Gem annonce

Psykolog til Brobyggerne i Center for Socialpædagogik og Psykiatri

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
12-10-2020
Københavns Kommune, Socialforvaltningen
Emdrupvej 138
2400
København NV
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-10-2020
Udløber
23-10-2020
Kviknummer
LJA-81262363
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Konsulent og rådgivning

Er du uddannet psykolog med erfaring fra psykiatriområdet?

 

Ønsker du at være en del af en innovativ og unik institution i Københavns Kommune, der hver dag arbejder for at skabe positive forandringer for udsatte børn og unge?

 

Ønsker du at engagere dig i helhedsorienterede indsatser for målgruppen og samarbejde med både netværk og familier?

 

Så er der en ledig stilling i Brobyggernes psykologtilbud, der måske lige er noget for dig.

 

Brobyggerne er et behandlingsinitiativ etableret i 2017 i Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP), mens psykologtilbuddet blev etableret i maj 2020. Brobyggerne består i dag af 24 pædagoger, to socialrådgivere, tre psykologer, en psykiater, en afdelingsleder og en institutionsleder, som alle har erfaring med indsatser for børn og unge med tunge psykosociale og psykiatriske udfordringer.

 

Brobyggerne leverer fleksible indsatser til børn og unge ml. 5 og 23 år og deres familier. Indsatserne spænder lige fra måltidsstøtte i hjem eller skole til støtte til inklusion i folkeskolen, psykoterapi eller i forbindelse med kontakt med Børne- og Ungdomspsykiatrien, i hjemmet eller fritidslivet. Pædagogerne i Brobyggerne arbejder matrikelløst, hvilket vil sige, at enhver indsats foregår i det miljø, barnets/den unges og familiens udfordringer kalder på.

 

Medarbejderne i Brobyggerne er specialiserede i at arbejde med børn og unge (mellem 5 og 18 (23) år), der pga. psykosociale og psykiatriske udfordringer har svært ved at håndtere hverdagslivet uden støtte. Mange har massive angstproblematikker, kæmper med skolevægring og social isolation, er selvmordstruede, udadreagerende eller har psykoseproblematikker og mange er diagnosticeret med depression, autisme, OCD, ADHD, skizofreni/skizotypi, personlighedsforstyrrelser eller tilknytningsforstyrrelser.

 

Om jobbet

Som psykolog i Brobyggernes psykologtilbud bliver dine opgaver primært at afholde terapeutiske samtaler med barn/ung eller forældre, lave familiebehandling, guide og støtte forældre og omsorgspersoner, samarbejde med psykiatrien og koordinere evt. sideløbende behandling samt overdragelse af forløb. Forløbene kører i forskellige kadencer afhængigt af børnene, de unge og familiernes behov. For nogle er det samtaler 1-2 gange om måneden, men for andre er det samtaler 1-2 gange om ugen. Derfor er opgaven at holde samtaler med mange forskellige børn, unge og familier, der er i målgruppen, som beskrevet ovenfor.

 

Målet med det nyetablerede psykologtilbud er, at Brobyggerne skal blive et bredtfavnende speciale i Borgercenter Børn og Unge (BBU) indenfor socialpsykiatriske problematikker omkring børn og unge. Du får en vigtig rolle i opfyldelsen af dette mål.

 

Vi lægger vægt på, at du:

  • er autoriseret psykolog med erfaring fra psykiatriområdet

  • ønsker at arbejde tværfagligt og ser synergien i samspillet mellem forskellige fagprofessionelle

  • har en fagligt forankret interesse i fleksible og ligeværdige tilgange til at skabe forandring hos en kompleks målgruppe

  • har erfaring med kognitiv adfærdsterapi og familieindsatser eller behandling

  • kan arbejde selvstændigt med behandling, men samarbejde om den brede indsats

  • har interesse, engagement, og en positiv tilgang til at indgå i den løbende udvikling af Brobyggerne

 

Vi tilbyder:

  • at blive en del af en innovativ og foranderlig indsats i Københavns Kommune med høj faglighed, godt kollegialt miljø og tillidsbaseret ledelse

  • et afvekslende, fleksibelt og udviklende arbejdsmiljø, hvor der er plads til udvikling og mulighed for at påvirke dit eget arbejdsliv

  • mulighed for løbende kurser og uddannelser og personlig udvikling

  • at indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor vi sætter arbejdsmoral, trivsel og humor i højsæde

  • et spændende specialiseret arbejde med mange opgaver og tværfagligt samarbejde

  • supervision

 

Løn og ansættelse

Løn efter overenskomst og principperne i Ny Løn. Stillingen er en fastansættelse på fuld til (37 timer om ugen), og ansættelse er efter gældende overenskomst.

 

Center for Socialpædagogik og Psykiatri anvender børne- og straffeattest samt udvidede referencer, som led i rekrutteringen.

 

Vil du vide mere

Kan du kontakte institutionsleder Karin Nøhr Larsen på 6161 0751. Læs mere om centret og tilbuddet her.

 

Søg via nedenstående link senest fredag den 23. oktober 2020

 

Vi forventer at afholde samtaler den 27. oktober.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Københavns Kommune, Socialforvaltningen
Emdrupvej 138
2400
København NV
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-10-2020
Udløber
23-10-2020
Kviknummer
LJA-81262363
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce