Gem annonce

Studentermedarbejder til Maleri- og Skulptursamlingen

Statens Museum for Kunst

Indrykket
13-03-2019
Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48
1307
København K
Tlf
25527103
Praktisk information
Oprettet
13-03-2019
Udløber
27-03-2019
Kviknummer
LJA-71532143
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

SMK søger studentermedarbejder til Maleri- og Skulptursamlingen
Statens Museum for Kunst (SMK) søger en studentermedarbejder til Samlings- & Forskningsafdelingen med tiltrædelse medio april 2019 eller snarest derefter. Som studentermedarbejder vil du assistere inspektørerne i Maleri- og Skulptursamlingen med de daglige museale opgaver. Stillingen knytter sig især til samlingen af moderne kunst 1900-1960. Men du vil skulle løse opgaver inden for hele kunsthistorien.

Samlings- og Forskningsafdelingen har ca. 25 medarbejdere tilknyttet og består af Den Kongelige Maleri- og Skulptursamling, Den Kongelige Kobberstiksamling og Den Kongelige Afstøbningssamling. Afdelingen har til formål at udbygge samlingerne gennem nyerhvervelser, at registrere kunsthistoriske data, at forske i kunstværkerne og kunstnerne i museets samlinger samt at formidle forskningen i forbindelse med udstillinger og publikationer mv.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt være følgende:
Samlingspleje, herunder registrering i database
Besvarelse af telefoniske og skriftlige kunsthistoriske forespørgsler
Assistance i forbindelse med udstillingstilrettelæggelse

Opgaverne løses i tæt samarbejde med museumsinspektørerne og de to andre studentermedarbejdere i Maleri- og Skulptursamlingen.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du studerer Kunsthistorie, Moderne Kultur og Kulturformidling eller lignende.

Det betyder meget, at du er fleksibel og har gode samarbejdsevner i et miljø, der er præget af engagement og høj faglighed.

SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer mfl. Løn i henhold til organisationsaftalens timeløn for studerende.

Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen fordelt på 2 ugentlige arbejdsdage.

Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.

Tiltrædelse medio april 2019 eller snarest derefter.

Den, der ansættes i stillingen skal sikkerhedsgodkendes. Ansættelse sker med forbehold for museets godkendelse af eventuelle informationer, der måtte fremkomme i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen.

SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.

Ansøgning mv.
Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside http://www.smk.dk, hvor du under "jobs" følger anvisningerne.

Du bedes uploade ansøgning, CV og relevant dokumentation for uddannelse og erfaringer.

Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.

Vi skal have modtaget din ansøgning mv. senest den 27. marts 2019.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 14, mellem den 2. og 4. april.

Om SMK
SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Se mere på http://www.smk.dk.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studentermedarbejderne i Maleri- og Skulptursamlingen på tlf. 2552 7209 i tidsrummet kl. 10.00-12.00 alle hverdage.




Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48
1307
København K
Tlf
25527103
Praktisk information
Oprettet
13-03-2019
Udløber
27-03-2019
Kviknummer
LJA-71532143
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed
Gem annonce