Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til projekt om byrdelettelse (tidsbegrænset ansættelse)

Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1

Høje-Taastrup, Storkøbenhavn

Indrykket
08-10-2020
Kontakt
Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1
Engelholm Alle 1
2630
Taastrup
Tlf
72372445
Praktisk information
Oprettet
08-10-2020
Udløber
21-10-2020
Kviknummer
LJA-81247933
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

Har du flair for tal, og er du interesseret i samfundsøkonomi samt politik? Har du lyst til et spændende og relevant arbejde ved siden af studiet, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt og afprøve din faglige viden inden for beregninger? Så er denne stilling måske noget for dig. Vi søger en fagligt dygtig og engageret studentermedhjælper, som kan hjælpe med at beregne byrdelettelser for et af Skattestyrelsens projekter.

Om stillingen

I Skattestyrelsen har vi udviklet en API (Application Programming Interface) samt en bogføringsguide, som skal gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark. Som en del af afslutningen på projektet, har vi brug for at foretage en række beregninger af, hvor stor besparelsen er i kroner og øre for samfundet. Det er hjælp til at finde svar på dette spørgsmål, som vil blive din primære arbejdsopgave

Du vil som vores nye studentermedhjælper på projektet blive den person, som i praksis vil skulle foretage og udføre en væsentlig del af selve beregningsarbejdet. Dette, naturligvis under kyndig vejledning og supervision fra de to medarbejdere på projektet - samt de øvrige medarbejdere i kontoret.

Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse af seks måneders varig og med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer ugentligt, som kan tilrettelægges fleksibelt i samarbejde med kontoret og projektet.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Beregning af de byrdelettelser som projekt NemVirksomhed har skabt for samfundet
  • Indsamle og bearbejde oplysninger til projektet fra andre dele af organisationen
  • Være med til at fastlægge hvilke parametre der skal indgå i en beregning af byrdelettelse
  • Bistå i arbejdet sammen med andre myndigheder
  • Bistå med forarbejdet til et produkt som kan bruges til politiske forhandlinger
  • Diverse ad hoc-opgaver


Arbejdet vil give dig et godt indblik i, hvordan Skattestyrelsens arbejde fungerer samt et indblik i, hvordan det bagvedlæggende arbejde, som bliver brugt til politiske forhandlinger, bliver udført.

Du vil blive ansat i kontoret EP 4 - Moms og Lønsum, der hører under fagområdet Erhverv i Skattestyrelsen, og er ansvarlige for hovedprocesserne inden for moms og lønsumsafgift. Kontoret består af 21 kompetente og engagerede medarbejdere, og du vil blive tæt knyttet til to medarbejdere, som arbejder med NemVirksomhed.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du er alsidig, og kan engagere dig i en opgave.

Vi forestiller os, at du:

  • Er godt i gang med samfundsvidenskabelig, matematisk eller et andet tal- og dataorienteret bachelorstudium eller lign., eller måske er du netop startet på kandidatdelen af dit studium
  • Er god til beregninger og estimering
  • Kan arbejde selvstændigt med supervision af kolleger og bidrage til at skabe resultater
  • Er engageret, kvalitetsbevidst og fleksibel


Om NemVirksomhed

Skattestyrelsen har udviklet en API (Application Programming Interface), som gør det muligt med automatisk indberetning af momsdata via regnskabssystemer/ERP-systemer. API-erne blev udarbejdet i forbindelse med projekt NemVirksomhed, der har til formål at understøtte og øge kvaliteten af virksomheders bogføring samt give mulighed for let, korrekt og rettidig indberetning og betaling af moms. NemVirksomhed skal medvirke til at opfylde Vækstplan 2014.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning samt cv og karakterudskrifter snarest muligt og senest den 21. oktober 2020 via linket Søg stillingen. Samtaler forventes gennemført løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kontorchef Mia E.B. Hansen på telefon 72 37 86 23.

Stillingen har en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet fx under eksamensperioder. Bemærk at dette er en tidsbegrænset ansættelse af seks måneders varighed. Tiltrædelse snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.

Arbejdsstedet vil indtil videre være Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup

Der vi forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Om Skattestyrelsen

Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du bygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøg nu
Kontakt
Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1
Engelholm Alle 1
2630
Taastrup
Tlf
72372445
Praktisk information
Oprettet
08-10-2020
Udløber
21-10-2020
Kviknummer
LJA-81247933
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed