Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Esbjerg, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
25-03-2020
Kontakt
Syd- og Sønderjyllands Politi
Kirkegade 76
6700
Esbjerg
Tlf
76111448
Praktisk information
Oprettet
25-03-2020
Udløber
07-04-2020
Kviknummer
LJA-79944138
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

Syd- og Sønderjyllands Politi Esbjerg

Er du jurastuderende? Har du lyst til at arbejde med opgaver som blandet andet indebærer indledende efterforskning i sager om økonomisk kriminalitet samt anmodning om retskendelser i forskellige sagskategorier?

Så er stillingen som studentermedhjælper hos Syd- og Sønderjyllands Politi måske noget for dig! Vi søger 1 jurastuderende på 2. eller 3. år af grunduddannelsen eller på overbygningen til vores Drifts- og visitationscenter. Vi tilbyder dig et studierelevant job i en spændende og stærkt fagligt miljø, hvor kvaliteten af arbejdet vægtes højt!

Ansættelsesforhold

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 15 timer. Arbejdstiden aftaler vi sammen også når det gælder behov f.eks. mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver Syd- og Sønderjyllands Politi med adresse på Kirkegade 76, 6700 Esbjerg.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til fortroligt.

Ansættelsestidspunktet vil være pr. 1. juni 2020.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte politikommissær Torben Kloster på telefon 40139192.

Når du søger en stilling i politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker det syd- og sønderjyske med hovedstationen placeret i Esbjerg. Her er kredsens øverste ledelse placeret sammen med de centrale politiafdelinger, anklagemyndigheden og den centrale administration. Vi har derudover områdecentre i flere byer. I Padborg ligger Udlændingekontrolafdelingen (UKA).

Vi er ca. 900 ansatte i hele kredsen, bestående af navnlig politiuddannede medarbejdere, jurister og administrative medarbejdere.

Som en del af Dansk Politi er vi en politisk styret organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger. Vi ønsker kontinuerligt at udvikle vores kerneopgaver og være en serviceorienteret organisation, der skaber tryghed for borgerne, samtidig med at vi er en spændende, attraktiv og målrettet arbejdsplads.

Du kan læse mere om Syd- og Sønderjyllands Politi på www.politi.dk/sydsoenderjylland

Ansøg nu
Kontakt
Syd- og Sønderjyllands Politi
Kirkegade 76
6700
Esbjerg
Tlf
76111448
Praktisk information
Oprettet
25-03-2020
Udløber
07-04-2020
Kviknummer
LJA-79944138
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed