Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Projektmedarbejder til byggeprojekter for socialt udsatte københavnere (barselsvikariat)

Koncernservice og Koncern IT

København, Storkøbenhavn

Indrykket
23-03-2020
Kontakt
Koncernservice og Koncern IT
Borups Allé 177
2400
København NV
Danmark
Tlf
21195471
Praktisk information
Oprettet
23-03-2020
Udløber
26-03-2020
Kviknummer
LJA-79922148
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Administration

Vil du arbejde med projekter, der skal sikre boliger til socialt udsatte københavnere og gode fysiske rammer for medarbejderne, der til dagligt arbejder sammen med borgerne? Så søg stillingen som barselsvikar i Økonomi og Byggeri i Københavns Kommunes socialforvaltning.

Om os
Du bliver kollega med 30 dygtige og dedikerede kollegaer i kontoret for Økonomi og Byggeri. Kontoret har ansvaret for udvikling og eksekvering af byggeprojekter til borgere med handicap, sindslidelse og hjemløse m.fl. og for de overordnede rammer for økonomistyringen i Socialforvaltningen.

Du bliver tilknyttet byggeriteamet, der består af syv erfarne medarbejdere, som er ét af kontorets tre teams. Byggeriteamet understøtter både den politiske og administrative ledelse og forvaltningens borgercentre med at træffe beslutninger om fysiske kapacitetsbehov til forvaltningens indsatser. Byggeriteamet definerer i samarbejde med borgercentrene fremtidige behov og krav til boliger til vores målgrupper, og faciliterer byggeprocesser i tæt samspil med forvaltningens målgrupper, medarbejdere på vores tilbud og vores bygherrer. Lige nu er vi særligt optaget af, hvordan vi strategisk og operationelt kan realisere den politiske ambition om en 10-årig moderniseringsplan på socialområdet, hvor vi skal modernisere utidssvarende bygningsmæssige rammer til gavn for socialt udsatte københavnere.

Om dig
Byggeriteamet har brug for en kollega, der kan bidrage til eksekvering af politisk besluttede byggeprojekter. Du kommer derfor til at have en bred kreds af samarbejdspartnere, fx andre forvaltninger i kommunen, boligselskaber, interesseorganisationer mv. for at sikre, at der fortsat kan skabes boliger for udsatte københavnere. Du kommer også i forbindelse med byggeprojekterne til at udarbejde beslutningsoplæg og analyser, der understøtter kommunens socialstrategi om et godt liv for alle københavnere. Vores opgave er at afdække og videreformidle brugernes behov til dem, der varetager bygherrefunktionen i kommunen eller hos de almene boligselskaber, og være tæt på processerne, så vi understøtter, at de endelige løsninger matcher vores behov.

Du skal være indstillet på, at vi er en politisk organisation, hvor dagsordener ændrer sig. Du skal være én, der både har fokus på at tilrettelægge og gennemføre den gode proces. Det er afgørende for os, at du sikrer fremdrift i dine opgaver og bringer opgaverne helt i mål. Du skal være struktureret og kunne arbejde i komplekse interessentmiljøer med forskellige dagsordener. En høj grad af selvstændighed er derfor afgørende, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du tager ejerskab til alle områdets opgaver, da vi hjælpes ad.

Som vores nye kollega har du

  • en samfundsvidenskabelig kandidatgrad eller anden relevant uddannelse
  • erfaring med arbejde i en politisk styret organisation
  • interesse eller erfaring med bolig- eller byggeområdet og gerne relateret til det sociale område
  • stærke mundtlige og skriftlige formidlingsevner
Vi lægger vægt på, at du som person

  • er struktureret med sans for både helhed og detaljer
  • har erfaring med projektstyring og facilitering
  • har stærke samarbejdsevner, stort engagement og gennemslagskraft og kan påtage dig den faciliterende rolle og agere brobygger mellem forskellige faggrupper
  • brænder for at skabe bedre livsmuligheder for byens udsatte
  • er effektiv og resultatorienteret
  • trives i en hverdag, hvor der ofte er mange og korte deadlines
  • er fleksibel og har en god portion humor
Vi tilbyder et spændende og udviklende job i en organisation, hvor du har mulighed for at få fingeren på pulsen på det sociale område og indblik i forvaltningens centrale beslutningsprocesser samt erfaring med projektstyring og facilitering. Du får en stor kontaktflade både i forvaltningen og til vores samarbejdspartnere i og uden for kommunen.

Du vil hos os få mulighed for personlig og faglig udvikling og opleve engagerede kolleger, der brænder for at skabe bedre rammer for udsatte københavnere. Vi har kontor i Bernstorffsgade ved Hovedbanegården.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Stillingen er et barselsvikariat med henblik på tiltrædelse den 15. april eller 1. maj 2020. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentlig.

Yderligere oplysninger
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anders Johannes Kristensen på 2147 2210 eller projektleder Lars Kaldahl på 2492 9761. Læs mere om Økonomi og Byggeri her.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 26. marts 2020
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 14 og 15.

Ansøg nu
Kontakt
Koncernservice og Koncern IT
Borups Allé 177
2400
København NV
Danmark
Tlf
21195471
Praktisk information
Oprettet
23-03-2020
Udløber
26-03-2020
Kviknummer
LJA-79922148
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed