Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialpædagog

Rendbjerghjemmet

Sønderborg, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
09-10-2018
Kontakt
Rendbjerghjemmet
Rendbjergvej 9
6320
Egernsund
Praktisk information
Oprettet
09-10-2018
Udløber
24-10-2018
Kviknummer
LJA-66428501
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Socialrådgivning

Aflastningshjemmet Rendbjerg søger socialpædagoger til vores aflastnings gruppe for autister, 30 timer ugentlig pr. 01.12.2018.  
 
Rendbjerghjemmet har driftsaftale med Sønderborg kommune, og modtager udviklingshæmmede børn og voksne fra hele det Sønderjyske område. 
Vi modtager ca. 100 børn og voksne i aflastning i kortere og/eller længere perioder i løbet af året, fortrinsvis i weekend og ferie perioder. I A-Huset modtages ca. halvdelen. 
Rendbjerghjemmet er en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor medarbejderne får gode muligheder for personlig og faglig udvikling, i samarbejde med beboere og kollegaer. 

 
Vi søger i A-huset (autisme afdelingen) 2 engagerede pædagoger på 30 timer, der ønsker at bruge deres kompetencer i arbejdet med mennesker med fysisk og psykiske handicap. Du vil indgå i teamarbejdet omkring borgerne og det heraf tværfaglige samarbejde med social- og sundhedsassistenter, sygeplejesker samt omsorgsmedhjælpere. Du skal være indstillet på skiftende arbejdstider, herunder både morgen-, aften- og nattevagter, arbejde hver anden weekend samt søn- og helligdage. Arbejdstiderne ligger i hverdage primært fra om eftermiddagen, da vores brugere er i STU, skole eller fritidsordning i dagtimerne. 
 
Vi lægger vægt på at skabe et godt aflastningsmiljø for brugerne, hvor vi tager hensyn til deres individuelle behov. Brugerne i denne udviklingsgruppe er kendetegnede ved et stort behov for struktur i deres dagligdag for herigennem at kunne mestre eget liv. Du vil have kontakt og indgå i samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere. Vi holder personalemøder, hvor vi drøfter den pædagogiske tilgang til brugernes mål og struktur.
 
Vi henter den pædagogiske forankring i en systemisk forståelse. Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogik i form af KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkende Pædagogik) samt forskellige fysiske og virtuelle struktursystemer for herigennem, at hjælpe og guide brugerne igennem deres hverdag. Derfor er det vigtigt, at du er villig til at sætte din faglige forståelse i spil, for at vi sammen kan skabe et fagligt udviklende miljø til gavn for den enkelte bruger.  
Det er vigtigt at du er i stand til, at navigere i en hverdag med mange børn, unge og voksne, samt kan skabe og holde overblik i en til tider hektisk hverdag.  
 
Det er vigtigt, at du 
 
   • har uddannelse som pædagog 
   • har overblik og kan tage ansvar 
   • kan arbejde målrettet og struktureret samt være loyal overfor de pædagogiske aftaler. 
   • forstår at omsætte og formidle faglig teoretisk viden til konkrete pædagogiske tiltag 
   • er åben ift. de dilemmaer, der opstår, og er klar til at give og modtage faglig feedback til/fra kollegaerne samt ledelsen. 
   • vægter den etiske tilgang i arbejdet med mennesker højt 
   • kan arbejde med IT som understøttende redskab i dokumentation af den pædagogiske tilgang, samt til at underbygge diverse struktursystemer. 
   • har kørekort. 
 
Det er en fordel, hvis du har kendskab til arbejdet med udviklingshæmmede. 
 
Vi tilbyder engagerede kollegaer, der: 
 
   • lever op til ovenstående 
   • værdsætter og arbejder for et godt samarbejde 
   • har fokus på fagligheden som omdrejningspunkt for udvikling 
   • er åbne for nye tiltag og ideer. 
 
Derudover tilbyder vi et godt job, hvor du får mulighed for at udvikle dig i opgaveløsningen. 
 
Du er velkommen til at kontakte os eller besøge Rendbjerghjemmet, og få en snak om arbejdet, forventninger og muligheder hos os, inden evt. ansøgning. Kontakt gerne Mona Christiansen på tlf. 8872 7447 for en aftale.
 
Ansøgningen bedes sendt digitalt fra denne side.

 
Vi forventer at holde samtaler mandag - tirsdag i uge 44 
Vi giver løn efter gældende overenskomst og kvalifikation. 
Ansøgningsfristen er den 24. oktober 2018. 
 
 
 

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=2317ad06)

Ansøg nu
Kontakt
Rendbjerghjemmet
Rendbjergvej 9
6320
Egernsund
Praktisk information
Oprettet
09-10-2018
Udløber
24-10-2018
Kviknummer
LJA-66428501
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Socialrådgivning
Beliggenhed