Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rekrutteringskonsulent til Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i Birkerød

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Nordsjælland

Indrykket
11-01-2018
Kontakt
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Strandgade 100
1401
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-01-2018
Udløber
30-01-2018
Kviknummer
LJA-54473939
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning

Kriminalforsorgen søger pr. 1. april 2018 en stærk profil, der har erfaring med rekruttering, anvendelse af testværktøjer og employer branding. 

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig en central rolle i arbejdet med Kriminalforsorgens employer brand og kommende rekrutteringsindsatser. Det drejer sig både om den rekrutteringsindsats, der handler om Kriminalforsorgen som uddannelsesinstitution og Kriminalforsorgen som arbejdsplads.  

 

Som rekrutteringskonsulent får du stor indflydelse på det strategiske kampagnearbejde og vil samtidig indgå i den driftsmæssige varetagelse og planlægning af Kriminalforsorgens samlede rekrutteringsopgave, herunder også sparring i forhold til anvendelse af testværktøjer. Som en del af den strategiske rekrutteringsenhed bliver du bindeleddet, der sikrer en systematisk, taktisk og lokalt orienteret rekrutterings- og kampagnemæssig indsats.

 

Du får en daglige kontakt med Kriminalforsorgens eksterne rekrutteringspartnere og understøtter og udvikler rekrutteringsaktiviteter i samarbejde med både eksterne og interne samarbejdspartnere.  

 

Dine kvalifikationer

Du har en relevant akademisk uddannelse og har arbejdet med rekruttering og employer branding i en større virksomhed. Du har et stort netværk og et stærkt drive i forhold til at løfte opgaven. Derudover har du kompetencer inden for projektledelse, kan fortolke og analyse data og omsætte din viden til både en strategisk retning og konkrete tiltag i organisationen.

 

Det er afgørende, at du arbejder selvstændigt, målrettet, er udpræget udviklingsorienteret, men har forståelse for vigtigheden af en sikker drift. Du er nysgerrig og imødekommende og kan både opdyrke, fastholde og trække på et bredt netværk. Du er god til at interagere i samspil med andre og du kommunikerer kompetent i både skrift og tale.

 

Som en stærk kommunikator bygger du bro mellem det strategiske centrale niveau og det operationelle taktiske niveau og er initiativrig og handlekraftig. Sidst men ikke mindst trives du med at skifte kurs og kan hurtigt kaste dig over nye opgaver.

  

Det vil være en fordel, men ikke et krav hvis du har kendskab til

 

  • uddannelses- studie- og karriereområdet

  • arbejdet i en politisk styret organisation

 

 

Uddannelsescenteret er en del af Kriminalforsorgens Koncern HR. 

Uddannelsescentret varetager følgende fire hovedopgaver: Rekruttering af fængselsbetjente og værkmestre, inkl. central markedsførings- og rekrutteringsaktivitet, uddannelse af fængselsbetjente og værkmestre til kriminalforsorgens institutioner, uddannelse og efteruddannelse af anstaltsbetjente i Grønland og strategisk kompetenceudvikling, efteruddannelse og kursusadministration for kriminalforsorgens medarbejdere.

 

Uddannelsescenteret indgår således på mange både som et kulturbærende element i og for den samlede organisation. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. 

Stillingen er på 37 timer. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

 

Arbejdssted

Ansættelsesområdet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Koncern HR, Uddannelsescenteret i Birkerød. Uddannelsescenteret er beliggende Biskop Svanes Vej 69, 3460 Birkerød.

 

Der kan forekomme rejseaktivitet til hele landet.

 

Ansøgning

Ønsker du at søge stillingen så send ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale senest 30. januar 2018 via link. 

 

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

 

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til Uddannelseschef Anne Bunimowicz på mail: Anne.bunimowicz@kriminalforsorgen.dk eller Kompetenceudviklingschef Michael Vest på mail: Michael.Vest@Kriminalforsorgen.dk

Ansøg nu
Kontakt
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Strandgade 100
1401
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-01-2018
Udløber
30-01-2018
Kviknummer
LJA-54473939
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed