Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studenter til Danmarks Akkrediteringsinstitution

Danmarks Akkrediteringsinstitution

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-05-2019
Kontakt
Danmarks Akkrediteringsinstitution
Bredgade 38
1260
København K
Tlf
72318801
Praktisk information
Oprettet
15-05-2019
Udløber
13-06-2019
Kviknummer
LJA-73394328
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

Vil du være med til at skabe kvalitet i de videregående uddannelser?
- Vi søger studenter/projektmedarbejdere til Danmarks Akkrediteringsinstitution

Kunne du tænke dig at blive en del af en mindre, statslig institution, hvor det faglige engagement går helt til loftet, og hvor vi hver dag arbejder sammen for at sikre og udvikle kvaliteten af de videregående uddannelser? Og er du analytisk anlagt med en veludviklet sans for det administrative, og gerne, har mindst to år tilbage af studiet? Så er det måske dig, vi søger.

Danmarks Akkrediteringsinstitution er en faglig uafhængig institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der arbejder med kvalitet og relevans på det videregående uddannelsesområde. Vi er ca. 40 medarbejdere fordelt på fire enheder.

Vi har brug for nye projektmedarbejdere, som skal assistere vores akkrediteringskonsulenter i det daglige arbejde med opgaver såsom:

  • Rekruttering og betjening af akkrediteringspaneler, herunder research og kontakt til panelmedlemmer
  • Logistik herunder mødeplanlægning og rejsebestilling
  • Bistå akkrediteringsprocesser, bl.a. tage referater, opsætte rapporter mv.
  • Lettere sagsbehandling (journalisering, udarbejdelse af høringsbreve, kontrakter mv.)
  • Bidrage til analyser og præsentationer om uddannelseskvalitet
  • Bidrage til bearbejdning af kvalitative og kvantitative data vedrørende akkreditering og uddannelsernes kvalitet
  • Diverse praktiske ad hoc opgaver
Stillingen fordrer en høj grad af selvstændighed og nøjagtighed i opgaveudførelsen, da opgaveløsningen har stor betydning for akkrediteringskonsulenternes arbejde. Som projektmedarbejder vil du bl.a. kunne komme til at følge en institutionsakkreditering fra start til slut, bidrage med at knuse tal i mindre analyser eller tage kontakt til mulige panelmedlemmer (forskere, aftagere og studerende) fra hele norden, som både kan tale dansk, norsk eller svensk. Derfor er det vigtigt, at du er imødekommende, frisk på at løse forskelligartede opgaver samt er god til at skabe overblik i din opgaveportefølje.

Vi forventer, at
  • Du er bachelorstuderende eller i starten af din kandidatuddannelse
  • Du er initiativrig, løsningsorienteret og pligtopfyldende. Du er i stand til at bevare overblikket med øje for de væsentligste detaljer
  • Du er struktureret også når det går stærkt.
  • Du er god til at skrive og kan formidle kompliceret stof skarpt og præcist
  • Du har kendskab til Excel
  • Du er villig til at tage fra, når der er travlt
  • Du er interesseret i det videregående uddannelsesområde og gerne i dansk forvaltning
Vi tilbyder

Et udfordrende arbejde med udviklingsmuligheder i en ung institution med godt humør og kollegialt fællesskab. Du kommer til at indgå i et større team af projektmedarbejdere. Stillingerne er som udgangspunkt ca. 15 timer ugentligt, men vi er naturligvis fleksible i forhold til eksaminer og lignende. Vi har kantine, gratis frugtordning, motionsrum, og vi ligger centralt placeret i Bredgade i Københavns Indre By. Sidst i 2020 flytter Akkrediteringsinstitutionen til Holbæk. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside her: www.akkr.dk.

Kontakt

Du er meget velkommen til at kontakte akkrediteringskonsulent Jakob Grandjean Bamberger (tlf.: 7231 9803, e-mail: jgb@akkr.dk) eller akkrediteringskonsulent Marie Bjerresgaard Hjort (tlf.: 7231 8821, e-mail: mbhj@akkr.dk) for yderligere information om stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest mandag den 10. juni 2019 kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler i uge 26.

Ansættelsesstart: Primo august 2019.

Ansøg nu
Kontakt
Danmarks Akkrediteringsinstitution
Bredgade 38
1260
København K
Tlf
72318801
Praktisk information
Oprettet
15-05-2019
Udløber
13-06-2019
Kviknummer
LJA-73394328
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed