Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Senior Business Analyst til LIFI Operations - Reporting

Arbejdernes Landsbank

København, Storkøbenhavn

Indrykket
11-06-2019
Kontakt
Arbejdernes Landsbank
Vesterbrogade 5, 1. sal
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-06-2019
Udløber
16-06-2019
Kviknummer
LJA-74023222
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank

Har du lyst til at arbejde med finansielle produkter og brænder du for optimering af data, analyse, dokumentation, kontroller og værdikæder, så er det måske lige dig vi søger. I jobbet som Business Analyst har du mulighed for at være med til at præge fremtidens udvikling og optimering af markedsovervågning, kunde-, myndigheds- og ledelsesrapportering.

 

Det bliver dit job

Du får en unik mulighed for at være med i en nyetableret afdeling i banken, hvor vi samlet set kommer til at få ansvaret for at udvikle og optimere systemer og processer inden for kunde-og myndighedsrapportering samt behandling af tilhørende kontroller som til dagligt anvendes i Likviditets- og finansområdet (LIFI). Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være inden for følgende områder:

 

  • Analyse og overvågning af kontrolstandarder og kontrolresultater samt være med til at optimere og udvikle ledelsesrapportering

  • Identifikation og udvikling af nye kontroller samt sikre fyldestgørende dokumentation og forankring

  • Deltage i udviklingen af udvalgte projekter omkring myndighedsrapportering som fx MAR, CSDR, SFTR, MiFID II relaterede implementeringsopgaver, indberetning til skattemyndigheder (QI), optimering af porteføljerapportering (Portman)

  • Deltage i projekter på tværs af organisationen og i samspil med dataleverandører og andre interessenter

  • Deltage i udvikling og implementering af nuværende og fremadrettede reguleringer i det finansielle marked

  • Opdatering af dokumentation på fx kommende leverancer fra dataleverandør, samarbejdspartnere og interessenter      

 

 

Hvem er du?

 

  • Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk kandidatuddannelse og besidder flere års erfaring fra en beslægtet stilling.

  • Du har lyst til at omsætte dine forskellige kompetencer til at arbejde med analyse, overvågning og rapportering af komplekse problemstillinger i tæt samspil med de øvrige afdelinger i LIFI. Hvis du yderligere har erfaring med større tværgående regulatoriske projekter og samspil med IT-leverandører vil det være en fordel, men det er ikke en betingelse.

  • Du har en struktureret, analytisk og selvstændig tilgang til dine opgaver og du har lyst til at dykke ned i detaljen og formår effektivt at håndtere problemstillinger af forskellig karakter små som store.

  • Du er vant til at samarbejde med mange forskellige interessenter på tværs af organisationen og har gode samarbejdsevne og du brænder for at være med til at skabe nye standarder for et samlet kontrolunivers i LIFI Operations Reporting.

  • Du motiveres af og er vant til at have mange bolde i luften og som person er du nysgerrig og positivt indstillet overfor mange forskellige opgaver.

 

 

Hvem er vi?

Likviditets- og finansområdet er et dynamisk og strategisk vigtigt forretningsområde med 55 medarbejdere. Du vil få din daglige gang i LIFI Operations - Reporting, som er en afdeling under den samlede paraply af LIFI Operations, hvor vi er ca. 30 medarbejdere.

 

Vi holder til i lækre nye lokaler i bankens hovedkontor, Panoptikonbygningen, Vesterbrogade 5, på 1. sal kun 2 min. gang fra Hovedbanegården.

 

I Reporting teamet tilbyder vi dig en mulighed for, at blive en del af en dynamisk og faglig stærk afdeling med 7, snart 9 dygtige og engagerede kolleger og vi lægger vægt på dynamik, kvalitet, ansvarlighed samtidig med, at vi har en uformel omgangstone og en god stemning.

 

Det bliver du en del af?

I Arbejdernes Landsbank bliver du del af en kultur, hvor stærke værdier som ansvarlighed, nærvær og enkelthed er i fokus. Derudover kan du se frem til at blive del af:

 

  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden og medarbejdertilfredsheden er blandt de højeste i sektoren

  • En bank som 10 år i træk er kåret til danskernes foretrukne bank

  • En flad organisationsstruktur med hurtige beslutningsprocesser

  • En vækstorienteret organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt

 

 

Du får desuden en lang række medarbejdergoder, som bl.a. omfatter sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg og en bonusordning.

 

Vil du vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen som Senior Business Analyst eller Arbejdernes Landsbank, er du velkommen til at ringe til chef for LIFI Operations - Reporting, Jane Boye Holm på tlf. 21 35 27 02 eller e-mail: jbh@al-bank.dk.  

 

Vi glæder os til at høre fra dig - ansøgningsfristen er den 16. juni.

 

Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er en bank i sund udvikling. Vi bygger på et unikt socialt fællesskab, høj etik og stærk faglighed i hele organisationen. Vi er en bank, hvor det er let at få medindflydelse, og hvor et sundt og udviklende arbejdsmiljø går hånd i hånd med ambitionen om at drive en af landets bedste banker til gavn for kunderne, bankens forretning og medarbejderne.

 

Vi har en solid økonomi og er blandt Danmarks 7 største pengeinstitutter med ca. 300.000 kunder. Banken er repræsenteret med 71 filialer over hele landet og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Kundegrundlaget er privatkunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder, foreninger og faglige organisationer.

Ansøg nu
Job i virksomheden
Kontakt
Arbejdernes Landsbank
Vesterbrogade 5, 1. sal
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-06-2019
Udløber
16-06-2019
Kviknummer
LJA-74023222
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank
Beliggenhed