Gem annonce

Studentermedhjælper til Effekt & Analyse i Borgmesterforvaltningen

Odense Kommune

Odense, Fyn

Indrykket
16-04-2018
Odense Kommune
Flakhaven 2
5000
Odense C
Tlf
30120648
Praktisk information
Oprettet
16-04-2018
Udløber
22-04-2018
Kviknummer
LJA-59307738
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

Odense Kommune arbejder benhårdt på at blive bedre til at understøtte beslutningstagerne med relevante og skarpe analyser. Hvis du brænder for at lave analyser og for at præge beslutningsprocesserne med gennemarbejdede tal og viden, er det muligvis dig, vi leder efter som studentermedhjælper til kontorets analyseteam.
 
Om jobbet
Effekt & Analyse har ansvaret for at monitorere og effektmåle Odense Kommunes vækstindsatser, herunder de mange events, der afholdes i byen som f.eks. Tinderbox, Karrusel og HCA Festivals. I den forbindelse gennemføres der årligt mere end 5.000 ansigt-til-ansigt-interviews med gæster til disse events.

Som studentermedhjælper i Effekt & Analyse bliver en af dine hovedopgaver i samarbejde med kontorets analysekonsulenter at planlægge og koordinere dataindsamlingen, opsætte spørgeskemaer i Survey Xact, behandle de indsamlede data samt afrapportere resultaterne.
 
Kontoret har også ansvaret for at drive kommunens borger- og virksomhedspanel, hvor der hvert år gennemføres i alt fem webpanelundersøgelser. Opsætning af spørgeskema, databearbejdning og afrapportering i forbindelse med disse undersøgelser vil ligeledes blive blandt dine hovedopgaver.
 
Endelig vil du komme til at bidrage ind i kontorets øvrige opgaveportefølje. Generelt er kontorets opgaver centreret omkring data, og hovedlinjerne er business intelligence, business analytics samt advanced analytics og machine learning. Odense Kommune har et af Danmarks mest veludbyggede datavarehuse, og kontoret har endvidere forskeradgang til Danmarks Statistiks registre. Der er således rig mulighed for at komme til at arbejde på egen hånd med store datamængder og lave analyser baseret på registerdata af meget høj kvalitet med sparring fra det øvrige kontor.
 
Du kommer til at arbejde i et åbent kontormiljø præget af høj faglighed, og dine primære værktøjer bliver Survey Xact, SAS Enterprise Guide og Microsofts Officepakke.
 
Om dig
Vi forventer, at du:

    Er indskrevet på en relevant videregående uddannelse, fx oecon, scient.pol eller cand.merc.
    Er analytisk stærk - især inden for kvantitativ metode
    Har flair for brug af IT
    Har et stort drive og er god til at få tingene til at ske
    Brænder for at udvikle dig fagligt
    Har et positivt væsen og tør være opsøgende, både hvis du ser et forbedringspotentiale, og hvis der er kollegaer, der kunne bruge en ekstra hånd
    Kan arbejde selvstændigt og har en veludviklet ordenssans  

Kendskab til Survey Xact, SAS eller andre statistiske værktøjer som R er en fordel men ikke en forudsætning, da vi naturligvis sørger for, at du får den nødvendige oplæring.  
 
Om os
Økonomi & Effekt er en stab i Borgmesterforvaltningen med 80 medarbejdere fordelt i 4 kontorer. Du vil indgå i Effekt & Analyse, der er et kontor på 13 engagerede medarbejdere, som med stor energi, høj faglighed og humor brænder for deres meget forskellige arbejdsområder. Vi kan lide at fordybe os og grave os ned i analytiske problemstillinger, men vi bliver også motiveret af dialogen med de andre kontorer i staben, de øvrige stabe i Borgmesterforvaltningen og fagforvaltningerne.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede overenskomst. 
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Arbejdstiden er 15 timer om ugen. Vi har i Odense Kommune naturligvis forståelse og respekt for, at du er studerende, og vi vil derfor tage hensyn til dine eksaminer.
 
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte chefkonsulent Jacob Bojesen Larsen på 3012 0727 eller jacob@odense.dk. 
 
Det praktiske
Send din ansøgning, dit CV samt dine aktuelle eksamenspapirer via linket herunder senest søndag, den 22. april 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17.

Følg vores Facebook side  Studerende i Odense Kommune  og hold dig opdateret på de nyeste studiejob og praktikstillinger.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Odense Kommune
Flakhaven 2
5000
Odense C
Tlf
30120648
Praktisk information
Oprettet
16-04-2018
Udløber
22-04-2018
Kviknummer
LJA-59307738
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Gem annonce