Gem annonce

Studentermedhjælp til International Uddannelse og Mobilitet

Roskilde Universitet

Roskilde, Midtsjælland

Indrykket
08-02-2019
Roskilde Universitet
Universitetsvej 1
4000
Roskilde
Tlf
46742000
Praktisk information
Oprettet
08-02-2019
Udløber
21-02-2019
Kviknummer
LJA-70522152
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

International Uddannelse og Mobilitet på RUC søger pr. 1. marts 2018 eller snarest derefter en studentermedhjælper til varetagelse af opgaver i relation til promovering og administration af udveksling på RUC. Stillingen er fastsat til 12 timer om ugen.

Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Som studentermedhjælper vil dine opgaver være relateret til den praktiske varetagelse af RUCs ind- og udgående studentermobilitet. Konkret skal vores nye studentermedhjælper:

  • Være tovholder på det informationsmøde for studerende om udveksling og bistå med hjælp ved øvrige arrangementer for studerende og gæster
  • Varetage teamets SoMe-aktiviteter i samarbejde med kolleger
  • Udsende breve og materiale til partnerinstitutioner
  • Vedligeholde teamets intranetsider om udveksling på dansk og engelsk
  • Bistå teamet med diverse driftsopgaver i forbindelse med ind- og udgående mobilitet
  • Vedligeholde teamets netværkslister og aftaleoversigter for udveksling, samt information fra partneruniversiteter.

International Uddannelse og Mobilitet (RIUM) International Uddannelse og Mobilitet er en enhed under Uddannelse og Studerende i RUC Administration. Enhedens hovedopgave er at styrke og koordinere RUCs samlede internationaliseringsindsats gennem understøttelse, udvikling og kvalitetssikring af institutternes internationaliseringsaktiviteter på uddannelsesområdet. Derudover varetager vi en lang række udviklings- og driftsopgaver på internationaliseringsområdet. Dette især i relation til optagelse af udenlandske studerende på udveksling eller hele uddannelser, samt administration og koordinering af studenterudvekslingsprogrammerne Erasmus+ og Nordlys, og RUCs oversøiske udvekslingsaftaler. Ligeledes yder vi bistand i form af bl.a. boligadministration, mentorordning, vejledning om studieophold i udlandet og modtagelses-/velkomstprogrammer.

Studenterstillingen vil være knyttet til mobilitetsteamet, som varetager alle opgaver i relation til udveksling af studerende.

Vi forventer:
  • At du har interesse for, og gerne erfaring med, det internationale område, f.eks. gennem udvekslingsophold
  • At du har stærke mundtlige og skriftlige dansk- og engelskkundskaber
  • At du har gode IT-kundskaber, gerne med kendskab til vedligeholdelse af hjemmesider
  • At du har evne at sætte dig ind i nye systemer og gerne kendskab til Access og Excel
  • At du er organiseret, kan arbejde systematisk og går op i detaljen.

Vi tilbyder:
  • Et job med ansvar for egne arbejdsopgaver
  • Et job i en spændende enhed i udvikling
  • Fleksible arbejdstider med hensyntagen til eksamensperioder.
  • Et studierelevant job, hvor du vil få erfaring med at indgå i en administrativ enhed med fokus på brug af sproglige, interkulturelle og kommunikative kompetencer.

Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt Helle Rod Søgaard på: hgaard@ruc.dk.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 26. februar 2019.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til aftalen mellem Finansministeriet og HK/stat. Det er en forudsætning, at du er aktivt studerende ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 12 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt under hensyn til din undervisning og eksamener. Vi ser gerne, at du kan tiltræde 1. marts.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:
  1. Motiveret ansøgning
  2. CV
  3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 21. februar 2019.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

 

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Job i virksomheden
Roskilde Universitet
Universitetsvej 1
4000
Roskilde
Tlf
46742000
Praktisk information
Oprettet
08-02-2019
Udløber
21-02-2019
Kviknummer
LJA-70522152
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed
Gem annonce