Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sprogmedarbejder med stærke engelskkundskaber 920087

Aarhus Universitet

Aarhus, Østjylland

Indrykket
14-07-2017
Kontakt
Aarhus Universitet
Ndr. Ringgade 1
8000
Aarhus C
Danmark
Tlf
8715 0000
Praktisk information
Oprettet
14-07-2017
Udløber
14-08-2017
Kviknummer
LJA-47701155
Jobtype
Fuldtid
Kontrakt/Projekt
Arbejdsområde
Administration

Vi søger en sprogmedarbejder, som kan bidrage til at sikre, at Faculty of Arts, Aarhus Universitet, kommunikerer med omverden på et sikkert, præcist og korrekt engelsk, som afspejler kvaliteten af fakultetets uddannelser og forskning.

Der er tale om en 2-årig tidsbegrænset stilling ved Administrationscenter Arts, som udfører administrations- og serviceopgaver for hele fakultetet. Administrationscenteret har ca. 200 medarbejdere

Opgaver

  • Sproglig revision af akademiske tekster på engelsk for fakultetets forskere
  • Projektstyring af sproglige revisionsopgaver, som sendes ud af huset, herunder planlægning, kvalitetssikring af leverandører og fakturering
  • Oversættelse mellem dansk og engelsk af faglige og administrative tekster for hele fakultetet og administrationscenteret. Eksempler kan være hjemmesider, studieordninger, stillingsopslag, nyhedsartikler og strategipapirer
  • Deltagelse i tværgående sproglige og terminologiske projekter og opgaver i samarbejde med universitetets øvrige sprogmedarbejdere

Ønskede kompetencer

  • Fremragende sprogkundskaber i både dansk og engelsk, gerne indfødt engelsktalende eller tilsvarende. Ophold eller arbejde i England/USA ville være en fordel
  • Du skriver et levende, nuanceret og præcist engelsk i alle former for tekster
  • Cand.mag. eller cand.ling.merc. i engelsk eller anden relevant videregående uddannelse
  • Solid erfaring med akademisk og/eller administrativ oversættelse fra dansk til engelsk, samt i mindre grad fra engelsk til dansk
  • Solid erfaring med akademisk korrekturlæsning kendskab til den akademiske forlagsbranche ville være en fordel
  • Erfaring med eller interesse i at arbejde med oversættelseshukommelser, termbaser, sproglige kvalitetssikringsprocesser og udvikling af sproglige ressourcer til fakultetets øvrige medarbejdere
  • En perfektionistisk tilgang til sprog og oversættelse kombineret med evnen til at håndtere kortere deadlines og spidsbelastningsperioder
  • Fleksibilitet, selvstændighed og gode samarbejdsevner

Vi tilbyder

Du bliver en del af en organisation med engagerede og hjælpsomme kollegaer. Du får en stor berøringsflade på tværs af fakultetet med base i en velfungerende kommunikationsafdeling med højt til loftet og en uformel omgangstone.

Du får et tæt samarbejde med kolleger, som brænder for sprog og internationalisering, og du får selvstændigt ansvar for egne opgaver og arbejdstilrettelæggelse og mulighed for at sætte dit præg på et område i rivende udvikling. Arbejdsstedet er Aarhus C, og du får reference til kommunikationschef Signe Hvid Maribo.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte sprogkonsulent Nicholas Wrigley på mail nw@au.dk eller tlf. 40 87 80 37.

Ansøgningsfrist mandag den 14. august 2017. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.  Løn og ansættelsesvilkår I henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation, eller relevant overenskomst. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

14.08.2017

Faculty of Arts

Arts er et af fire hovedområder på Aarhus Universitet. Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 500 videnskabelige medarbejdere, 260 ph.d.-studerende, 10.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på www.arts.au.dk   

Aarhus Universitet er et moderne, fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 42.500 studerende og 11.500 medarbejdere og har et årligt budget på 6,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.

Ansøg nu
Lignende job

Viborg Kommune - Familiecenter Dagbehandling

Aurehøj Gymnasium
Kontakt
Aarhus Universitet
Ndr. Ringgade 1
8000
Aarhus C
Danmark
Tlf
8715 0000
Praktisk information
Oprettet
14-07-2017
Udløber
14-08-2017
Kviknummer
LJA-47701155
Jobtype
Fuldtid
Kontrakt/Projekt
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan