Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialpsykolog som klinikchef til Aarhus-afdelingen af Danmarks største psykiatriske privathospital

Hejmdal Privathospital

Aarhus, Østjylland

Indrykket
12-02-2020
Kontakt
Hejmdal Privathospital
Park Allé 5, st.tv.
8000
Aarhus C
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-02-2020
Udløber
04-03-2020
Kviknummer
LJA-79322375
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Konsulent og rådgivning, Ledelse

Er du specialpsykolog med store ambitioner, faglige kompetencer og samarbejdsevner?

 

Hejmdal Privathospital søger pr. 1.5. en specialpsykolog til stillingen som klinikchef til Hejmdal Aarhus. Afdelingen er relativt ny men veletableret og befinder sig i skønne omgivelser i det centrale Aarhus.

 

Du vil, som klinikchef, indgå i det kliniske arbejde med psykiatrisk udredning og behandling, psykoterapi og øvrige psykologfaglige opgaver. Du vil således i høj grad have det kliniske arbejde direkte i hænderne i samarbejde med dine kollegaer, og vi forventer at du besidder solid faglig kvalitet og kompetence.

 

Vi ønsker også, at du, som klinikchef, kan løfte blikket fra patienterne og være leder for medarbejdere med forskellig faglig baggrund, have organisatorisk og forretningsmæssig forståelse og at du synes det er sjovt at udvikle Hejmdals afdeling i Aarhus i samarbejde med resten af Hejmdals ledelse.

 

Dine nærmeste kollegaer er en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, udredende og behandlende psykologer, studentermedhjælpere og en administrativ medarbejder samt psykolog- og sygeplejerskekonsulenter. Det er en klinik under opbygning og vi forventer derfor en større medarbejderstab med tiden, herunder søger vi aktuelt efter en voksenpsykiatrisk speciallæge.

 

Du får ansvar for den daglige drift af klinikken i Aarhus, men indgår i et solidt ledelsesteam fra de øvrige afdelinger og har støttefunktioner i form af administrative medarbejdere, i et sekretariat, der lige nu, fysisk befinder sig på Frederiksberg. 

 

Det vigtigste for os, er at finde en klinikchef, der har lyst til at tage ansvaret for en del af en virksomhed i forretningsmæssig, faglig og organisatorisk bevægelse og udvikling. Vi justerer, effektiviserer og forbedrer løbende vores tilbud og lægger skinnerne, mens toget kører og vi tænker hele tiden i at bane vejen for nye muligheder og bedre måder at løse opgaverne på.

 

Det betyder også, at der ofte ikke er langt fra idé og ord til handling hvilket stiller krav om fleksibel og kreativ problemløsning, overblik og evnen til at holde fanen og humøret højt også i situationer, hvor vi løber ekstra stærkt for at lykkes med opgaverne.

 

For at trives i stillingen er det vigtigt at du:

 

  • Er autoriseret, specialistuddannet og har solid erfaring indenfor psykiatri / børne- og ungdomspsykiatri, i forhold til udredning og behandling

  • Har lyst til at udvikle og søsætte nye organisatoriske og kliniske tiltag af høj kvalitet i samarbejde med medarbejdere og ledelse, men også kan varetage opgaver på egen hånd.

  • Selv er i stand til at trække af på beslutninger og indtager dit ledelsesmæssige handlerum.

  • Har en energisk, proaktiv og selvkørende tilgang til at problemløsning.

  • Drømmer om at drive en afdeling, med ansvar for at sikre at afdelingen er veldrevet, og har et højt fagligt niveau - og samtidig bidrage til udviklingen i en større organisation med rigtig mange samarbejdsflader på tværs af hele landet.

 

Vores privathospital er en helhedsorienteret og kvalitetsbevidst virksomhed, hvor såvel offentligt henviste, som privatbetalende kunder udredes og behandles ligesom vi tilbyder en række andre ydelser, eksempelvis speciallægeerklæringer, psykologiske undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser, arbejdsmarkedsvurderinger, kurser og supervision.

 

Vi modtager patienter fra Regionerne, via kommuner og forsikringsselskaber, samt via selvbetaling. Vi har kundeservice på dagsordenen og møder vores patienter og deres familier med respekt og omsorg og med faglig kvalitet i højsædet.

 

Vi udreder og behandler både børn og voksne med autisme, ADHD, OCD, angst, depression og lettere psykotiske lidelser. Vores voksen-team behandler ligeledes personer med personlighedsforstyrrelser og PTSD.

 

Du vil komme til at samarbejde med speciallæger i både børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri, specialuddannede psykologer, sygeplejersker, pædagoger, lærer, diætist og administrativt personale.

 

Praktiske oplysninger

 

  • Arbejdstid: fuldtid / 37 timer

  • Arbejdssted: Park Allé 5, st.tv., 8000 Aarhus C (og eventuelt efter aftale på Ågade 15, st., 9000 Aalborg).

  • Ansættelsesdato: pr. 1.5.2020

  • Ansøgningsfrist: 4. marts 2020

 

Ansøgning

Ansøg via QuickApply på Jobindex.

Vi vurderer og indkalder løbende til samtale.

 

Vi lægger vægt på, at du i din ansøgning tydeligt beskriver, hvad der motiverer dig i jobbet, og hvilke af dine kompetencer som matcher jobbet.

 

Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i opslaget eller på vores hjemmeside, www.hejmdal.dk, er du velkommen til at kontakte Direktør Rikke Engelbrecht på rie@hejmdal.dk.

Ansøg nu
Kontakt
Hejmdal Privathospital
Park Allé 5, st.tv.
8000
Aarhus C
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-02-2020
Udløber
04-03-2020
Kviknummer
LJA-79322375
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Behandling og sundhed, Konsulent og rådgivning, Ledelse
Beliggenhed