Gem annonce

Psykologfaglig leder til Sektion for internationale operationer ved Veterancentret

Forsvaret, Veterancentret

Indrykket
15-05-2019
Forsvaret, Veterancentret
Garnisonen 1
4100
Ringsted
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-05-2019
Udløber
02-06-2019
Kviknummer
LJA-73394548
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Ledelse

Militærpsykologisk Afdeling (MPA) søger en kvalificeret og erfaren psykologfaglig leder til Sektionen for internationale operationer (INTOPS). I sektionen arbejder vi med forebyggelse og krisepsykologi i forhold til den aktive soldat. Sammen med vores kolleger i Klinikken sikrer vi, at veteranerne og deres pårørende får den bedste støtte indenfor traumebehandling og behandling af belastningsreaktioner.

 

Sammen med et stærkt hold af engagerede og professionelle psykologer og tværfaglige kolleger får du ansvaret for indsatsen.

 

Om os

Veterancentret har det samlede overblik på veteranområdet, og her udgør INTOPS sektionen en vigtig kerne, da det er her en stor del af vores støtte til soldaterne før, under og efter udsendelse løftes.

 

Hele Veterancentret er en arbejdsplads i konstant udvikling, og INTOPS sektionen har rettet blikket mod fremtiden gennem arbejdet med forebyggelse og mentaltræning i Forsvaret.

 

Som leder af sektionen vil en central opgave være at drive denne udvikling, fremtidssikre de kerneopgaver som sektionen skal løfte, og tillige sikre at medarbejdernes ressourcer kommer i spil til gavn for Forsvaret og den enkeltes udvikling.

 

Veterancentret er en del af Forsvarsministeriets Personalestyrelse og hos os får du en arbejdsplads:

  • Med højt kvalificerede og specialiserede medarbejdere, der byder ind og tager initiativ. Her er et stort engagement, men samtidig en virksomhedskultur, hvor relationer er lige så vigtige som præstationer.

  • Hvor vi gerne udfordrer vanetænkning, og hvor der er luft og opbakning til at eksperimentere. Forsvaret er måske kendt for lineære systemer og høj kommandoføring, men i virkelighedens verden fylder samarbejde og kreativ opgaveløsning mere.

  • Hvor der er plads til mangfoldighed, og hvor vi også sætter pris på din baggrund og faglighed.

 

Nærmest alle danskere har en holdning til Danmarks deltagelse i krig og dens eftervirkninger på soldaten. Det betyder, at arbejdet med veteraner er vigtigt for offentligheden. Derfor skal du have lyst til at bevæge dig i spotlyset og få energi af at formidle vores gode arbejde, såvel som vores udfordringer.

 

Tillige skal du føle dig komfortabel i at oversætte psykologfagligheden til en forsvarskultur, således at Veterancentret på kvalificeret og faglig vis byder ind i koncernen.

 

Om stillingen

Du får ansvar for 11 psykologer og én specialkonsulent, der arbejder ud fra fem lokale veterancentre rundt om i lande. Da medarbejderne er placeret i hele landet, skal du have mod på distanceledelse og i særdeleshed på at gøre distancen kortere ved synlighed, lydhørhed og tydelighed både fysisk, telefonisk og på de elektroniske platforme.

 

I Veterancentret samarbejder vi om ledelsesopgaver, hvor din tætteste lederkollega leder af Klinikken i MPA. Du indgår også i et tværgående ledelsesteam og vil her være med til at udvikle og koordinere Veterancentrets fremtidige indsatser, ligesom du bidrager til projekter og opgaveløsning på tværs af Veterancentret. Som leder af INTOPS sektionen er du bagvagt på INTOPS beredskab.

 

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. august eller snarest derefter.

 

Chefgruppen er placeret i Ringsted, men da vi prioriterer en psykologfaglig leder med gedigen ledelseserfaring, kan stillingen varetages fra et af Veterancentrets lokale centre (Aalborg, Karup, Holstebro, Ringsted eller Høvelte). Dog vil det være vigtigt for dig at se medarbejdere og kolleger i øjnene, hvorfor du skal imødese ca. 5-6 rejsedage om måneden inklusive møder og seminarer med din sektion, dine lederkollegaer og chef.

 

Om dig

Du er uddannet psykolog, gerne med indblik i Forsvaret samt erfaring med kliniske opgaver/traumebehandling. Du har dokumenteret ledererfaring, og har lyst til at udvikle dit talent for ledelse sammen med resten af Veterancentrets ledelse.

 

Du ser ledelse som en disciplin, og vægter værdier som medinddragelse, tydelighed og gennemsigtighed i dit ledervirke. Du har blik for strategisk ledelse, og en forståelse for ledelse og beslutningstagning i en politisk drevet organisation. Du ser udvikling af sektionen som en spændende udfordring, og evner at skabe rum for dine medarbejderes udvikling og trivsel.

 

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten. Stillingen er klassificeret som chefkonsulent. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %. Derudover er der mulighed for at forhandle et personligt tillæg efter kvalifikationer.

 

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

 

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

 

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Du skal derfor gennemgå en helbredsvurdering, fysisk afprøvning og psykologisk test forud for ansættelse. Du kan læse om de fysiske krav på: https://traenmed.forsvaret.dk/ . Afprøvningen sker i Jonstruplejren den 13. juni 2019, hvor du skal reservere hele dagen.

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte chefen for Militærpsykologisk Afdeling Anne Seehausen Hansen, som bliver din overordnede på telefon 7216 3230. Alternativt kan du ringe leder af Klinikken Dorte Hjortkjær, som bliver din nærmeste lederkollega på telefon 7216 32 60. For spørgsmål til INTOPS opgaver, kan du kontakte specialkonsulent Anders Kjærgaard på telefon 7216 3256.

 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Rikke Vishart, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9648.

 

Ansøgningsfristen er søndag den 2. juni, 2019, og vi forventer at gennemføre 1. runde af ansættelsessamtaler den 6. juni og evt. 2. runde i uge 24.

 

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte CV, ansøgning og uddannelsesbevis som PDF-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

 

 

Ansøgningsforløbet

 

Ansøgning

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

 

Vurdering af din ansøgning

Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

 

Samtaler

Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cvet.

 

Tilbagemelding

Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

 

 

OM VETERANCENTRET

Veterancentret er forankret i Forsvarsministeriets Personalestyrelse og står for en systematisk indsats rettet mod alle veteraner og pårørende før, under og efter udsendelse. Udover de forebyggende indsatser har alle veteraner og pårørende adgang til tværfaglig støtte fra socialrådgivere, beskæftigelsesrådgivere, opsøgende rådgivere og psykologer, hvis behovet er relateret til udsendelse. Vi samarbejder med myndigheder, virksomheder og frivillige foreninger, der er i kontakt med vores veteraner. Opgaverne omfatter bl.a. forskning og formidling af viden om veteraner og deres forhold, socialområdet, rehabiliteringsområdet, det militærpsykologiske område, klinisk behandling og koordination af veteranområdets initiativer.

 

Du kan læse mere om Veterancentrets arbejde på vores hjemmeside, http://veteran.forsvaret.dk.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Forsvaret, Veterancentret
Garnisonen 1
4100
Ringsted
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-05-2019
Udløber
02-06-2019
Kviknummer
LJA-73394548
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Ledelse
Beliggenhed
Gem annonce