Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Socialrådgiver/psykolog til Studenterrådgivningen

Studenterrådgivningen i Odense

Odense, Fyn

Indrykket
15-05-2018
Kontakt
Studenterrådgivningen i Odense
Ansgargade 21
5000
Odense C
Praktisk information
Oprettet
15-05-2018
Udløber
14-06-2018
Kviknummer
LJA-61009978
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning, Socialrådgivning

Studenterrådgivningen udvider rådgivningsområdet og søger hertil en medarbejder til Odenseafdelingen. Både socialrådgivere og psykologer kan søge stillingen, som er på fuld tid og med forventet tiltrædelse senest 15.8.2018. 

Afdelingen er beliggende Ansgargade 21, 5000 Odense C, med en satellit i Kolding samt en i Esbjerg. Teamet udgør p.t. 7 medarbejdere, heraf 1 socialrådgiver, 3 psykologer, 2 sekretærer samt en afdelingsleder. 

Den ledige stilling er placeret under den almene rådgivning, som tilbyder social og psykologisk rådgivning og behandling til studerende ved de videregående uddannelser. Stillingen indebærer endvidere konsulentopgaver- målrettet ledere og undervisere på uddannelsesinstitutionerne samt formidlings- og undervisningsaktiviteter målrettet både de studerende og uddannelsesinstitutionerne. 

Arbejdsområder 

Dine opgaver fordeler sig mellem behandlingsarbejde målrettet de hjælpsøgende studerende og konsulent- og rådgivningsydelser målrettet vores samarbejdspartnere på uddannelsesinstitutionerne. Behandlingsarbejdet indebærer, at du kommer til, i samarbejde med teamet, at varetage visitation, rådgivnings- og behandlingsarbejde, individuelt og i gruppe, samt at deltage i udviklingen af rådgivningens arbejdsmetoder.

Konsulentopgaven indeholder rådgivning af uddannelsesinstitutioner om, hvordan de via forebyggende indsatser kan højne studietrivslen, samt tilbud om køb af workshopforløb, som Studenterrådgivningen tilbyder de studerende på de pågældende institutioner. Også denne del af arbejdet er placeret i teamet og indeholder metodeudviklingsopgaver. 

Studenterrådgivningen har implementeret Feedback Informed Treatment metode (FIT), og det vil derfor være en klar fordel at have kendskab til og erfaring med denne. 

 Vores ideelle kandidat trives lige godt i rollen som behandler og konsulent og kan dokumentere solid erfaring med nedenstående elementer i stillingsprofilen: 

  • Rådgivning og behandling af både unge og voksne gerne studerende ved videregående uddannelser - herunder med vurdering af psykologisk problematik/graden af psykopatologi og evaluering og udvikling af klinisk praksis
  • Korttidsbehandling, individuel- (1-5 sessioner) og gruppeterapeutisk
  • Konsulentfunktioner herunder procesfacilitering og opbygning af relationer til samarbejdspartnere med henblik på videnssalg
  • Undervisningsfunktioner som oplægsholder, proceskonsulent, workshopleder e.l.

 

Herudover tager vi dit faglige engagement og initiativrigdom for givet, ligesom vi forudsætter, at du kan arbejde tværfagligt og er en erfaren IT-bruger. 

Vi tilbyder 

  • En stilling med gode faglige udviklingsmuligheder
  • En varieret hverdag med et bredt spektrum af opgaver
  • En ressourcestærk målgruppe
  • Ekstern supervision
  • En kreativ og udviklingsorienteret arbejdsplads
  • Engagerede kolleger
  • Efteruddannelsesmuligheder inden for rammerne af Studenterrådgivningens strategiske målsætninger

 

Søg stillingen 

Søg stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem senest 14.06.2018 kl. 12.00. 

 Samtaler forventes afholdt 19.06.2018, Ansgargade 21, 5000 Odense C. 

Vil du vide mere 

Du er velkommen til at kontakte Jan Hein Dybkjær, afdelingsleder eller Maria Dimitrov, psykolog på telefon 70 26 75 00.

Studenterrådgivningen ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen. 

Studenterrådgivningen er en institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, og ansættelse sker i henhold til de statsligt aftalte fællesoverenskomster og organisationsaftaler. Studenterrådgivningen er ikke lønførende. 

 Om os 

Studenterrådgivningen er en institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Vores hovedopgave er at yde psykologisk og socialfaglig rådgivning og behandling til studerende på videregående uddannelser. Studenterrådgivningens formål er at bidrage til, at de studerende med studiemæssige, personlige eller sociale udfordringer gennemfører deres studier. Læs mere om os på www.srg.dk.

 

Ansøg nu
Kontakt
Studenterrådgivningen i Odense
Ansgargade 21
5000
Odense C
Praktisk information
Oprettet
15-05-2018
Udløber
14-06-2018
Kviknummer
LJA-61009978
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning, Socialrådgivning
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan