Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialpædagog til Bakkehuset

Bakkehuset

Silkeborg, Midtjylland

Indrykket
12-07-2017
Kontakt
Bakkehuset
Søvej 1
8600
Silkeborg
Praktisk information
Oprettet
12-07-2017
Udløber
01-08-2017
Kviknummer
LJA-47653678
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Socialrådgivning

Socialpædagog:  
En af vores dygtige socialpædagoger har efter otte år valgt nye udfordringer. Derfor søger vi en socialpædagog til 30 timers stilling fra 1. september 2017 eller snarest muligt herefter.  
Arbejdstiderne vil være skiftende mellem morgenarbejde og aftenarbejde samt hver anden weekend.  
 
Stillingen kan også ansøges af social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter, idet personalegruppen hos os er tværfagligt sammensat. Der arbejdes i teams omkring borgeren, og der er forventninger til hver enkelt medarbejders engagement, faglighed og fleksibilitet.  
 
Bakkehuset er et socialt botilbud til 16 voksne borgere med varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i alderen 18 - 65 år med et særligt og stort støttebehov. Samtlige borgere er kendetegnet ved et markant behov for individuel støtte, og flere borgere gør brug af personlige hjælpemidler dagligt. Borgerne har brug for omfattende hjælp til alle daglige funktioner, til personlig pleje, omsorg, udvikling og behandling.  
 
Borgere bor i egen handicapvenlig lejlighed med dertilhørende lille have. Derudover er der gode fælles boligarealer, og en dejlig varieret have med stor terrasse til hverdagens sociale fællesskaber, til pædagogiske aktiviteter og sansestimuli både inde og ude. Vi har et aktivitetshus, der er indrettet som et mini Snozelhus med gode muligheder for forskellige aktivitetstilbud, sansestimuli, fysioterapi mv.  
 
Der arbejdes i tværfaglige teams omkring borgeren. Teamet tilrettelægger og har ansvaret for arbejdet inden for den givne ramme. Vores fælles opgave er, i samarbejde med den enkelte borger, at tilbyde en handle- og helhedsorienteret indsats. Vi lægger vægt på relationer i et anerkendende og respektfuld samvær.  
 
Du skal vælge os, fordi:  

  • du lægger vægt på tværfaglighed, dialog og samarbejde på alle niveauer  
  • din faglighed og dit engagement handler om at gøre en daglig forskel  
  • du har et stort ønske, om at være aktiv omkring den daglige indsats og udvikling for alle borgere  
  • du trives med en spændende arbejdsplads med dygtige og engagerede kollegaer  
  • du har altid fokus på den gode indsats og alles trivsel herom  
Du skal vælge os, fordi vi:  
  • tilbyder KRAP uddannelse til alle  
  • er pædagogisk funderet i et neuropædagogisk grundlag  
  • er en engageret personalegruppe med plads til humor og godt humør  
  • er en del af en sundhedsordning for alle medarbejdere i Silkeborg kommune  
  • er en organisation med fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø  
  • og MEGET mere  
Vi vælger dig, hvis du:  
  • har lyst til at arbejde med voksne med varigt nedsat funktionsevne samt autisme spektrum forstyrrelser  
  • har et positivt livssyn og vægter din faglighed højt  
  • kan bruge alternative kommunikationsformer; såsom TTT, billedkommunikation mv., til at bidrage til aktiv kommunikation i borgerens hverdag  
  • vil sikre den daglige dokumentation, jf. metoderne i faglig indsats – DSK og kan arbejde neuropædagogisk  
  • kan formidle din faglige indsigt og viden samt give oplæg til relevante samarbejdspartnere  
  • kan samarbejde med borger, værger og nærmeste pårørende  
  • kan arbejde teamorganiseret  
  • har kørekort  
  • kan bruge din faglighed i teamsamarbejdet, og dermed være med til aktiv udvikling af det gode botilbud til trivsel for hver enkelt borger  
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.  
 
Yderligere information:  
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bente Balling på tlf. 30 66 03 31.  
 
Har du lyst og mod til at være med i en altid aktiv og udviklende hverdag, så hører vi gerne fra dig.  
 
Ansøgningsfrist tirsdag 1. august 2017. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 3. august fra kl. 09.00 – 15.00.  
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.  
Klik på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.  
 
Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning i et almindeligt brev til Silkeborg Kommune, Organisation og Personale, Søvej 1, 8600 Silkeborg. Husk at anføre job nr. 144071.  
 
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.  
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=602685aa)

Ansøg nu
Lignende job

Viborg Kommune - Familiecenter Dagbehandling

Aurehøj Gymnasium
Kontakt
Bakkehuset
Søvej 1
8600
Silkeborg
Praktisk information
Oprettet
12-07-2017
Udløber
01-08-2017
Kviknummer
LJA-47653678
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Socialrådgivning
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan