Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Regnskabsmedarbejder til Rigspolitiets Økonomiafdeling tidsbegrænset

Rigspolitiet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
14-03-2019
Kontakt
Rigspolitiet
Polititorvet 14
1780
København V
Danmark
Tlf
33 14 88 88
Praktisk information
Oprettet
14-03-2019
Udløber
26-03-2019
Kviknummer
LJA-71565718
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Økonomi og regnskab

København, Rigspolitiet, Koncernstyring

Har du flair for tal og har du lyst til at arbejde i en organisation med mange forskellige regnskabsmæssige områder? Så er du måske vores nye regnskabsmedarbejder.

 

Om jobbet

Rigspolitiets økonomiafdeling er politiets centrale økonomifunktion, som arbejder tæt sammen med økonomienhederne i politikredsene og i Rigspolitiet.

Rigspolitiets Regnskabscenter er ansvarlig for fastlæggelsen af de regnskabsmæssige principper for politiet og står for rådgivning og vejledning på det regnskabsmæssige område overfor økonomienhederne i politikredsene og de øvrige afdelinger. Regnskabscentret varetager de bogholderimæssige opgaver for Rigspolitiet, Den Centrale Anklagemyndighed og PET samt særlige opgaver for landets politikredse, der vedrører koncernregnskabet.

 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

 

  • Daglig kontrol og godkendelse af tjenesterejseafregninger

  • Kontrol og frigivelse af betalinger (kasser-funktionen)

  • Håndtering af bankforretninger f.eks. betalinger til udlandet

  • Regnskabsmæssige afstemninger

  • Daglige regnskabsmæssige opgaver såsom omposteringer mv.

 

 

Regnskabscentret består af et team på 23 medarbejdere, som samarbejder om at opnå de bedste resultater. Vi har en uformel omgangstone, hvor arbejdsglæde og engagement spiller en væsentlig rolle.

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med engagerede medarbejdere, hvor der er gode udviklingsmuligheder, både internt i afdelingen og i resten af organisationen.

 

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som f.eks. en kontoruddannelse med speciale i økonomi eller offentlig administration, en HD i regnskab eller en merkonom. Du er nyuddannet eller har nogle års erfaring fra en lignende stilling. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Navision Stat og IndFak samt de statslige regnskabsregler.

 

Vi lægger vægt på, at du har et godt overblik, så du selvstændigt kan varetage driftsopgaver inden for regnskabsområdet.

 

Din arbejdsdag vil ofte være præget af, at du har flere igangværende opgaver. Derfor ser vi gerne, at du er struktureret og vedholdende i din opgaveløsning.

 

I det daglige vil du få en bred kontaktflade både internt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere. Vi lægger derfor vægt på, at du har gode samarbejdsevner og er serviceminded.

 

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

 

Stillingen er tidsbegrænset på 12 måneder med mulighed for forlængelse.

 

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Birgit Bach Nielsen på telefon 2546 2361 eller specialkonsulent Merete Vinther-Andersen på tlf. 4515 2210. Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk.

 

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 1. april 2019 og 2. samtaler den 4. april 2019.

 

Ansøgningsfrist: 26. marts 2019

 

Koncernstyring

Koncernstyrings cirka 300 medarbejdere løser centrale opgaver inden for økonomi, strategi, analyse, service og kommunikation for tilsammen at sikre sammenhængende økonomi- og virksomhedsstyring i hele politiet.

 

Ledelsesmæssigt har vi fokus på at udvikle alle ansatte, både professionelt og menneskeligt. Vi samarbejder på tværs af organisationen om at løfte kvaliteten og understøtte politiets kerneopgaver. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vort arbejde. Vores daglige sparring er en forudsætning for, at vi skaber gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt på i morgen.

 

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks 12 politikredse, politiet i Grønland og politiet på Færøerne. Rigspolitiet sætter retningen og udarbejder overordnede strategier for hele politiet i tæt samarbejde med politikredsene.

Ansøg nu
Kontakt
Rigspolitiet
Polititorvet 14
1780
København V
Danmark
Tlf
33 14 88 88
Praktisk information
Oprettet
14-03-2019
Udløber
26-03-2019
Kviknummer
LJA-71565718
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Økonomi og regnskab
Beliggenhed