Gem annonce

Sagsbehandler til Team Kontanthjælp

Assens Kommune

Assens, Fyn

Indrykket
16-07-2020
Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610
Assens
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-07-2020
Udløber
16-08-2020
Kviknummer
LJA-80675354
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Konsulent og rådgivning

Brænder du for sagsbehandling på kontanthjælpsområdet? Har du flair for tal? Og vil du være en del af et team, hvor der er højt til loftet, plads til godt humør og fælles ansvar for opgaveløsningen? Så er det måske lige dig, vi søger!

 

Hos Team Kontanthjælp i Assens Kommune søger vi en sagsbehandler til kontanthjælpsområdet. Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. oktober 2020 eller tidligere.

 

Hvem er vi

I Borgerservice Back, som er en del af den samlede Borgerservice, er vi 16 sagsbehandlere. Heraf er seks i Team Kontanthjælp, hvor vi blandt andet har til opgave at:

  • behandle ansøgninger om hjælp til forsørgelse, herunder uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalidering, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse

  • give særlig støtte til boligudgifter

  • behandle ansøgninger om danskbonus, supplement til brøkpension og hjælp til boligudgifter under afsoning

  • håndtere administrationen af udbetalinger

  • håndtere 225- timersreglen

  • varetage opgaver vedr. kontanthjælpsloftet

  • sørge for løbende sagsbehandling, herunder indberetning af indtægter, behandling af adviser og partshøringer

  • behandle ansøgninger om enkeltydelser

  • håndtere personlige henvendelser og besvare teamtelefonen efter vagtordning.

 

Det vil ikke være alle opgaver, du kommer til at varetage, men dine arbejdsopgaver vil blive tilpasset efter dine kvalifikationer og teamets behov.

 

Hvem er du

Vi forventer, at du:

  • er uddannet kontorassistent med speciale i offentlig administration, socialrådgiver eller socialformidler

  • har erfaring med området dette vil være en fordel, men er ikke en betingelse

  • kan prioritere dine arbejdsopgaver

  • har evner og kompetencer inden for IT

  • er parat til at træde ind i et team, hvor der er fælles ansvar for løsning af opgaverne, og hvor man giver hinanden en hånd, når der er travlhed.

 

Vi tilbyder

Vi kan tilbyde dig:

  • en grundig oplæring

  • tæt faglig sparring

  • dygtige og engagerede kollegaer

  • godt humør og højt til loftet

  • en arbejdsplads, hvor de personalepolitiske værdier vægtes højt.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med Nem ID på www.borger.dk eller www.politi.dk.       

 

Den 1. august 2020 indføres røgfri arbejdstid i Assens Kommune.

 

Vil du vide mere

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Lene Juncker på tlf. 64 74 71 24 i uge 29 + 33 eller sagsbehandler Heidi Borg Eriksen på tlf. 64 74 71 18.

 

Vi forventer at holde samtaler i uge 35 og glæder os til at høre fra dig!

  

I Assens Kommune er vi knap 3000 ansatte. Vi er en organisation med hjerterum, albuerum og højt til loftet, som arbejder med og for mennesker. Vi arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads til gavn for vores borgere, brugere og ansatte. Vores vision 'Med vilje og hjerte' beskriver vores fælles fremtid, og hvordan vi sammen skaber udvikling og det gode liv.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610
Assens
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-07-2020
Udløber
16-08-2020
Kviknummer
LJA-80675354
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce