Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til Ressource- og Affaldsenheden i Byens Udvikling

Koncernservice og Koncern IT

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-05-2019
Kontakt
Koncernservice og Koncern IT
Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf
30530236
Praktisk information
Oprettet
13-05-2019
Udløber
24-05-2019
Kviknummer
LJA-73326198
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

Vil du være med til at fremme Københavns Kommunes målsætninger om at gøre København til en grøn og klimaneutral by at bo i, hvor vi passer på ressourcerne?
Så læs her.

Ressource- og Affaldsenheden er placeret i Teknik- og Miljøforvaltningens serviceområde Byens Udvikling i Center for Bydækkende Strategier. Enheden er på ca. 30 medarbejdere, som har fokus på at virkeliggøre målene i Ressource- og Affaldsplan 2024, som bl.a. skal sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i husholdningsaffaldet og øge Københavnernes genbrug.

Vi er en arbejdsplads med ambitioner og visioner. Du vil indgå i et stærkt fagligt miljø med mange forskellige fagligheder, der arbejder med at udvikle byen. Vi er engagerede kollegaer med meget faglige forskellige baggrunde.

Om stillingen:
Som studentermedhjælper vil du indgå i enhedens arbejde. Dine kollegaer vil løbende sparre og vejlede dig i forhold til dine opgaver. Du vil desuden komme til at arbejde sammen med enhedens øvrige studentermedhjælpere og have en stor kontaktflade i resten af forvaltningen. Arbejdsopgaverne er mangfoldige, og alt efter dine interesser og kompetencer vil du få mulighed for selv at præge, hvad du kommer til at sidde med.

Vi tilbyder medansvar og indsigt i projekter, der gør en forskel for rigtig mange københavnere. Der vil være administrative opgaver og mulighed for at deltage i gennemførelsen af events og andre borgerrettede aktiviteter rundt om
i byen. Generelt er der højt til loftet og en flad ledelsesstruktur, hvilket gør, at man som medarbejder, har stor indflydelse på sine egne opgaver og gode muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt.

Stillingen er tilknyttet den nuværende ressource- og affaldsplan. Her er det en fordel, at du har viden om affaldshåndtering, genanvendelse og den cirkulære dagsorden. Det er vigtigt, at du er opsøgende og ansvarsfuld i opgaveløsningen og kan udvise nogle basale projektledererfaringer, så du kan støtte fremdriften på affaldsplanen.

Vi forventer, at du

  • er god til økonomi og data
  • er god til engelsk
  • er god til kommunikation (fx power point og skriftlig formidling)
  • har stor interesse for byen og lyst til at arbejde med ressource- og affaldsindsatser
  • er studerende på en længere videregående uddannelse, har læst i minimum to år og har mindst et år tilbage af dine studier
  • er god til at formulere dig skriftligt og er rutineret bruger af Office-pakken
  • er indstillet på at arbejde med mange forskellige slags opgaver i en travl hverdag, herunder kan udføre driftsmæssige opgaver
  • er god til at samarbejde og omgås mange forskellige mennesker
Derudover forventer vi, at du er ansvarsbevidst og indstillet på at udføre både selvstændig opgaveløsning og praktiske opgaver. Vi lægger vægt på, at du går positivt og engageret til arbejdsopgaverne, og at du bidrager både socialt og fagligt.


Se mere om affaldsplanen her:
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/21827612-29877541-1.pdf

Vi kan tilbyde dig:
Du kommer til at arbejde i et spændende og alsidigt studiejob i en dynamisk organisation med gode kolleger i en politisk styret organisation og i en tværfaglig enhed med bl.a. DJØFere, ingeniører, biologer og andre miljøfaglige uddannelser.

Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingerne er med start snarest muligt med et gennemsnitligt timetal på 10 til 15 timer om ugen. Vi er fleksible i forhold til eksamensperioder, ferie med videre.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Københavns Kommunes regelsæt for studerende beskæftiget med kontorarbejde. Startdato aftales ved ansættelse.


Praktisk:
Det er en forudsætning, at du er aktivt studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt meget gerne på overbygningen.
Vedhæft dit CV, eksamensbevis samt øvrige relevante dokumenter i Word- eller PDF-format.
Din ansøgning skal højst fylde en side og dit CV højst tre sider.

Yderligere information:
Du kan læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen på www.kk.dk og www.tmf.kk.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Bo Møller Gottlieb på 2113 7014.

Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 24. maj 2019

Ansøg nu
Kontakt
Koncernservice og Koncern IT
Borups Allé 177
2400
København NV
Tlf
30530236
Praktisk information
Oprettet
13-05-2019
Udløber
24-05-2019
Kviknummer
LJA-73326198
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed