den primære arbejdsopgave er psykologisk udredning og behandling af børn.

 

På Skovhus Privathospital arbejder vi med helhedsorienterede behandlingstilbud, hvor vi også har fokus på kropsterapi og miljøterapi. Vores tilgange tilpasses altid den enkelte patients problematikker, og vores udgangspunkt er den systemiske og narrative terapi, men vi arbejder også med den kognitive og den mentaliseringsbaserede terapi.

 

Her får du stor indflydelse på behandlingsforløbene, hvor der er gode muligheder for at tilrettelægge og tilpasse den enkeltes forløb ud fra egen vurdering af patientens behov.

 

Du vil indgå i et dedikeret tværfagligt team bestående af psykiatere, psykologer, sygeplejersker, administrativt personale og projektmedarbejdere.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

 

  • Psykologisk udredning af børn og voksne

  • Samtaleterapi til indlagte og ambulante patienter tilknyttet Skovhus Privathospital

  • Udredende samtaler til hjælp for diagnosticering og/eller vurdering af egnethed til psykoterapi

  • Krisesamtaler med personale tilknyttet arbejdsstedet

  • Undervisnings- og supervisionsopgaver

  • Psykoedukation

  • Pårørendesamtaler og netværkssamarbejde.

 

 

Vi forventer, at du:

 

  • Er autoriseret Cand. Psych.

  • Har klinisk erfaring med psykiatriske patienter

  • Har viden om, erfaring eller uddannelse i systemisk, narrativ og eller mentaliseringsbaseret terapi

  • Har viden om og erfaring med at arbejde ud fra en kropsterapeutisk tilgang

  • Har gode samarbejdsevner

  • Er ansvarsfuld, stabil, fleksibel og initiativrig

  • Er i stand til at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team

  • Har lyst til at udvikle dig fagligt og medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø

  • Har kørekort (B) og kan fremvise straffeattest.

 

 

Skovhus Privathospital tilbyder:

 

  • Løbende kompetenceudvikling, hvor kurser og uddannelse har høj prioritet

  • Et godt arbejds- og læringsmiljø med gode kollegaer

  • Faglige ambitioner og engagement.

 

 

Dit primære arbejdssted er på klinikken i Kongens Lyngby, og din ansættelse kan også være timebaseret eller deltid.

 

Lyder det som noget for dig, hører vi gerne fra dig.

Motiveret ansøgning og CV sendes til ansoegning@skovhusprivathospital.dk hurtigst muligt og senest 3.marts 2019, da samtaler vil foregå løbende og med opstart hurtigst muligt derefter. I emnefeltet skrives: Ansøgning psykolog

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på mailadressen kontakt@skovhusprivathospital.dk.  

 

Om Skovhus Privathospital

Skovhus Privathospital er et privat psykiatrisk hospital for børn, unge og voksne.

 

Vi tilbyder indlæggelse eller ambulant behandling for forskellige psykiatriske problematikker og adfærdsmæssige forstyrrelser som fx depression, ADHD, autisme, skizofreni, misbrug eller selvskade.

 

Skovhus Privathospital tilbyder et privat professionelt alternativ til det eksisterende behandlings- og undersøgelsestilbud i offentligt regi. Vi behandler både privatbetalende, patienter via sundhedsforsikring og henviste patienter fra det offentlige. Hospitalet er blevet akkrediteret i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).

 

Skovhus Privathospital er beliggende i det smukke Annebergparken ved Isefjorden to kilometer syd for Nykøbing Sjælland. Herudover har vi en afdeling i Kongens Lyngby.

 

Gode fysiske rammer og et fagligt veluddannet personale med årelang og bred erfaring inden for det psykiatriske område er udgangspunktet for Skovhus Privathospital. Vi er et bredt tværfagligt uddannet team, bestående af psykiatere, psykologer, sagsbehandlere, sygeplejersker, plejere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, supervisorer, terapeuter og familieterapeut.

 

Læs mere på www.skovhusprivathospital.dk.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Skovhus Privathospital
Annebergparken 14
4500
Nykøbing Sj.
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-02-2019
Udløber
03-03-2019
Kviknummer
LJA-70522423
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce