Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til Staben Koncern IT, Region Sjælland

Region Sjælland

Ringsted, Midtsjælland

Indrykket
05-12-2019
Kontakt
Region Sjælland
Fjordvej 15
4800
Nykøbing F
Tlf
50 76 12 05
Praktisk information
Oprettet
05-12-2019
Udløber
27-12-2019
Kviknummer
LJA-78022162
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

Vil du være en del af en spændende hverdag? Og har du god forståelse for tal og evnen til at koordinere i en større organisation? Så er det måske dig, vi søger. Koncern IT i Region Sjælland søger netop nu en studentermedhjælper til to teams i vores stabsfunktion (Aftale & udbudsteamet samt økonomiteamet).

Økonomiteamet

Koncern IT har ansvaret for kontraktsyringen for regionens kliniske og administrative it-systemer. For at sikre at regionens kontraktudgifter er korrekte, registreres alle kontrakter i et kontraktstyringssystem.

Økonomiteamet understøtter en effektiv og transparent økonomistyring af afdelingen. En forudsætning for dette, er et ajourført overblik over den økonomiske påvirkning af regionens it-kontrakter. Vi har derfor behov for en studentermedhjælper, som i samarbejde med bl.a. application manager og driftsafdeling m.fl. kan stå for ajourføring og konsekvensberegninger af kontraktporteføljen. Beregningerne af kontraktudgifterne anvendes bl.a. til budgettering og danner grundlag for beslutningsoplæg i forbindelse med nye investeringer.

Dine primære opgaver bliver:

  • Ajourføring af kontraktoversigt/ kontraktstyringssystem
  • Konsekvensberegninger af nye kontrakter og ændringer og kontrakttillæg
  • Opfølgning på kontraktbetalinger bl.a. i samarbejde application managers

Aftale & Udbudsteamet

Teamet gennemfører udbud indenfor primært hardware, licenser og tjenesteydelser.

Vi gennemfører både ordinære udbud og miniudbud og arbejder med strukturerede projekter.

I forbindelse med gennemførelse af miniudbud er der brug for ekstra bistand særligt indenfor gennemførelse af udbud på konsulentydelser.

Dine primære opgaver bliver:

  • Bistand til evalueringer
  • Mødebookinger
  • Koordinering

Om dig

Du er juridisk, økonomisk eller samfundsvidenskabelig studerende f.eks. stud.polit, stud.oecon, stud. merc.jur eller lignende. Du har en god forretningsforståelse og en god forståelse for økonomi, tal og struktur. God viden indenfor anvendelse af Excel vurderes positivt.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesbaggrund og er studerende på minimum 2. år.

Vi forventer at:

  • Du er selvstændig, men trives også med team-orienterede opgaver
  • Du er løsnings og kvalitets-orienteret
  • Du har lyst til og mod på løbende kompetenceudvikling

Vi tilbyder

Vi tilbyder et engageret fællesskab med dygtige kollegaer. Kollegaer som skaber en tryg ramme for din udvikling og bistår dig med sparring i din opgaveløsning. Vi har stor fokus på individuel og kollektiv kompetenceudvikling samt trivsel.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 330 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen.

Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 18.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Vi tilbyder en attraktiv og udviklende stilling, hvor du kan være med til at sætte retning og levere løsninger, som virkelig kan gøre en forskel for mange. Vi kan derfor tilbyde en stilling, hvor der er mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst (HK/AC) med regionerne.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 15 timer. Vi er fleksible med tilrettelæggelse af arbejdet herunder i forbindelse med eksaminer. Du bliver ansat af Region Sjælland. Din daglige arbejdsplads vil være i Koncern IT på vores datacenter på Ringsted Sygehus.

Ansøgningsfrist og videre forløb
Ansættelse ønskes hurtigst muligt, og gerne inden den 1.februar 2020

Ansøgningsfrist 27. december 2019.

Yderligere information


Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte:

Teamleder for Aftale & Udbud: Stine Fenris Holmgang på tlf. 93 56 73 96 eller

Teamleder for Økonomi: Kristian Helt Haven på tlf. 21 13 83 20

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 18.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Ansøg nu
Lignende job

Fonden Botilbuddet Hvidbjerghus

Bo & Aktivitet Kalundborg Kommune, Præstehaven
Kontakt
Region Sjælland
Fjordvej 15
4800
Nykøbing F
Tlf
50 76 12 05
Praktisk information
Oprettet
05-12-2019
Udløber
27-12-2019
Kviknummer
LJA-78022162
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed