Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialpædagoger til Udviklingscenter Vest - Bofællesskabet Fyrparken

Esbjerg kommune

Esbjerg, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
01-11-2019
Kontakt
Esbjerg kommune
Fyrparken 35
6710
Esbjerg V
Praktisk information
Oprettet
01-11-2019
Udløber
18-11-2019
Kviknummer
LJA-77006121
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Socialrådgivning

På grund af øget borgertilgang søger Udviklingscenter Vest – afdeling Bofællesskabet Fyrparken, 4 socialpædagoger 32-37 timer pr. uge.
 
Stillingerne er med ansættelse pr. 1. januar 2020.
 
Fyrparken er et kommunalt botilbud beliggende i Sædding og hører under Servicelovens § 85. Der bor 18 voksne borgere i alderen 30-70 år. Endvidere varetager vi støtte til 25 borgere der bor eksternt i egen bolig.
 
Det er kendetegnende for borgerne, at de har varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Endvidere har en del af borgerne psykiatriske udfordringer. Borgergruppen favner bredt, så der er stor forskel på behovet for støtte. Der er borgere, der har verbalt sprog og borgere, der anvender alternative kommunikationsformer. Der er borgere, der er forholdsvis selvhjulpne, og så er der borgere, der har brug for en del støtte til almindelig daglig livsførelse. Fælles for alle er, at de har brug for støtte til at indgå i meningsfulde fællesskaber.
 
Arbejdstiden ligger primært mellem kl. 06.30-23.00 alle ugens dage. I arbejdsplanlægningen vil også indgå nattevagter/rådighedsvagter. Pt. er der weekendarbejde hver 3. uge.
 
Udviklingscenter Vest
 
Udviklingscenter Vest er et bo-, støtte- og aktivitetstilbud under Esbjerg Kommune. Vi arbejder ud fra Lov om Social Service og yder støtte og hjælp til 701 borgere med varig psykisk og fysisk funktionsnedsættelse.
 
En del af borgerne bor i et af Udviklingscenter Vest 22 døgntilbud (SEL §§ 107/108 og ABL § 105 stk. 2), mens andre bor i egne lejligheder rundt i Esbjerg, Ribe og Bramming by (SEL § 85).
 
Der er 522 årsværk repræsenteret ved dygtige kolleger, som vægter faglighed, tværfaglighed og samarbejde meget højt. Det kommer til udtryk i, at vi gør brug af de mange forskellige kompetencer, vi har i vort center. Det gør vi bl.a. gennem vidensdeling, dialog og fleksibilitet.
 
Vi har et stærkt fokus på vores kerneopgave, som er at skabe udvikling og læring for den enkelte borger – borgerinddragelse er derfor et helt centralt omdrejningspunkt i vores faglige som tværfaglige samarbejde.



Udvikling og læring skaber vi ved at gøre brug af forskellige metoder, i tæt samarbejde med hinanden, pårørende, myndighed og øvrige interessenter. Yderligere læring og kvalificering af indsatsen for den enkelte borger skaber vi desuden ved efteruddannelse og supervision.
 
Udviklingscenter Vests pædagogiske praksis tager udgangspunkt i KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, neuropædagogik og på botilbud med autismespektrum forstyrrelser, satses der på autismepilotuddannelsen.
 
 
Vi forventer, at:

  • Du er uddannet pædagog
  • Du er fysisk og psykisk robust og kan klare skiftende arbejdstider
  • Du kan arbejde med de nære relationer og har den personlige ro i tilgangen til det enkelte menneske. Du kan holde til at være i ”stue med dig selv”
  • Du kan koble teori og praksis
  • Du vægter pårørendesamarbejde højt
  • Du kan opstille og arbejde efter mål jfr. borgernes indsatsplaner
  • Du er god til at samarbejde og er bevidst om den professionelle rolle
  • Du reflekterer og dokumenterer skriftligt i Sensum Bosted
  • Du kan skelne mellem kerne – gerne opgaven
  • Du har kørekort
 
Du kan forvente:
  • En spændende og afvekslende dagligdag, hvor du både har opgaver i bofællesskabet og ved eksterne borgere, som bor i egen bolig uden for bofællesskabet
  • En homogen og livsglad borgergruppe
  • Et spændende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme kollegaer
  • Stort fokus på det fysiske arbejdsmiljø og grundig introduktion til opgaverne
  • Kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige overfor hinanden
  • Tværfaglighed – vi samarbejder både eksternt og internt med forskellige faggrupper, så som pædagoger, SSAer, ergoterapeut, sygeplejerske, sagsbehandler, praktiserende læge, oligofreniteam
  • En afdeling med høj faglighed og med fokus på at udvikle personalegruppens kompetencer
  • En dejlig flok kollegaer, der trives i hinandens selskab, hvor vi har fokus på den gode stemning, humor og et godt psykisk arbejdsmiljø
 
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at henvende dig til afdelingsleder Niels Ole Beck tlf. 76 16 37 26. (Mellem 8 og 16 på hverdage).
 
Du har også mulighed for at læse mere på vores hjemmeside www.udviklingscentervest.esbjergkommune.dk
 
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
 
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres. 
 
Ansøgningsfrist:
18. november 2019
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.
 
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

 

Ansøg nu
Kontakt
Esbjerg kommune
Fyrparken 35
6710
Esbjerg V
Praktisk information
Oprettet
01-11-2019
Udløber
18-11-2019
Kviknummer
LJA-77006121
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Socialrådgivning
Beliggenhed