Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Senior digital designer med stærke UX-kompetencer til Digital Innovation i Nykredit, København

Nykredit

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-03-2018
Kontakt
Nykredit
Kalvebod Brygge 1-3
1780
København V
Danmark
Tlf
70 10 90 00
Praktisk information
Oprettet
13-03-2018
Udløber
02-04-2018
Kviknummer
LJA-57634141
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank, IT og web

Brænder du for innovation og sublime brugeroplevelser? Og vil du være med til at sætte dit præg på Nykredits digitale transformation? I vores nye team Digital Innovation driver vi Nykredits kundevendte digitale innovation inden for digital relationship banking, digitale bolig- og realkreditløsninger og digitale formue- og investeringsløsninger.

  

Vi tager udgangspunkt i servicedesign og teknologi

Digital Innovation er en unik enhed i Nykredit. Vi bruger Lean og Design Thinking til hurtigt at levere digitale løsninger og teste MVPer af i BETA-format.

    

Vi er fem dedikerede specialister i Digital Innovation, der er en del af afdelingen Digital & Marketing, og vi arbejder i alle projekter tæt sammen med forretningen og IT. Som Digital designer vil du være et centralt medlem i en lille enhed, hvor alle tager ansvar for de opgaver, der skal løses.

 

De løsninger, vi skaber, skal sikre en god serviceoplevelse for vores kunder og samtidig sikre effektive underliggende processer. Din overordnede rolle vil være at sikre gode designløsninger, som tager udgangspunkt i Nykredits designsystem, optimal UX baseret på best practice og kunderesearch i tæt samarbejde med resten af teamet.

 

Dit ansvar og primære opgaver vil bestå af at:

 

  • udarbejde digitalt design, wireframes og klikbare prototyper med udgangspunkt i vores CVI

  • bruge vores designsystem og tænke nye designelementer ind

  • tænke i interaktioner og devices i forbindelse med dokumentation af interviews og kunderejser i samarbejde med en servicedesigner

  • opdatere og forbedre designprocesser i tæt samarbejde med dine kolleger

  • tage ansvar for det digitale design i et agilt udviklings-setup.

 

 

Kreativ, samspiller og god forretningsforståelse

Vi forventer, at du minimum har 3 års erfaring med digital design, UX og interaktionsdesign. Du har et bredt kendskab til forskellige interaktions- og udtryksformer og er vant til at arbejde på forskellige platforme og tænker i responsive løsninger. Du omsætter brugerbehov til digitalt design og går altid analytisk til opgaverne med fokus på at skabe den bedste kundeoplevelse. Vi forventer, at du bidrager aktivt i idégenereringen med kreative løsninger på komplekse udfordringer, og er vant til at arbejde tæt med dine kolleger. Vores designsystem er udviklet i Sketch og Illustrator. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i iværksættermiljøet.

 

Din nye arbejdsplads

Nykredit er ved at undergå en større digital transformation, som du kommer helt tæt på. Vi er ca. 35 medarbejdere, der i tæt samarbejde med koncernens forretningsområder og IT har ansvaret for at planlægge og drive udviklingen af den kundevendte digitale udvikling samt de marketingaktiviteter, der skal understøtte forretningsplanerne. Vi er tæt på forretningen og yderst kundeorienterede samtidig med, at vi har fokus på nye trends, tendenser og innovation.

   

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Stine Kalmer Jørgensen, 44 55 12 67 eller senior rekrutteringspartner Christian L. Henningsen, 44 55 18 43.

 

Ansøgningsfrist: 2. april 2018

 

                          

OM NYKREDIT

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.


Ansøg nu
Kontakt
Nykredit
Kalvebod Brygge 1-3
1780
København V
Danmark
Tlf
70 10 90 00
Praktisk information
Oprettet
13-03-2018
Udløber
02-04-2018
Kviknummer
LJA-57634141
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank, IT og web
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan