Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til Kultursekretariatet, By- og Kulturforvaltningen

Odense Kommune

Odense, Fyn

Indrykket
06-03-2019
Kontakt
Odense Kommune
Nørregade 36
5000
Odense C
Praktisk information
Oprettet
06-03-2019
Udløber
26-04-2019
Kviknummer
LJA-71320537
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

Er børne- og ungekultur dit hjertebarn? 

Så søg stillingen som studentermedhjælper i Kultursekretariatet, 15 timer ugentlig. Stillingen er tidsbegrænset og ønskes besat fra den 15. august 2019 til den 31. december 2019.

Om os
Sekretariatet for Kulturregion Fyn er placeret i Odense Kommunes Kultursekretariat. Kultursekretariatet er tilknyttet afdelingen Fritid og Kultur i Odense Kommunes By-og Kulturforvaltning.

Kultursekretariatet faciliterer, synliggør og skaber kultur- og kunstoplevelser i samarbejde med kulturaktører og borgere med udgangspunkt i Odense Kommunes Kulturpolitik. Desuden administreres tilskud og faste aftaler med en lang række kulturinstitutioner.

Kultursekretariatet har desuden sekretariatsfunktion for Kulturregion Fyn, Odense Musikudvalg og Odense Billedkunstråd. 

Vores kontor er kendetegnet ved en uformel tone, hvor vi går meget op i, at alle trives. 

Kultursekretariatet holder ferielukket i uge 29 og 30.

Om jobbet
Som studentermedhjælper vil du komme til at arbejde med opgaver knyttet til Kulturregion Fyns indsatsområde Skab dig selv. Arbejdspladsen er beliggende på Odense Slot, Nørregade 36, 5000 Odense C.

Kulturregion Fyn er et samarbejde mellem 9 fynske kommuner, der hvert fjerde år indgår en kulturaftale med Kulturministeriet. I indeværende aftale opererer Kulturregion Fyn med tre indsatsområder. Som studentermedhjælper vil du arbejde med følgende to børne- og ungeprojekter under indsatsområdet Skab dig selv:

    Ungekulturpuljen står bag en række regionale projekter for og med unge på det kulturelle område, bl.a. ved at administrere Ung Kulturpuljen. De fleste opgaver vil knytte sig hertil, hvor der bl.a. skal følges op på projekter, der har fået tilskud, og kommunikeres på Kulturregion Fyns egne platforme herom. 
    Kulturens laboratorium er en videndelende kulturtjeneste, der udvikler undervisningsforløb rettet mod skolebørn i samarbejde med kunstnere, kulturinstitutioner, skoler og lærerstuderende. Projektet skal i den kommende periode koordinere undervisningsforløb, videndele på sociale medier og skrive en større evaluering. Derudover forventer vi i perioden at afvikle et større event, der skal koordineres.  

Du vil som studentermedhjælp få lejlighed til at løse en bred vifte af opgaver og under hele forløbet arbejde tæt sammen med den konsulent, der står for området. Du vil have en stor indflydelse på, hvordan opgaverne tilrettelægges, så studierne kan passes tilfredsstillende ved siden af.

Stillingen er tidsbegrænset til den 31. december 2019, da den nuværende kulturaftale udløber i 2019.

Om dig                                                                                                      
Vi forestiller os, at du er i gang med en lang videregående uddannelse, der giver dig de rette kompetencer:

    Du interesserer dig for kunst- og kulturlivet i Odense og på Fyn og du har en særlig interesse i børne- og ungekultur og måske erfaring hermed
    Du er god til skriftligt arbejde og har gerne erfaring med kommunikation, udarbejdelse af rapporter/evalueringer og evt. undervisningsmaterialer
    Du er ansvarsbevidst, initiativrig og kan varetage opgaver selvstændigt
    Du har kørekort B (egen bil er ikke et krav)
Du kan læse mere om indsatsområdet og Kulturregion Fyn på vores hjemmeside. 

Vi tilbyder
Et alsidigt og spændende studiejob, hvor du skal samarbejde og sparre med en række aktører. Stillingen vil være kendetegnet ved, at du i høj grad får lejlighed til at bringe dine egne kompetencer i spil, træffe beslutninger og tage ansvar.

Du vil få et stort regionalt netværk blandt en masse spændende aktører. Du vil dertil opnå et godt kendskab til det administrative arbejde i en kommune/kulturregion, samt få indblik i hvordan en politisk organisation fungerer.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte kulturkonsulent Cecilia de Jong på cecdj@odense.dk eller på 30514032 tirsdag til fredag i tidsrummet kl. 9 til 15. Alternativt kan kontorchef Nicolai Frank kontaktes på nfra@odense.dk.  

Det praktiske
Ansøgningsfristen er fredag, den 31. maj 2019. Vi forventer at afholde samtaler fredag, d. 14. juni 2019 i tidsrummet kl. 10 til 14.30. 

For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav, at du er studerende og indskrevet på en videregående uddannelse.
 
Følg vores Facebook side  Studerende i Odense Kommune  og hold dig opdateret på de nyeste studiejob og praktikstillinger.

Ansøg nu
Kontakt
Odense Kommune
Nørregade 36
5000
Odense C
Praktisk information
Oprettet
06-03-2019
Udløber
26-04-2019
Kviknummer
LJA-71320537
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed