Gem annonce

Studentermedhjælper til arbejde med sundhedsdata

Sundhedsdatastyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
17-02-2021
Sundhedsdatastyrelsen
Ørestads Boulevard 5
2300
København S
Danmark
Tlf
23335478
Praktisk information
Oprettet
17-02-2021
Udløber
01-03-2021
Kviknummer
LJA-81729142
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

Er du i slutningen af din bachelor eller start af din kandidatuddannelse, har du flair for IT, og er du interesseret i at arbejde med data inden for sundhedsområdet? Så er du måske den profil, vi søger til vores forsatte arbejde med videreudvikling, bearbejdning og formidling af Sundhedsdatastyrelsens mange data.

Om os
I Sundhedsdatastyrelsen har vi ansvaret for en stor del af Danmarks sundhedsregistre til brug for sundhedsprofessionelle, borgere og forskere på tværs af sundhedssektoren. I Afdelingen for Datavarehus, dokumentation og DRG har vi ansvaret for at sammenkoble data på tværs af forskellige registrer og sammenstille data, så de bliver anvendelige for analytikere, politikere, sundhedsprofessionelle og den brede offentlighed. Derudover spiller afdelingen en central rolle i forbindelse med opbygningen og ibrugtagelsen af Sundhedsdatastyrelsens data warehouse, Sunddataplatformen.

Dit arbejde
Dine opgaver med sundhedsdata vil primært være orienteret omkring data fra Landspatientregistreret (LPR), som indeholder data på aktivitet i sygehusvæsenet siden 1977. Opgaverne er mangeartede og strækker sig fra afklaring af databehov, udvikling af algoritmer og forretningslogikker på data med henblik på at understøtte opgørelser og monitoreringer. Derudover vil der også være opgaver i forbindelse med test af udviklede datamodeller og programmer samt dokumentation og beskrivelse af data.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Udvikling og vedligeholdelse af datamodeller for sammenstilling af sundhedsdata
  • Bistå med udarbejdelse af kravspecifikationer og løsningdesign.
  • Profilering og analyse af data
  • Dokumentation af datamodeller og processer
  • Administrative opgaver i forbindelse med projektarbejde
Du skal kunne arbejde struktureret, da du kommer til at behandle og holde styr på store datamængder, samtidig med at du leverer dine opgaver inden for faste deadlines. Vi har dog forståelse for, at du er studerende, og derfor er vi fleksible i forhold til dit studie og dine eksaminer. Vi sørger for, at du får en god introduktion til arbejdet, og du har altid mulighed for at få sparring og hjælp til opgaverne fra kollegaer.

Din uddannelse og erfaring
Vi forventer du er 3.-4. års studerende indenfor f.eks. sundheds- eller naturvidenskabelige retninger. Det vigtigt, at du har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med store datamængder og komplekse beregninger. Hvis du har erfaring med programmerne, gerne SQL, er det en fordel, og ellers skal du have lyst til at kaste dig over det.

Dine personlige kvalifikationer
Herudover forventer vi, at du:

  • Hurtigt kan sætte dig ind i nye arbejdsredskaber og problemstillinger
  • Er fleksibel, diplomatisk og empatisk og har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
  • Er interesseret i at arbejde i et politisk drevet arbejdsmiljø
  • Er nysgerrig på sundhedsdata
  • Er initiativrig og god til at indgå i teamarbejde
  • Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
  • Har en åben og positiv tilgang til arbejdsopgaverne
Sidst, men ikke mindst, skal du have godt humør og have lyst til at samarbejde med kollegaer og brugere med meget forskellig baggrund.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø omkring arbejdet med sundhedsdata. Du får spændende opgaver ift. sundhedsdata og udfordringer med håndtering af store datamængder og komplekst indhold. Du får mulighed for at arbejde med de centrale registre inden for sundhedsvæsenet og tilbydes løbende kompetenceudvikling, herunder uddannelse i metoder, teknikker og værktøjer.

Endvidere bliver du en del af et uformelt, dynamisk og socialt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer, med et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Sundhedsdatastyrelsen og de regionale driftsorganisationer. Vi er en fleksibel arbejdsplads med en centralt beliggenhed i København.

Om ansættelsen
Du bliver ansat som studentermedhjælper efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer pr. uge, og den tilrettelægges i forhold til undervisning og eksamensperioder.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Thomas Brøndum Lund Jensen på 2154 5195.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Sundhedsdatastyrelsen
Ørestads Boulevard 5
2300
København S
Danmark
Tlf
23335478
Praktisk information
Oprettet
17-02-2021
Udløber
01-03-2021
Kviknummer
LJA-81729142
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed
Gem annonce