Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til Danskernes Digitale Bibliotek

Slots- og Kulturstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-11-2019
Kontakt
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553
København V
Tlf
41102535
Praktisk information
Oprettet
13-11-2019
Udløber
01-12-2019
Kviknummer
LJA-77421183
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

Har du lyst til at komme helt tæt på processerne i en politisk styret organisation, kan du lide at arbejde tværfagligt, og får du et kick ud af at få det hele kommunikeret ud? Så er det dig, vi har brug for!

Sekretariatet for Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) mangler en dygtig studentermedhjælper, der kan hjælpe med at betjene DDBs ledelse, planlægge centrale events i DDB og få alle de gode historier kommunikeret ud til vores interessenter.
Vi søger en student, der kan bidrage til at levere materiale af høj kvalitet til DDBs ledelse og til at kommunikerer budskaberne ud til alle interessenter.

Desuden vil du skulle hjælpe sekretariatets faglige sagsbehandlere med at håndtere og følge op på lokale digitale biblioteksprojekter, som DDB har støttet via vores puljer.

Om jobbet

Vi har brug for, at du kan medvirke til:

  • At udarbejde notater til DDBs ledelse
  • At kommunikere vores aktiviteter ud via nyhedsbreve og artikler på vores hjemmeside
  • At indsamle og bearbejde kvantitative data, fx i forbindelse med den årlige tilfredshedsundersøgelse og evaluering af events
  • At sikre opdaterede overblik i programledelsen af Det sammenhængende bibliotek
  • At planlægge interne og eksterne events, fx personaleseminarer, informationsmøder og den årlige strategidag
Om dig

Vi ser gerne, at du:

  • Har gå-på-mod og er nysgerrig
  • Er analytisk stærk. Du er hurtig til at sætte dig ind i nye områder, til at se det væsentlige og kommunikere det klart og tydeligt
  • Er struktureret og god til at planlægge og følge processer
  • Trives med mange forskelligartede opgaver
  • Er en god formidler både mundtligt og skriftligt
  • Arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Er fortrolig med webarbejde og IT generelt gerne praktisk erfaring
  • Har flair for og kompetencer med grafisk opsætning - gerne i InDesign
Om os

DDB er et fællesoffentligt samarbejde mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Kulturministeriet. Vi arbejder for at styrke folkebibliotekernes digitale udvikling, bl.a. ved at indkøbe digitale materialer på vegne af bibliotekerne, ved at administrere og udvikle nye digitale løsninger (fx bibliotekernes fælles app og CMS) og ved at sikre forankring af de digitale løsninger lokalt hos bibliotekerne.

DDB-sekretariatet er en enhed på godt 20 medarbejdere. Vi arbejder tværfagligt, tempoet er højt og latteren smittende. Derfor lægger vi vægt på, at du kan bidrage med positiv energi, gode samarbejdsevner og stærke sociale kompetencer.

Læs mere om DDB på http://danskernesdigitalebibliotek.dk/

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en midlertidig studenter-stilling indtil 30. juni 2020 med mulighed for forlængelse. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og HK. Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer/ugentligt.

Information og ansøgning

DDB Sekretariatet er organisatorisk placeret i Slots- og Kulturstyrelsen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Christian Søndergård Christensen på tlf. 33 73 33 24 eller på mailadressen csc@slks.dk.

Vi skal have din ansøgning, CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag senest 1. december. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen Søg stillingen under stillingsopslaget. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 49-50.

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøg nu
Kontakt
Slots- og Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553
København V
Tlf
41102535
Praktisk information
Oprettet
13-11-2019
Udløber
01-12-2019
Kviknummer
LJA-77421183
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed