Gem annonce

Studentermedhjælper til HR og rekruttering i Politiets Efterretningstjeneste

Politiets Efterretningstjeneste

Gladsaxe, Storkøbenhavn

Indrykket
09-08-2018
Politiets Efterretningstjeneste
Klausdalsbrovej 1
2860
Søborg
Tlf
33148888
Praktisk information
Oprettet
09-08-2018
Udløber
22-08-2018
Kviknummer
LJA-64261646
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

Søborg, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste

Er du faglig stærk indenfor HR og skriver du indlevende og kreativt? Som studentermedhjælper i HR-sektionen får du mulighed for at anvende din viden og kompetencer indenfor rekruttering i praksis.

Rekruttering: Kompetenceprofiler og jobannoncer
Din primære opgave i rekrutteringsprocessen er at afklare job- og kompetenceprofiler i samarbejde med ledere og centrale medarbejdere samt udarbejde udkast til jobannoncer. Derudover bidrager du til den administrative understøttelse af hele rekrutteringsprocessen efter behov, herunder:
assistere med screening af ansøgere
indkalde kandidater til og koordinere jobinterview
forberede lønforhandlinger og ansættelsessager.

Rekrutteringsprocessen er stadig under udvikling og du har mulighed for at få indflydelse på den fortsatte udvikling og optimering.

Administrativ sagsbehandling og andre opgaver
Som studentermedhjælper har du ansvar for lettere administrativ sagsbehandling af jubilæumssager, journalisering, besvarelse af skriftlige henvendelser og diverse praktiske opgaver.

Afhængig af interesse, kompetencer og ressourcer kan du ligeledes blive involveret i forskellige projekter på tværs af hele HR-området.

Faglig sparring
PET er en kompleks organisation med en unik opgaveportefølje, hvilket sætter krav til, at HR leverer fleksible og værdiskabende løsninger og støtte. Den udfordring løser vi gennem faglig sparring både i formaliserede fora og løbende i hverdagen i forbindelse med konkrete opgave og projekter.

Du motiveres af at indgå i løbende dialog og sparring med resten af HR-teamet og sætte dig hurtigt ind i forretningsområder, når nye opgaver kræver viden, som du ikke besidder endnu.

HR-orienteret uddannelse
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse enten på bachelor- eller kandidatniveau - og har gerne til kendskab til rekrutteringsprocesser og personalejuridisk basisforståelse. Du er velformuleret og tryg ved at kommunikere på alle niveauer i organisationen både skriftligt og mundtlig ved mødeaktivitet.

Mere centralt end din uddannelsesretning og tidligere erfaring er din vilje til at lære og grundlæggende interesse i HR med en særlig motivation for rekruttering. Du er indstillet på en stejl læringskurve indenfor rekrutteringsfagligheden og offentlig administration generelt.


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1.11.2018.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit nye arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed. Det anbefales, at ansøgere behandler ansøgnings- og eventuel ansættelsesproces med den højeste grad af diskretion. Ved eventuel ansættelse vil yderligere vejledning omkring fortrolighed blive givet.


Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte afdelingen hverdag ml. 9-15 på 40 22 54 48. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside http://www.pet.dk og politiet generelt på http://www.politi.dk.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 36.

Politiets Efterretningstjeneste har som mission at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Danmark eller mod danskere og danske interesser i udlandet.

Politiets Efterretningstjeneste har som vision at være en analytisk baseret efterretnings- og sikkerhedstjeneste med en høj grad af beredskabs- og operationsparathed.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Job i virksomheden

Politiets Efterretningstjeneste

Politiets Efterretningstjeneste
Lignende job
Politiets Efterretningstjeneste
Klausdalsbrovej 1
2860
Søborg
Tlf
33148888
Praktisk information
Oprettet
09-08-2018
Udløber
22-08-2018
Kviknummer
LJA-64261646
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Gem annonce