Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Stærk økonomiprofil til budgetopgaver og controlling ved Danmarks Domstole

Domstolsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-05-2020
Kontakt
Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1
1264
København K
Tlf
21639658
Praktisk information
Oprettet
15-05-2020
Udløber
31-05-2020
Kviknummer
LJA-80279151
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Økonomi og regnskab

Vil du arbejde i en organisation, der værdsætter høj faglig kvalitet og tilbyder masser af ansvar?

Domstolsstyrelsen søger en fagligt stærk ACer med samfundsvidenskabelig baggrund til spændende og udfordrende opgaver.

Styrelsen er en del af Danmarks Domstole og har til opgave at udvikle og administrere domstolene. Vi er således med til at arbejde for ret og retfærdighed.

Vi er som arbejdsplads kendetegnet ved høj faglig kvalitet, professionalisme og arbejdsglæde. Desuden tilbyder vi:

  • En interessant og afvekslende hverdag i en stor organisation, hvor du løbende vil blive udfordret på nye opgaver
  • Sparring med og oplæring fra dygtige kolleger og chefer
  • En uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, der er kendetegnet ved engagement og samarbejde
Du sikrer solid økonomistyring og effektiv ressourceanvendelse

Du kommer til at arbejde i styrelsens Center for Ressourcestyring, hvor vi er 29 medarbejdere, der alle brænder for at levere et godt resultat og dele vores viden med andre.

Du vil navnlig komme til at arbejde med udmelding og opfølgning på budgetter, økonominotater til bl.a. Domstolsstyrelsens bestyrelse, retternes selvforvaltningsordning for lønsum (samlet lønsum på ca. 1,2 mia. kr.), budget- og regnskabsanalyser, finanslovsarbejde, besvarelse af folketingsspørgsmål og høringer, vedligeholdelse af domstolenes registreringsramme samt udvikling af vores økonomistyring og rapportering.

Udover ovennævnte opgaver varetager vi i centeret bl.a. opgaver vedrørende mål- og resultatstyring, statistikker og nøgletal samt anden ledelsesinformation. Derudover varetager centeret den overordnede styring og opfølgning på større byggeprojekter ved retterne, rådgiver om indkøb, kontrakter og udbud og har desuden ansvaret for udbredelse af anvendelsen af videolink på retternes område samt generelle sikkerhedsopgaver. Endelig varetager vi også regnskabs- og lønopgaver.

Du er en ACer med interesse for budgetter og økonomistyring, der trives med en afvekslende arbejdsdag

Du er en samfundsvidenskabelig kandidat, gerne med erfaring fra den statslige sektor, og du brænder for at arbejde med budget, bevillinger, controlling og analysearbejde på såvel operativt som strategisk niveau.

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, er resultatorienteret og tager ansvar for dine opgaver. Desuden forestiller vi os, at du har følgende kvalifikationer:

  • Gode analytiske evner, solid talforståelse og kan overskue komplekse problemstillinger, samtidig med at du har sans for detaljen
  • Evne til at formidle talmateriale og komplicerede problemstillinger på en letforståelig måde både mundtligt og skriftligt
  • Solidt kendskab til de statslige økonomisystemer, fx SBS, og Excel samt eventuelt også kendskab til brug og udvikling af datawarehouse-løsninger i Power BI
  • Stort engagement og et godt humør
  • Evne til at bevare roen og overblikket i en til tider travl hverdag
Vi er en del af en stor organisation, og mange opgaver løses i tæt samarbejde og sparring med kollegaer og ledelse både i styrelsen og ved retterne. Det er derfor afgørende, at du er lydhør og interesseret i et tæt samarbejde med et bredt felt af interessenter, herunder særligt retternes ledelser samt chefer og kollegaer i styrelsen.

Løn og ansættelsesvilkår

Afhængig af dine erfaringer og kompetencer vil du blive ansat som enten fuldmægtig eller specialkonsulent efter statens overenskomst for akademikere indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer, herunder Danmarks Jurist- og Økonomiforbund.

Der vil være mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomi- og analysechef Klaus

Rugaard på tlf. nr. 23 68 95 56.

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstole på www.domstol.dk

Ansøgning

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under Job. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen Søg stillingen nederst i stillingsopslaget på vores hjemmeside.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, relevante eksamenspapirer (med karakterer) og eventuelle udtalelser.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest søndag den 31. maj 2020.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold mv.

Ansættelsessamtaler

Vi forventer at holde indledende ansættelsessamtaler den 11. og eventuelt den 12. juni 2020 og evt. 2. samtaler med udvalgte kandidater den 16. juni 2020.

Ansøg nu
Kontakt
Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1
1264
København K
Tlf
21639658
Praktisk information
Oprettet
15-05-2020
Udløber
31-05-2020
Kviknummer
LJA-80279151
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Økonomi og regnskab
Beliggenhed